Cristina Vising | Københavnersnuden #328

0
423

Ugens Københavnersnude er indretningsekspert Cristina Vising. Hun er indehaver af indretnings- og designfirmaet TA-DAA, og er også agent for flere kunstnere. Cristina har altid levet af at være kreativ som både grafisk designer og bureauchef i reklamebranchen, og nu udlever hun sin drøm og passion om at indrette professionelt. Mød hendes København her.

 

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i for tiden?
Cristina: Jeg er i fuld gang med en masse indretningsopgaver – både store og små. Jeg designer en del køkkener for tiden, og så har jeg lige haft en kunst pop-up denne her weekend.

LC: Hvor bor du?
Cristina: Jeg bor på Frederiksberg med min dejlige mand og vores skønne piger på 15 og 19 år

LC: Hvor går du tur?
Cristina: Jeg elsker elsker Frederiksberg have og cisternerne… Frederiksberg har så mange skønne steder og grønne områder.

LC: Hvor drikker du kaffe?
Cristina: Der hvor jeg får mest inspiration, er at gå på Gammel Kongevej/Smallegade, der er mange små hyggelige caféer, butikker, kunst, loppemarked og god stemning. Her slapper jeg af, selv om det ikke er så tit, jeg har tid til det.

LC: Hvor spiser du?
Cristina: Hehehe jeg prøver i min hverdag at spise grønt og sundt. Men jeg elsker alt slik og junk food + en kop vin.

LC: Hvor fester du?
Cristina: Jeg fester alle de steder, jeg kan komme af sted med det, men det sidste års tid har det mere været kunsten at få en hverdag til at ligne en fest.

LC: Hvor inspireres du?
Cristina: Det gør jeg på messer, og når jeg rejser.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Cristina: Jeg elsker alle vores smukke museer.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Cristina: Heldigvis hjemme hos min mand 😉 Men jeg får super god energi og elsker vores smukke by København, fordi vi er så dygtige til at renovere alt det gamle.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Cristina: Alle de oplevelser / minder er dem jeg har haft med mine to piger! Det er ikke kun de bedste minder, de er bare det bedste!

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Cristina: Tag på rundtur i vores smukke by, vi har de bedste restauranter fantastisk små caféer. Elsker de street food steder, der er dukket op, der er altid god stemning, og god udsigt over havnen.

LC: Dit soundtrack til byen?
Cristina: JUNG – Blitz –  HDTV – Jeg skal nok vente – Ud i Kørebanen…

[ot-video][/ot-video]

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Cristina: Mere kunst! Jeg elsker kunst i alle dens udfoldelser. Kunst giver byen liv, så det bliver kunsten på kunsten. Og hvor er det smukke blomster marked / torv med frugt og mad boder?

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Cristina!

Læs mere om TA-DAA her og følg Cristina Visings arbejde her.