Apartmenthotel og cocktailbar

0
466

I torsdags var vi inviteret til genåbningen af Adina Apartment Hotel Copenhagen i Nordhavn, som har gennemgået en stor renovering, og nu er de klar til at byde turister og københavnere velkomne i spritnye rammer. Det fik os til at tænke på, hvorfor danskere er så tilbageholdne med at besøge hotelbarer, når vi ikke selv bor på hotellet. 

Adina Apartment Hotel

Adina Apartment Hotel Copenhagen ligger i Nordhavn, og allerede her er vi på LoveCopenhagen på udebane. Nordhavn er så nyt et område, at vi kun kender det som Ydre Østerbro, som man kan besøge på en solrig søndag på cykel. Men selvom nye områder tit er så udskældte af byromantiske typer som os, så er Nordhavn – sammen med Amager Strand og Ørestad – nogle af de steder i byen, der rykker allermest lige nu. Disse områder rykker på interessant byggeri, nyskabende, urbane løsninger, iværksætterånd og ikke mindst hele konceptet med, at de folk, der bor her, er de mennesker, der sammen skal skabe bydelens identitet. Det er spændende.

Adina Apartment Hotels er en international hotelkæde, som tilbyder lejligheder i stedet for ‘blot’ hotelværelser. Derfor tiltrækker de ikke blot almindelige turister, men også expats, som skal bo i København i perioder fra 1- 6 måneder. Nogle gæster bruger hotellet som mellemstop, indtil de finder en mere permanent lejlighed, fordi de skal bo og arbejder her i en længere periode.

Den mindste lejlighed er på 35 m2 (men føles større), og så er det gratis at bestille roomservice op til værelset – når du har betalt maden, naturligvis. But still, det kan vi godt lide, når nu er det éns midlertidige lejlighed. Den største lejlighed er på 65 m2 og passer perfekt til en familie på fire, da der er to soveværelser.

Adina Apartment Hotel

Hotellet har også en indendørs pool, hvilket ikke mange hoteller har – det er nemlig lidt af en udgift. Når man bor i et land som Damark, er det jo en fordel med lidt luksus indenfor, når nu vi som regel har så forholdsvist køligt vejr (ikke denne sommer medregnet).

Og nu til baren. Hotellet har nemlig en restaurant, Storehouse Restaurant Copenhagen, der lige som hotellet er nyrenoveret. Menuen er fast, men der skiftes jævnligt ud blandt en eller to retter, lige som der også er en ugens ret, som oftest er en dansk middagsret.

Adina Apartment Hotel

Som Louise Bro og jeg kom til at snakke om på vores besøg, er det ærgerligt, at mange danskere afholder sig fra at gå ind på et hotel og besøge deres bar. Ofte er dette det perfekte sted at starte aftenen, da det hurtigt kan komme til at føles som en miniferie – og hvem har ikke lyst til en lille getaway på en fredag aften?

Efter den samtale har vi besluttet os at teste en række af Københavns hotelbarer. Vi starter til august, da der lige nu er lidt sommerferie, også hos os, og hvis du kender et hotel, du vil anbefale, eller som du er nysgerrig på at vide mere om, så lad os endelig vide det – så kommer vi dette på vores liste.

Læs mere om Adina Apartment Hotels her. 

/ Louise T & Louise Bro

NB! Vi var inviteret til en middag og rundvisning af hotellet for at kunne skrive dette indlæg

Adina Apartment Hotel