Christian Juncker | Københavnersnuden #52

0
395

Han er en del af vores faste spilleliste, både til fest, arbejde og sønsdagshygge. Og det har han været, siden han sang om vennerne lidt længere ned ad vejen. Vi er helt med på hans ‘frikadellefascination’ af provinsen (som han selv engang har udtalt), og vi er meget glade for, at Christian, som ellers er fynbo, vil være vores københavnersnude i denne uge. Læs om hans København lige her:

LC: Hvor bor du?
CJ: Jeg bor i Brønshøj.

LC: Hvor går du tur?
CJ: Utterslev Mose, Frederiksberg og Nørrebro er gode steder at gå på.

LC: Hvor drikker du kaffe?
CJ: Mest i mit eget køkken eller hjemme hos min fætter. Han har en fortryllende espressomaskine og er stor kaffeentusiast.

LC: Hvor spiser du?
CJ: Senest spiste jeg frokost på Bjælkehuset i Valby inden braget Frem – St. Pauli. Smørrebrødssteder er lige mig.

LC: Hvor fester du?
CJ: Jeg kommer en del på Cafe Intime på Frederiksberg. Genialt sted.

LC: Hvor inspireres du?
CJ: Overalt. Men mest på min terrasse, hvor tankerne synker ind.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
CJ: Ved broen mod Christiansborg, hvis man kommer fra Nationalmuseet. Elsker at stå at kigge ned ad kanalen. Og Tingbjerg Ground – nok det fedeste sted!

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
CJ: Jeg begejstres altid meget over KBH som by om sommeren og forelsker mig altid i byen, når solen skinner, ikke mindst hvis jeg cykler over Dronning Louises Bro.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
CJ: OBs pokalsejre i parken.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
CJ: Tag på Café Intime….

LC:  Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
CJ: Pletvist savner jeg skraldespande.

LC: Dit perfekte soundtrack til København?
CJ: Happy Mondays “Pills ‘n’ thrills and Bellyaches”, Cypress Hill “Black Sunday” og samtlige sange med Northern Portrait.

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Christian. 

RIGTIG GOD SØNDAG