Arkitekturen i Ørestad Syd

1
538
Der er masser af se på i Ørestaden, hvis man interesserer sig for arkitektur. I denne artikel kigger vi nærmere på den sydlige del af Ørestaden, hvor du blandt andet finder Royal Arena, 8Tallet og Nordhuset.

Jeg bliver stolt af København, når jeg cykler gennem Ørestaden. Jeg er godt klar over, at vi har brugt mange år på at skælde denne bydel ud for at være mislykkes, for at være for kold, for hele tiden at stå i blæsevejr – eller for at være for menneskeforladt.

Men hvad vi glemmer er, at ting ta’r tid. Det tager tid at skabe en kultur herude, hvor ingen endnu er opvokset. En helt ny by, som ingen identitet og efternavn har fået endnu. Det er da magisk!

Noget andet er arkitekturen. Det er som om, vi har glemt, hvor modig arkitekturen rent faktisk er herude i Ørestaden. Og hvordan og lige præcis hvorfor, den fungerer.

Jeg har valgt tre af mine yndlingsbyggerier ud – og jeg har med vilje undgået 8Tallet, som jeg synes, er usandsynligt smukt og gennemtænkt. Jeg har undgået dette byggeri, fordi der er skrevet stolpe op og stolpe ned om det – med god grund, bevares. Men her vil jeg hellere bruge spalteplads på andre byggerier, som endnu ikke har fået lige så meget opmærksomhed.

royal arena
Fotokreditering: Realdania.dk
1. Royal Arena

OK. Fair skal være fair. Royal Arena har fået rigeligt med opmærksomhed, men ikke nok om arkitekturen, om designet, om tankerne bag. Første gang jeg læste om Københavns nye koncertsal, var for måske 10 år siden, hvor der var snak om Mega Vega! Prøv lige at smage på det navn. Det er smager af Die Hard – Mega Vega. Ikke sandt? Godt, vi gik væk fra det navn.

Jeg ville gerne have Royal Arena til at høre Copenhagen Arena, men nu er det underligt nok ikke mig, der måtte bestemme det, og så må vi leve med Royal Arena. Sådan er det. Ja, det er jo fordi, Royal Unibrew er sponsor. 

I arenaen har der allerede været talrige af interessante arrangementer – fra koncerter med nogle af verdens største superstjerner til internationale sportsbegivenheder. Der er plads til 15.000 tilskuere, men arenaen kan også bruges til mindre arrangementer: jeg har eksempelvis oplevet et teaterstykke i Royal Arena, en forestilling, jeg aldrig vil glemme, særligt fordi Joey Moe (a.k.a. Dominik Damgaard) var med. Uforglemmeligt.

Jeg kan godt lide den bølgende trefacade, der møder én, når man drejer om hjørnet fra Copenhagen Towers. Og jeg kan lide, at det ikke virker som et særligt voldsomt byggeri – før man kommer helt tæt på, og det føles som står man udenfor Camp Nou.

Ja, overdrivelse fremmer forståelse, men Royal Arena har noget stadion over sig, uden at blive for provinsiel. Det er ret godt gået – for Ørestad er stadig en del af København. Derfor har det været vigtigt at få den nye multi-arena til at passe ind i nærmiljøet. Det er lykkes.

Copenhagen Towers Crowne Plaza
Fotokreditering: lintrupnorgart,dk
2. Copenhagen Towers

Faktisk syntes jeg ikke, at det var andet end en kæmpe øjenbæ, da jeg første gang så Copenhagen Towers. Men nu er bygningerne vokset på mig. Og når nu, jeg er så vild med både hoteller og bæredygtighed, ville det næsten være mærkeligt, hvis jeg ikke på en eller anden måde begyndte at sætte pris på Copenhagen Towers.

Hotellet åbnede d. 16. november 2009 som Danmarks første CO2-neutrale hotel og med Nordens største solcelleanlæg integreret i sydfacaden. Alt på hotellet er lavet med miljøet for øje. Det vil sige, at hele sydsiden af hotellets facade er dækket af solceller, alle møbler er danskproduceret, al mad i restauranterne er lokaldyrket, det er godkendt i lavenergiklasse 2 og bruger dermed op mod 50 % mindre energi end andre sammenlignelige bygninger, der bruges lavenergilyskilder, og ventilationsanlægget er skabt, så det kan slukkes en stor del af året.

Dissing+Weitling Crowne Plaza Cph Towers

Copenhagen Towers består af tre dele: de to tårne (nord- og sydtårnet) samt en ‘grundbygning’. Sidstnævnte står på jorden, hvilket måske lyder som en selvfølge – men de to tårne ‘svæver’ faktisk på siderne af hovedbygningen.

Sydtårnet er en kontorbygning, som er på 21 etager. Nordtårnet er på 25 etager og er Crowne Plaza Copenhagen med 366 værelser.

3. Nordhuset

Jeg elsker at cykle ud til Kalvebod Fælled og gå en tur i den vilde natur, som strækker sig så langt øjet rækker. Og når jeg går tilbage mod min cykel, som jeg har parkeret mellem 8tallet og Nordhuset, går jeg altid en lille tur ind i enten 8tallet eller Nordhuset. Faktisk er Nordhuset kun den nordlige del af hesteskoen, der vender ud mod Kalvebod Fælled. Nordhuset er den sidste del af karreen, der står klar nu efter at have været undervejs siden 2010.

EDW Hesteskoen Ørestad Syd Arkitektgruppen

Til Ejendomswatch siger Robin Feddern, administrerende direktør og medejer af Arkitektgruppen, som står bag Nordhuset: “Nordhuset er et flot punktum på karréen i Ørestad Syd, hvor vi har arbejdet kontinuerligt siden 2010. Vi har mange store projekter i Køge, Odense, Horsens og ikke mindst i København, hvor vi er meget aktive, men dette er samlet set det største projekt i Arkitektgruppens historie, og jeg er meget stolt over det færdige resultat, hvor der er skabt god sammenhæng mellem ejer-, leje- og almene boliger,” siger Robin Feddern, adm. direktør i og medejer af Arkitektgruppen, i meddelelsen.

Jeg ved ikke helt, om området er så åbent, som jeg betragter det – men jeg har i hvert fald taget mig den frihed at gå ind i hesteskoen og promenere lidt rundt derinde. Hesteskoen vender ud mod en lille sø, og lige her er der den bedste udsigt. Et godt sted at starte sin tankegenerator op.

 

1 COMMENT

Comments are closed.