Påvirker de sociale medier vores måde at huske på?
Den bedste film i København er…

Ofte når jeg mødes med mine forskellige vandre-makkere, køber vi den obligatoriske kop kaffe, som vi går og slubrer af, mens vi fortæller historier til hinanden. Men sidste år skete der noget uventet, som gjorde, at kaffen blev skiftet ud. Med noget meget mere spændende.
Jeg havde fået et gavekort til Imperials candyshop – popcorn og sodavand. Jeg havde bare ikke haft tid til at bruge det i løbet af året og pludselig var det d. 30. oktober, hvor gavekortet udløb.
Min kæreste og jeg løb ned til Imperial og fik vores godter, hvorefter vi tog den famøse tur om søerne, sammen med alle de andre københavnere. Men selvom det måske er et lidt udvandet koncept, det med at gå tur rundt om søerne, så holder det alligevel stadig, for man kan ikke komme uden om, at det er smukt og rart med sådanne fem søer midt i byen. Jeg kan stadig stoppe op, når jeg cykler hjem en aften langs søerne, for at se på det smukke lys, der spejler sig i vandet.
Og hvis man har popcorn og sodavand med, så slår det flere af de allerbedste Hollywoodfilm. Smukkere billeder får man ikke.
/Louise
Krykker i sne og frost
Bageren på Bryggen
Årets første dag blev for mit vedkommende tilbragt på Vesterbro. Indenfor i min lejlighed. Helt nede under dynerne. Hele dagen. Men årets anden dag var noget ganske andet. Solen skinnede, himlen var blå og termometeret stod i minus. Perfekt dag til at hilse på København!Jeg tog min kæreste i hånden og satte kursen mod Fisketorvet, som vi styrede direkte forbi for at komme ned til den smukke Bryggebro. Lige nu, i solskin, er det så smukt at kigge på de store isflader, der flyder mellem hinanden under broen.
Ovre på den anden side, på selve Bryggen, inde på én af sidegaderne, bor der en bager eller en ‘madbutik’. Som bager byens bedste brød, efter min mening. Den hedder Wulff & Konstali Food Shop, og er ren Islands Brygge – glad, farverig og lidt lækre end de andre. Her er så meget lækkerhed, en blanding af Magasins Mad & Vin, Vesterbros Girly Hurly og Nørrebros Kaffeplantagen. Og sært nok, så føler man sig hjemme og inviteret i al lækkerheden hos Wulff & Konstali.
Første gang jeg stødte på Bageren på Bryggen, som den nu hedder hos mig, var d. 11. juli 2010, dagen efter at jeg var udsat for en kriminel handling – min cykel blev stjålet under en Randi Laubæk koncert. Så meget lykke, efterfulgt af så meget frustration! Da jeg morgenen efter rendte rundt på Bryggen i min naive tro på, at min cykel nok skulle dukke op, fandt jeg i stedet Wulff & Konstali. På en eller anden langt ude måde kom cykeltyven alligevel til at åbne mine øjne for noget nyt i livet. Friskbagte boller i bløde omgivelser på Bryggen.
Tak cykeltyv, og tak Bager på Bryggen.
//Louise
København set fra en taxa
I starten af november faldt jeg på min cykel, og jeg brækkede mit ben. Øv! Efter 8 uger og en slat er jeg stadig på krykker, og benet er i bandage! Og sneen har ikke gjort det nemt for mig at komme ud! Og jeg elsker faktisk sneen i byen.
I de sidste to måneder har jeg mest siddet indenfor og kigget ud på en smuk hvid by – eller egentlig bare min egen gade. Og jeg har SAVNET at se København, savnet min daglige cykelrute, trafikerede Vesterbrogade og Nørrebrogade og Østerbrogade og Istedgade, julepynten, alle jer københavnere – ja, alt ved byen!
Til gengæld har jeg haft rig mulighed for at kigge på byen fra taxaernes vinduer – fra bagsædet og forsædet! Og det er en fantastisk mulighed for at opdage byens flotte huse – for man kan kigge op uden fare for at køre ind i andre på cykelstien. Og fordi taxa-chauffører allesammen har hver deres foretrukne ruter, ja så ser man faktisk forskellige dele af byen. Og det er, når man nu ikke har andre muligheder, fantastisk at sidde i stilheden (nogen gange kan taxa-chauffører godt være stille) og (gen)opdage byen ud af forruden!
Se sneen langs cykelstierne på Gothersgade, husene, livet i Kongens Have, trafikken langs Nørreport og alle menneskerne der er på udsalg! Og alt det København, jeg ikke har set de sidste par måneder, vælter imod mig på taxa-turene – og det gør mig glad, at jeg igen er ude i min elskede by – næsten i hvert fald! Så nu glæder jeg mig bare til, at benet er helet så meget, at jeg igen kan hoppe op på cyklen og også få byens dufte med! Forhåbentlig passer det lige til foråret!
/ Anne
PS: Jeg glemte kameraet, så forestil jer billederne med sne på! Så er vi der næsten!!!
Anne og Louises nytårshilsen
24. december – GLÆDELIG JUL ALLE SAMMEN!
Glædelig jul!
Så er det endelig blevet den 24. december og Juleaften. Vi håber, at I allesammen er samlet med jeres kære, og er klar til at have en dejlig hvid jul.
Og dem af jer, som ikke er nået frem pga. af sne og andre problemer – vi sender jer en kærlig tanke og ønsker, at I må få en dejlig jul på trods af omstændighederne.
Tak, fordi I har læst med – og ikke mindst tak til vores special jule guest-stars:
Lene Gammelgaard
Julie Svanberg Grath
Anne Boye Knudsen
Anne-Gia Mortensen
Sune Holm Thøgersen
Kristine Korsgaard
Tobias Stærbo
og Sabine Brandt for illustration til 18. december.
Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul.
Kærlig hilsen
Louise og Anne
PS. Vi er tilbage igen med en nytårshilsen d. 31. december, men indtil da holder vi en lille julepause udenfor København 🙂
23. december – når sneen falder
22. december – Når du ser et stjerneskud … Julen er nær
Når du ser et stjerneskud,
21. december. Lad det sne, lad det sne, lad det sne.
Nu vi er så tæt på juleaften, så kan vi ligeså godt alle sammen råbe op mod himlen, at sneen bare kan komme an. For det er da lidt hyggeligt, meget smukt, rigtig koldt, og fantastisk julet.
På en så smuk og frostklar dag som i dag, kan man ikke andet end at blive lidt glad i låget. Det er mere end vanskeligt at komme frem, og man skøjter rundt på noget, der er langt værre end den glatteste glatbane, men pyt – for nu er det (snart) endelig jul. Og sneen bliver, siger de kloge metrologer. Vi tror på dem.
Glædelig 21. december.