BogForum 2017

1
506
BogForum 2017
Der findes næsten ikke noget mere rock’n’roll om efteråret end BogForum – i hvert fald ikke i min bog tøhø. Jeg glæder mig i hvert år på samme måde, som jeg glæder mig til andre festivaler – for det er bare dejligt at være sammen med ligesindede og fejre det, man holder af. I dette tilfælde litteratur og det, der ligner. Her får du mine anbefalinger.

Det er så svært med anbefalinger, for du skal jo kende mig personligt for, at jeg kan vide, om mine anbefalinger er gode til lige præcisdig. Men alligevel vil jeg sige, at hvis du bare engang har læst en bog, så bliver du inspireret til at gøre det igen, når du tager ud til Bellacentret i den kommende weekend og deltager i BogForum.

Mine præferencer, når jeg gæster BogForum er store personligheder, gerne politikere, mine yndlingsforfattere, der fortæller om deres nye bog, folk jeg kender (selvfølgelig) og ikke mindst oplæg af journalister, som jeg beundrer – i år særligt Jonas Langvad Nilsson, Rune Lykkeberg og Abel Aziz Mahmoud.

Litterære gaver

De sidste par år har jeg brugt halvdelen af tiden på at sniglæse mig igennem de første sider af de nyeste spændende bøger, gerne faglitteratur. Jeg har taget billeder, som jeg har sendt til min familie med en lille smiley og et “Den her ønsker jeg mig til jul!”. Resten af tiden har jeg hørt oplæg, foredrag og interviews. Og det kan jeg særligt anbefale, for der er helt sikkert et emne, der interesserer dig, som bliver vendt og diskuteret på BogForum.

Derudover er der mange gode tilbud på BogForum, så måske er det en bog, du skal have med som værtindegave til næste middag?

Der er intet dårligt at sige om BogForum – med mindre du spørger Jakob Ejersbo, men han er jo død desværre. Jeg blev helt ked af det, da jeg fandt ud af, at han hadede BogForum, for jeg er ret glad for hans bøger. Min veninde arbejdede på Gyldendal, da han var på sit højeste, og selvfølgelig var hun også meget betaget af ham. Så han har en lidt speciel plads i mit (og hendes) hjerte. Ligesom Jan Sonnergaard, Michael Strunge og Dan Túrell, som fik mig til at indse, at jeg var narcisist.

Her er mit program – og det er lidt inddelt i bestemte tidszoner, fordi jeg kun kan være der en del af fredagen, en del af lørdagen og en del af søndagen (tro det eller ej, jeg sover faktisk hjemme). Ses vi?

/Louise

BogForum 2017

BogForum 2017

BogForum 2017

BogForum 2017BogForum 2017

BogForum 2017

1 COMMENT

  1. […] Som jeg skrev i går, er Bogforum min efterås-rock’n’roll-festival. Her kan du både opleve spændende oplæg, møde politikere, købe de nyeste bøger og få dig noteret, hvilken litteratur, der skal på ønskelisten til jul. Men gå lige tilbage til i går og læs min gennemgang af festivalen her. […]

Comments are closed.