Copenhell 2024: Her skal du spise

0
172

Vi tæller med til Copenhell 2024, og vi kan ikke vente til Danmarks største rock- og metalfestival løber af stablen i denne uge. I dette indlæg er vi dykket ned i maden, som du kan få på Copenhell – læs med her: 

 

Af Nathalie

 

På Copenhell er der masser af lækker mad at finde både på de forskellige restauranter samt de mange madboder. Mange af stederne tilbyder også vegetariske, veganske og glutenfrie alternativer.

Book fx bord allerede nu på restauranterne:

Warpigs Brewpub: lækker, texansk BBQ. Prøv deres Copenhell-bakke med utroligt mørt røget spidsbryst, der har ligget i smokere i 12 timer, hjemmelavet jalapeno- og cheddar-svinepølse og pulled pork. Det hele serveret med mac and cheese og coleslaw.
Book bord her.

Flankenstein: retter fra kulgrillen – prøv signaturretten: den kulgrillede spicy flanksteak serveret med “Jacket Potato” og frisk/syrlig coleslaw. Den perfekte kombination af spicy/saftig steak og cremet tilbehør.
Book bord her. 

Den sorte have: smørrebrød en mas! Slå jer ned ved langbordene og giv den gas i de lækreste smørrebrød!
Book bord her. 

R.I.P Kirken: Franskinspireret med nordisk twist er temaet her med Kødbyens legendariske restaurant Paté Paté.
Book bord her.

Prøv også nogle af de lækre madboder, som fx: 

Helvedes Griseri: som noget helt nyt i år lancerer Copenhell deres helt egen nye madbod ved siden af Bietgarten teltet. Giv den gas med flæskestegssandwich, pølsemix og majskolber med smør.

Tommi’s Burger Joint: Kødbyens finest – de lækreste, saftige burgere fra Tommi’s.

Big Bad Wolf: En regulær festivalinstitution hvor klassikeren sprødstegt flæsk med kartofler og persillesovs får folk linet op i lange køer.

Hooked: Den lækre seafoodkæde kommer med deres “deadliest catch” menu – smag på deres velkendte lobster roll eller kør den traditionelt med Fish & Chips!

Gyros from Hades: Giv den gas med græsk streetfood – prøv gyros med enten kylling, svinekød eller halloumi.

The organic boho: 100% plantebaseret og økologisk er der også på Copenhell – prøv deres crispy misoburger eller crispy umamibowl.

MIB: Jysk comfortfood a la sprøde tarteletter med cremet hønsefyld, bøfsandwich og fritter – yes sir!

Falafhell: Skøn mellemøstligt mad med hjemmelavet falafel i enten pitabrød eller fladbrød med hjemmelavet hummus, tahindressing og grøntsager.

Sikke et udvalg af lækkerier! Og der er meget mere – se hele listen her.

SEE YOU IN HELL!