torsdag, juli 17, 2025
Home Blog Page 199

En lille del af London midt i København…

 


Jeg flyttede til London, da jeg var 18 år, primært for at lære at klare mig selv, sekundært for at danse og blive flydende i mit yndlingssprog, engelsk. Det var kun det sidste, jeg rigtig lærte.
Jeg lærte dog også en hel anden ting, og det var at elske London. En skøn by, som på mange måder minder om København. Og heldigvis er London ikke så langt væk, så en hurtig tur derover i ny og næ er ikke helt umuligt.
Hvis pengepungen ikke tillader alt for store armbevægelser, så ligger der på Peder Hvidtfeldtsgade 11 en alletiders lille købmand, der sælger britiske fødevarer. Nu er det ikke fordi, at England er kendt for deres gastronomiske kunnen, men det er alligevel lidt hyggeligt at snuse rundt i den lille butik og finde små chokoladebarer og forskellige engelsk traditionelle ingredienser til et dejligt engelsk traditionelt måltid!
I denne butik bliver jeg mindet om Londons britiske høflighed – at blive kaldt for darling af manden på gaden sætter jeg på en eller anden måde bare rigtig meget pris på!
Tak København, fordi du også har plads til en lille smule London.
/Louise

Sankt Petri Kirken

For nogle år siden boede jeg lige om hjørnet til den tyske Sankt Petri kirke. Hver dag cyklede jeg forbi den og spekulerede over, hvordan den mon så ud indeni. Kirker er noget, jeg i stor stil besøger i udlandet, men da jeg ikke er troende, så har jeg underligt nok ofte følt det som om, jeg bevæger mig ind på lukket område, når jeg besøger en dansk kirke.
Men jeg er langsomt kommet i gang med at kigge nærmere på danske kirker. For fem år siden gik jeg for første gang ind i Sankt Petri Kirken, og den er virkelig smuk.
Jeg elsker stilheden og respekten omkring kirken. Selvom jeg ikke er troende, så føler jeg mig religiøs, når jeg træder ind i Sankt Petri kirken. Bare ikke i den traditionelle forstand, men på min egen måde. Kirken er mit helle.
Jeg endte med at besøge Sankt Petri kirken en del gange, da jeg boede i nærheden, men har desværre ikke været der, siden jeg flyttede fra Indre By for over 5 år siden.  Jeg har store planer om at besøge kirken igen denne jul og så iøvrigt se, om jeg kan finde mig endnu en yndlingskirke i København.
/Louise

 

Ydre Nørrebros nye (hemmelige) kulturhus…

 

Ydre Nørrebro er en del af København, jeg ikke har været så god til at udforske, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg har haft mine fordomme overfor bydelen. Men de er uden at lyve blevet gjort til skamme. Ydre Nørrebro har den mangfoldighed, den råhed, styrke, skønhed, forfald og innovation i en stor pærevælling, som kendertegner de fleste fastmoving storbyer rundt omkring i verden. Måske kan man sammenligne Ydre Nørrebro med Vesterbro for 20 år siden…

Ydre Nørrebro har masser at byde på, og derfor er det også en skam, at man næsten kun hører negative historier om bandekrig og skyderier derudfra. Hvad med kunsten og kulturen? Hvad med parkerne? Hvad med facaderne, bygningerne, menneskerne?

Det lader til, at meget få mennesker rent faktisk ved det, men Ydre Nørrebro har i løbet af det seneste år fået et nyt kulturhus, Osramhuset i Valhalsgade.

Huset er blevet renoveret, så det nu fremstår som et energivenligt hus med spændende og smukke lokaler. Hvis du er i området, så kig forbi den gamle lyskildeproducent en eftermiddag, eller tjek hjemmesiden for arrangementer og koncerter.
https://kulturn.kk.dk/osramhuset

/Louise

Billeder fra Nørrebro byvandring

>

Assistens kirkegården
Jægersborggade
Jægersborggade
Foran Homemade Records på Jægersborggade

Jægersborggade

Forelsket i København-skribenterne

Claus Høxbroe

Digtoplæsning af Claus Høxbroe

Grafitti på Sankt Hans Gade

Alle billederne er taget af Julie Svanberg Grath, som fortjener en stor tak: TAK JULIE!

Og igen tak til Nørrebro Lokaludvalg, Imagine Nørrebro, StreetHeart, Ordskælv, Claus Høxbroe, Kaffeplantagen, Kind of Blue og København. 

Vi ses til den næste byvandring! 

//Anne & Louise

Levn fra den glade fortid?

Café Snork på Dybbølsgade og lige ved Enghave Plads , ligger ét af mine yndlingsværtshuse. De har masser af dejligt øl, man må ryge (hvilket engang var et plus – i dag er jeg heldigvis snart ligeglad, da jeg har været ikkeryger i nu 4 måneder) og så er der udendørsservering om sommeren, hvor man fx kan sidde og quizze med en gruppe venner. Og så møder jeg sjovt nok altid nogen, jeg kender dernede.

Sidst jeg var der, faldt jeg i staver over deres askebæger på toilettet. Toilettet er meget småt. Man må bakke ind og lade sig falde i sædet. Når man så har fået lukket døren, sidder man ‘ansigt til ansigt’ – med et askebæger? Ja, et askebæger. 

Sådan et askebæger havde vi også i mit barndomshjem, på gæstetoilettet, hvortil min rygetrængende far til tider blev forvist. Det er mig så fjernt at ryge på et toilet, for ikke at tale om et offentligt toilet. I min verden hører det 80erne og fortiden til. Derfor blev Café Snork også lige dét hyggeligere, da jeg sad med mit lille askebæger på toilettet på Café Snork. 

Udover at have askebægre over det hele, så har Café Snork også nikotingule vægge, hæfter med uddrag fra gode romaner og meget små, intime, runde træborde. Helt i orden værtshus. 

/Louise


Endnu mere forelsket i Nørrebro – og København

I fredags gik vi gaderne tynde på Nørrebro. Sammen med en masse skønne mennesker. Tak fordi, I gik med – og tak fordi I gjorde det til en skøn oplevelse for både Louise og mig. Det kan vi da kun blive endnu mere forelsket i Nørrebro – og København af.

/ Anne

Byvandring på Nørrebro 29. oktober

Vi er blevet inviteret til at lave en byvandring på Nørrebo på fredag, 29. oktober. Det er meget overvældende – men mest af alt meget meget spændende.
Så nu har vi brugt et par uger på at lægge ruten og på at tænke over Nørrebro og os. Og i onsdags gik vi ruten sammen for første gang. Og mens vi gik dér, opdagede og så vi bare flere og flere fantastiske sider af Nørrebro. Så selv om vi startede vores gåtur med en række faste fixpunkter på ruten, så blev listen med disse punkter bare længere og længere – og rummer steder, sider og ting, vi ikke havde regnet med at få øje på, da vi planlagde ruten på papir. Men det er dét, København kan – overraske hele tiden. Så vi er sprængfyldt af forventning til fredag. For det kan ikke blive andet end en fantastisk oplevelse at få lov at dele vores yndlingssteder på Nørrebro med andre – måske med dig?

Det håber vi. Hvis du vil med, så skal du melde dig til på noerrebrolokaludvalg@okf.kk.dk – husk at skriv, at du vil med på turen Forelsket i Nørrebro! Vi glæder os til at se dig.

/ Anne & Louise

Gennem København på cykel

 


Noget af det, jeg elsker mest ved København er, at der så mange cykelstier, og jeg var da også én af dem, der klappede begejstret i hænderne, da vi fik lov at cykle på begge sider af Søerne.

For nylig opdagede jeg en for mig helt ukendt del af København – Den Grønne Cykelrute. Jeg startede cyklen ved Frederiksbergcentret på Falkoner Allé, fortsatte henover Thorvaldsensvej, langs LIFE (som udefra minder utrolig meget om forbræningen i Hørsholm, hvor jeg havde mit første rigtige øvelokale som 15-årig), over Rolighedvej og videre til Åboulevarden, hvor jeg cyklede over den ‘nye’ cykelbro, som gør det så nemt at være cyklist, der skal tværs gennem byen. Jeg cyklede videre gennem Nørrebroparken og endte ved Nørrebrohallen. Det sidste stykke har jeg ikke besøgt i mange år, og hold da op, hvor har det sted forandret sig. Det er ærgeligt, at der er så meget negativ presse om det her område, for der er virkelig skønt, og det er helt bestemt en cykeltur værd. Stop evt. ved Jægersborggade og få en kop kaffe på Café Lyst – en af de nyere og ganske hyggelige caféer på Ydre Nørrebro.

/Louise

PS. På det første billede ser det lidt ud som om, jeg balancerer på selve gelænderet til cykelbroen. Det gør jeg ikke. Hold dig på stien, det er langt nemmere. Den grønne cykelrute er iøvrigt længere, end hvad jeg har beskrevet her. Tjek iByens lidt længere cykeltur – fra Emdrup til Valby. Go tur!

Et lille stykke New Yorker-stemning midt på Nørrebro

>

Jeg boede i en årrække på Nørrebro, nærmere bestemt på Sankt Hans Gade med Sankt Hans Torv, Sankt Johannes kirke og Café Funke som daglig lydkulisse. Det var det første sted, jeg boede i København, og jeg havde det som om, jeg var landet lige midt i storbyen. Og det var jeg jo også. Ét af de steder i kvarteret, som jeg meget hurtigt kom til at holde meget af, er den lille plads på hjørnet af Sankt Hans Gade og Ravnsborggade. Den er blevet renoveret siden, jeg boede der, men også dengang stod træet der, og også dengang var der boldspil. Hver gang jeg cyklede forbi, fik jeg en helt igennem urban, New Yorker-stemning i kroppen. Og jeg frydede mig og følte mig meget heldig ved at bo lige netop dér.
Forleden var jeg på Café Gavlen for at spise brunch, og mens jeg sad dér, lige midt i mit gamle kvarter, kom jeg til at kigge over på pladsen: træet var der, der blev spillet bold og slappet af. Pladsen stod stadig som den lille oase midt i storbyen – og med ét vendte min gamle New Yorker-fornemmelse tilbage, og igen følte jeg mig meget heldig! Heldig over, at der findes disse små storby-oaser overalt i vores dejlige by! // Anne

Perfekt efterårsforkælelse


Da min veninde for ikke så længe siden fyldte år, benyttede jeg lejligheden til at besøge Københavns nyeste cup cake butik, Agnes Cupcakes. Vi er en del, der i længere tid har gået og ventet på, at denne butik skulle åbne, og det skete endelig i september.
Hvis man lige som jeg er mere end almindeligt vild med kager, der ligner og smager af New York (gerne Magnolia Bakery), så er lykken hermed gjort.
Agnes Cupcakes ligger i den mest charmerende del af Indre By – på Sværtegade – med masser af små, fine gader, storbystemning og overskud. Og inde i kagebutikken, ja der finder man jo selvfølgelig kun sukkersøde smil, både fra kunder og personale.

De finde kager findes i mange varianter, og jeg kan især anbefale den med ginger icing.
Jeg lader billederne tale for sig selv…
/Louise

PS. Eftersigende syntes veninden og dennes kæreste også godt om kagerne. Jeg modtog i hvert fald en tilfreds sms dagen efter.