Det vidste du ikke om maden på Roskilde Festival 2018

0
352

75% af team-LoveCopenhagen er på vej på Roskilde Festivalen. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi elsker at nørde den, især når det kommer til mad. Derfor har vi samlet en række ‘fun’ facts om alt det, vi alle sammen spiser og drikker på festivalen – som helt sikkert vil overraske dig. Here goes…

Photo credit: Preston Drake-Hillyard

• Mere end én million måltider bliver serveret i madboderne. Det er altså crazy mange!

• Der er over 130 madboder på Roskilde Festival, og i alt 180 udsalgssteder som byder på mad og drikke.

• Der serveres 400 forskellige madretter på tværs af boderne.

• I 2018 er 20 nye madboder kommet til.

• I 2018 er 90 % af madbodernes råvarer økologiske. Sejt.

• Alle madboder skal have minimum en vegetarret på menuen. Det skyldes at helt op til 40 % af festivalens CO2 fodspor kommer fra kødet der bliver indtaget, hvilket festivalen arbejder hårdt for at mindske.

• Roskilde Festival driver et supermarked på campingområdet.

• 25 tons overskudsmad fra festivalens boder omdannes til madretter for socialt udsatte.

• Cirka 1 million liter øl udskænkes i ølboderne. Dertil kommer 30.000 liter økologisk vin, 645.500 kopper økologisk kaffe, 12.000 liter økologisk kakaomælk og 30.000 liter økologisk juice.

• 100.000 kg. isterninger og knust is bruges til drinks og nedkøling.

• Roskilde Festival har udviklet sit eget økologi-mærke i samarbejde med Fødevarestyrelsen, som sikrer, at boderne, der kun eksisterer en uge om året, stadig kan få dokumentation for deres økologiprocent.

Imponerende ikke?! Vi er ihvertfald ret begejstrede for alle de seje initiativer som Roskilde Festival tager for at fremme bæredygtigheden på festivalen. Du kan læse mere om maden på Roskilde Festival her.

Bon appétit! / Team-LoveCopenhagen