Ugens Københavnersnude er personlig rådgiver, coach, klinisk sexolog og parterapeut, Daisy Løvendahl. Udover at drive sin egen virksomhed, laver hun også podcasten ”Kære Daisy”, der er en brevkasse, hvor lytternes breve vendes med respekt og kærlighed ud fra en tanke om, at vi alle bliver klogere af at dele. Hun har skrevet trilogien ”LEV – ELSK – DØ”, og så arbejder hun lige nu på sin fjerde bog. Daisy bor i Indre By sammen med sin kæreste Ingvar og deres børn. Og for mange mennesker er det Daisy, de ringer til, når de har brug for sparring og et klogt perspektiv på deres liv. Her deler hun sit København med os.
LoveCopenhagen: Hvad har du gang i for tiden?
Daisy: Jeg er ved at realisere en stor drøm, som er at lave en uddannelse for dem, der ønsker at arbejde med seksualitet, kærlighed og parforhold. I januar 2022 begynder uddannelsen som Coach & parterapeut, og jeg har et hold af de dygtigste undervisere, tænkere og terapeuter med mig. Det er både sjovt og skræmmende at lave den uddannelse, som jeg synes mangler, men nu gør jeg det! Parforhold og kærlighedsliv er noget af det vigtigste i livet, men det er også et område, som udfordrer folk. Vi vil gerne kærligheden, men hvordan finder vi den? Og får den til at holde gennem et liv med børn, hverdag og udfordringer? Det er der faktisk viden om, og den skal deles med flere.
LC: Hvor bor du?
Daisy: Jeg bor på Ny Kongensgade i indre by. Tæt på Glyptoteket og Havnen som er min have. De fleste sommermorgener går jeg nærmest i nattøj ned til havnekanten og drikker min morgenkaffe med min mand, mens jeg ser på Lille Langebro og over på min barndoms børnehave ved Sukkerfabrikken. Det føles lidt som et eventyr. Jeg var hjemme her som lille, så rejste jeg rundt i verden, og nu er jeg hjemme igen. Voksen, mor og midt i livet. Det har sin egen poesi.
LC: Hvor går du tur?
Daisy: Jeg elsker at gå over Lille Langebro, gennem Christianshavn på ”Overgaden Oven Vandet” siden. Gå langs kanalen og ud på Holmen til Sixtus Batteriet. Det sted har en særlig plads i mit hjerte, fordi jeg er kommet der hele mit liv. Når jeg ser på vandet derfra, så husker jeg på, at jeg bare er en lillebitte dråbe i en større helhed. På vejen tilbage igen elsker jeg at gå forbi The Packhouse, der laver super brød og byens bedste chokolade croissanter.
LC: Hvor drikker du kaffe?
Daisy: På Sonny’s på Rådhusstræde. De laver både super kaffe og byens bedste frokost. Sara og David åbnede det sted, som manglede i indre by, og jeg elsker både maden og den stemning, de skaber. Jeg bliver aldrig træt af det!
LC: Hvor spiser du?
Daisy: Mest i mit køkken! Hjemme hos mig fylder mad ret meget i samtalerne. Vi laver rigtigt meget mad selv, men vi har ret forskellige tilgange. Min kæreste Ingvar bager brød og laver klassisk europæisk mad. Min søn Valentin på 12 år har kastet sig over det amerikanske køkken og laver fried chicken og cookies som en pro. Han er ikke vild med grønt, så jeg laver alle mulige former for grønsager til – i det hele taget spiser jeg meget grønt og synes et måltid skal have mindst 3 forskellige ting. Helst i middelhavsstil. Min datter på 9 år er gået i gang med at lave pasta selv, for hun kunne leve af pasta. For at blive inspireret til dette går vi ud at spise. Vi kan godt lide at prøve noget nyt, og vi kan lide at spise både på gaden og med hvid dug. Nogle af de steder vi kommer tilbage til er: La Fiorita Pizza og Mahalle på Nansensgade, Hidden Dim sum på Nytorv, Gnam Gnam pasta og sweets på Holbergsgade, Il Buco på Islands Brygge, Fishmarket på Hovedvagtsgade og Pastis på Gothersgade.
LC: Hvor fester du?
Daisy: I min stue. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst var ude og feste. Jeg elsker at lave god mad til folk og have gæster. Men jeg er et sted i mit liv, hvor jeg drikker 3 glas vin, hvorefter jeg føler mig som en beruset teenager og danser rundt i min stue, indtil jeg falder om inden midnat. Så jeg sover, når byens fest vågner. Jeg køber min vin hos Husted vin på Naboløs.
LC: Hvor inspireres du?
Daisy: Det er ikke så meget hvor som hvem, der inspirerer mig. Men det er også del af, hvad jeg elsker ved min by. Jeg bliver inspireret af de mennesker, jeg taler med. Et kort møde over en kaffe med en fremmed, kan give mig meget. Ligesom en dyb samtale med en ven. Jeg oplever tit at inspirationen kommer, når jeg går ned ad gaden, slapper af og bare er. Så kan jeg nærmest høre ord i mit hoved, der er ideer, som banker på. Jeg har en notesbog i min taske. Den stopper jeg op og skriver i. Mange af mine ideer er nedfældet på en bænk et tilfældigt sted i byen, hvor jeg bare måtte stoppe op og skrive ned.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Daisy: Det er havnen og det gamle København, som jeg bor midt i. Jeg bliver tit varm om hjertet over byens skønhed med Bibliotekshaven, gangene ved Ridebanen, synet af Frederiksholms kanal og farverne fra vandet, der reflekterer lyset. Jeg føler mig heldig over at bo i en by, hvor der er så meget vand. Hvor halvnøgne mennesker hopper i havnen på alle tider af døgnet og året. Hvor man kan tage en vandbus og se byen fra en anden vinkel og sejle i de gamle kanaler eller bare sidde og se solen gå op og ned over vandet.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Daisy: I går aftes hvor mine børn forsvandt ind på deres værelser, og jeg huskede, at de er så store, at jeg kan gå lidt fra dem. Så min kæreste og jeg gik hånd i hånd ned ad Vester Voldgade for at bade. Vi mødte en gruppe unge mennesker, der hoppede i havnen under høje skrig og uden tanke for andet end lige nu. Jeg blev så rørt over dem. Næste år er det måske min søn, der løber gennem natten og danner sin historie om at være ung i København. Jeg synes kun, det er et øjeblik siden, at jeg gik med ham i hånden langs den samme vej… Så jeg svømmede længe og min kæreste kyssede mig, da jeg kom op. Jeg nød synet af byens lys, der blev tændt og mærkede at min historie stadig udspiller sig. At der er kapitler forude, og at min by er her uanset, hvad der sker i dem.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Daisy: Min bedstefar Palle Andersen var en stor del af mit liv. Han døde for ikke så længe siden, men jeg savner ham meget. Han blev født på Lille Colbjørnsensgade og boede hele sit liv på Vesterbro og i hele mit liv indtil nu, har jeg set ham de fleste dage. Cyklende på Istedgade. Gående over Enghave Plads. Altid med åbentstående skjorte og guldkæde. Palle var sorthåret, stor, stærk og bryggeriarbejder. Han røg cigar, fra han var 13 år til, jeg blev gravid med mit første barn. Så holdt han op fra den ene dag til den anden og nævnte det aldrig igen. Han grinede, da jeg fortalte ham, at jeg var blevet kæreste med min mand og sagde, at han havde set herrecyklen, der stod parkeret foran mit vindue hver nat.
Han var tusind gode minder om små ting, som er svære at sætte ord på, fordi det bare var hverdagen. En morgenbolle købt med fra bageren, leveret til døren. En snak om ingenting. Et tilfældigt møde foran mælken i den lokale. Da jeg havde holdt hans hånd den sidste nat, vidste jeg, at jeg ikke kunne holde ud ikke at se ham på Vesterbro’s gader, før jeg havde sagt farvel der.
Sammen med min familie holdt vi en afskedsceremoni for ham på Enghave plads, som han har gået over dagligt i mere end 40 år. Jeg stod ved et bord med hans billede på sammen med min Bedstemor. Min far kom sammen med min søn cyklende på hans ladcykel med hans urne og stillede den højtideligt på bordet. Alle mødte op. De gamle, fra dengang Carlsberg var en kæmpe arbejdsplads, kom med rollatorer og stod på pladsen. Hans bror den gamle kommunist kom med hat på. Alle naboerne fra vores andelsforening kom. Ny tilflytterne som havde skændtes med ham om valuarvurderinger og sko på fortrappen kom og fældede en tåre for en mand, de også havde lært at kende som ham, der gav børnene slik og ordnede alt muligt på ejendommen. Børnene fik slikposer, der var kolde håndbajere og hjemmebagt kage. Der var latter. Gode minder. Vi sagde farvel.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Daisy: Jeg elsker at opdage min by. Og genopdage den. Så min bedste anbefaling er at tage et sted hen, hvor du ikke plejer at komme og gå en lang tur. Sidst vi gjorde det, gik turen til Nordhavnen. Vi tog metro’en til Trianglen, gik gennem Århusgadekvarteret på Østerbro, spiste virkeligt god is hos Nordhavn Mikromejeri og sad med benene ud over vandet ved Sandkaj. Næste sted vi skal hen, er gaderne omkring Rantzausgade og Nørrebroparken. Vi har hørt, at der er gode spisesteder… Og så skal vi sejle en tur ud omkring Holmen og ind gennem Christianshavnskanal. At sejle i kanalerne gør mig altid lidt lykkeligere…
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Daisy: Jeg ønsker mig et vinterbadested med lækker sauna i stil med det flydende aktivitetshus, som Spektrum arkitekter har tegnet til Sandkaj i Nordhavn. Jeg ønsker, at det ikke er styret af en forening, som man skal have været medlem af siden 2000 for at bruge det, men at det er organiseret med klippekort, så mange flere kan få adgang. I min fantasi ligger det ved Langebro.
LC: Dit soundtrack til byen?
Daisy: Jeg har ofte så meget i hovedet, at jeg ikke lytter til musik. Så mit soundtrack er byens egne lyde. I dag er det regn …
Læs mere om Daisy Løvendahl her og følg hende på @daisy_lovendahl
Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Daisy!