Da jeg inviterede alle mine naboer til fredagsbar

0
417
Sidste uge hoppede jeg med på en udfordring sammen med Fucking Flink og Albani. Jeg inviterede alle mine naboer til nabobar – for at lære dem bedre at kende, og for at kickstarte weekenden på en ny og anderledes – og lidt grænseoverskridende – måde.

Det sværeste var at lægge sedler på hver dørmåtte i både min egen opgang men også i naboopgangen, som hører med i vores ejerforening. På sedlerne stod der, at de var inviteret til nabobar fra kl. 17.30-19.30, og jeg tænkte, at de fleste nok ville synes, det var sært og anmassende, og måske endda lidt overflødigt. Hvorfor skal vi naboer absolut komme hinanden ved?

Skærmbillede 2017-11-01 kl. 15.42.12

Det skal vi, fordi….

Flinke naboer låner ikke bare hinanden mælk til kaffen. Et godt naboskab giver livskvalitet, en højere følelse af tryghed og så kan det forebygge op til hvert 5. indbrud. Og så har gode naboer det bare sjovere!

IMG_6531

Og det viste sig, at langt de fleste af mine naboer syntes, det var et alletiders tiltag, som de bød hjerteligt velkommen. Desværre kunne de fleste ikke lige netop denne fredag, og det er jo bare ærgerligt. Men os, der endte med at sidde i min stue, drikke øl fra Albani, hører et ølforedrag af en ølsommelier og ikke mndst hygge sammen (nogle af os har startet en bogklub!!!), vi endte med at hygge os sindssygt meget.

Og da jeg kl. 21 satte mig på cyklen og vendte snuden mod Østerbro, hvor en ganske særlig person ventede på mig, var jeg tipsy, glad og lettet over, at det gik godt, og at jeg rent faktisk gjorde det!

Jeg har lovet mig selv, at det ikke er sidste gang. Jeg har tænkt mig at gøre det samme til jul, måske bare en times tid til gløgg. Hvis der bare dukker 2-3 op, så er det i min bog en succes. Rygtet skal nok sprede sig, og pludselig er vi hele foreningen samlet.

/Louise

Skærmbillede 2017-11-01 kl. 14.48.31