Ugens Københavnersnude er den socialdemokratiske politiker Dan Jørgensen. Han var mellem 2013 og 2015 minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i regeringerne Helle Thorning-Schmidt I og II. Tidligere var han medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne fra 2004 til 2013, hvor han var spidskandidat og blev genvalgt ved Europa-Parlamentsvalget 2009. I dag skal vi dog ikke tale politik, men i stedet lære hans København at kende.
LC: Hvad laver du i øjeblikket:
DJ: Vi er i gang med at forberede valgkamp. Vi ved, at Lars Løkke trykker på knappen i hvert fald inden juni, og derfor går der selvfølgelig en masse tid med planlægning og logistik og på, hvordan skal vi gennemføre valgkampen. Men vi bruger selvfølgelig også tid på den mere spændende del om, hvilke politiske emner vi skal gå til valgkamp med. Jeg er meget interesseret i det grønne, og derfor arbejder jeg mest med miljøudspil – selvfølgelig også med den forhåbning, at det er noget, vi rent faktisk skal gennemføre inden så længe, hvis vi får magten til det. Så en ting er det udadvendte, som er det, folk opdager, nemlig vores udspil, men det andet er de tanker om, hvordan vi faktisk vil gennemføre det, hvis vi får magten. Det hører offentligheden jo ikke så meget om.
LC: Hvor meget af din tid går der lige nu med at tænke over, hvad der skal ske efter valget?
DJ: Det går der mange timer med, men min helt almindelige dag går med møder i Folketinget – møder med forskellige interessegrupper, politiske debatter og interviews med journalister – det ændrer sig ikke så meget uafhængigt af, hvor tæt vi kommer på et valg. Men det jeg så laver mellem kl. 18 og midnat og ikke mindst om morgenen, det står meget i valgkampens tegn. Det er også her der er tid til at tænke lidt mere langsigtet og visionært.
LC: Så der er lidt mere tryk på end normalt i øjeblikket?
DJ: Nej, egentlig ikke. At være politiker er en livsstil. Hvis man ser på det som et arbejde, man stempler ud og ind af, så skal man nok vælge sig et andet erhverv – det vil simpelthen være for hårdt. Det er mange timer, og det er de fleste dage om ugen. Mange uger har jeg overhovedet ingen dage hvor jeg holder helt fri.
LC: Du har også haft tid til at udgive en bog?
DJ: Ja, jeg er udgivet en bog om Stauning, og der er heldigvis stadig ret stor efterspørgsel på foredrag om det. Det kan sagtens være, at jeg har en almindelig arbejdsdag på Christiansborg, men tager til Bornholm om aftenen for at holde et foredrag om bogen, og så møde herinde kl. 6 næste morgen. Jeg bruger meget tid på transport – og jeg elsker faktisk at køre i tog. Det er sagt helt uden ironi. Det er hyggeligt, der er arbejdsro, hvis man vælger en stilleplads – man kan sidde og kigge ud ad vinduet og betragte landskabet og får set Danmark på forskellige årstider. Der er ikke nogen, der hiver i én, og hvis nogen ringer, kan man altid sige, at man ikke kan snakke, fordi man sidder i en stillekupé. Der er tid til at tænke og reflektere, og det kan jeg meget godt lide. Bogen er skrevet tidligt om morgenen, i weekender og ferier. Det var en hård tørn. Men det var det hele værd.
LC: Hvor bor du?
DJ: Jeg bor i København K.
LC: Hvor går du tur?
DJ: Jeg går tit tur, hvis jeg skal ses med mine venner – men egentlig også til en del møder, hvor jeg simpelthen spørger den person jeg skal mødes med om vi ikke skal gå en tur. Det er en god måde at snakke på. Jeg har vel nærmest 10 faste ruter rundt i byen, som tager en time eller halvanden. Min yndlingstur er ved Kastellet. Vejen ud langs vandet er et af de smukkeste steder i København. Der er noget historie og stemning, og selvom der er mange turister, er der aldrig for mange mennesker – man kan sagtens gå lidt for sig selv. Det er smukt, fredfyldt og dejligt.
LC: Hvor drikker du kaffe?
DJ: Jeg går desværre ikke så tit på café og drikker kaffe. Det kan jeg ellers godt lide – men jeg drikker til gengæld meget kaffe til møder. Og det er tit ret skidt kvalitet. Kold og stærk. Jeg elsker god kaffe, og derfor er det egentlig lidt trist at jeg drikker ualmindeligt meget dårlig kaffe.
LC: Hvor spiser du?
DJ: Jeg ikke så tit ud og spiser. Det hænger nok sammen med, at jeg boede 10 år i udlandet, da jeg var med i Europaparlamentet, og da spiste jeg utroligt meget på restauranter. Jeg blev ikke ligefrem træt af det, men det blev nok lidt hverdag. Hvis jeg så gør det i dag, kan jeg bedst lide at spise ude til frokost. Jeg elsker klassiske frokoststeder, og det er en god ting at gøre sammen med venner. Og hvis man ikke har noget, man skal bagefter om eftermiddagen, kan man tilføje en øl og en snaps. Et af mine yndlingssteder er Toldbod Bodega. Det er godt klassiske smørrebrød, man får her. Jeg kan også lide den mere moderne fortolkning, som man får på Almanak. Og så kan jeg anbefale Bojesen, der er åbnet her på Christiansborg, som nok er de smukkeste restaurantlokaler her i København – og med den smukkeste udsigt.
LC: Hvor fester du?
DJ: Det gør jeg mest privat. Jeg går ikke så meget i byen – og hvis jeg gør, er det mest værtshuse. Jeg synes, jeg er blevet lidt for gammel til klubber og smarte barer.
LC: Hvor bliver du inspireret?
DJ: Jeg kommer meget på Arbejdermuseet – som er et fedt sted for alle at besøge! Der er noget for alle aldre, og man behøver ikke at være specielt interesseret i arbejderbevægelsen for at synes, det er interessant. Det er et museum, der siger rigtigt meget om vores historie. For mig, som også professionelt beskæftiger mig med det, er det virkelig et spændende sted. Selvom jeg er der på arbejde, kommer jeg gerne en time før eller bliver en time efter for bare at være der. Og så er jeg tit til arrangementer i deres store festsal – her hænger de røde faner, og det kan jeg jo meget godt lide.
Hvad er dit yndlingssted i København?
DJ: Det må næsten være her på Slotsholmen. Nærmest hver morgen, når jeg går på arbejde, bliver jeg rørt over, hvor fantastisk et sted det er. Fra mit vindue har jeg udsigt til ridebanen, og flere morgenen om ugen trænes de royale heste dernede. Det er selvfølgelig ekstra smukt på en forårsdag, hvor det hele er begyndt at springe ud. Men der er også noget over det på en tåget mandag morgen i oktober at kigge ud på de flotte, hvide heste, og man kan begynde at se ånden ud af munden på dem. Der er så mange smukke bygninger på Slotsholmen, og hvis man interesserer sig for politik, er der naturligvis også en puls. Ellers er det ro og fred og historie og udsyn – samtidig med at der rent faktisk foregår noget: det er herfra, landet bliver regeret. Jeg er meget glad for at få lov til at bruge mit arbejdsliv på et fantastisk, charmerende og æstetisk sted som dette.
LC: Hvornår har du sidst følt dig forelsket i København?
DJ: Jeg har kun én kærlighed, og det er Morud på Fyn. Så det ville være utroskab – og det er jo sådan med utroskab, at det skal man holde sig fra, og jeg hørte engang en sige, at hvis man alligevel falder i, skal man holde munden lukket med det. Men hvis jeg skal sige noget, så må det være morgenerne i København, hvor byen spejler sig i vandet. At se Christiansborg og Børsen spejlet i kanalens vand er meget smukt.
LC: Hvad er dit bedste minde?
DJ: Ligesom alle andre har jeg masser af personlige minder fra oplevelser med folk man holder af… Men hvis jeg skal nævne noget andet, så var det, da jeg flyttede hjem fra Bruxelles. Jeg fik et opkald i Strasbourg aftenen før, fra Helle Thorning Schmidt om hvorvidt jeg ville være fødevareminister. Det ville jeg! Og måtte så finde ud af at komme hjem i løbet af natten. Jeg landede tidligt om morgenen i København, og da jeg sad i taxaen på vej ind til byen, tænkte jeg, at jeg med få timers varsel nok var flyttet hjem for altid. Der var lidt melankoli ved at skulle forlade noget, jeg så var glad for, men der var også en enorm glæde og stolthed over det nye, der skulle ske – jeg skulle være minister, og nu var det en ny del af mit liv, jeg skulle i gang med. Det var en december morgen, og København tog sig ud fra sit allerbedste. Der var helt ro og jeg vidste godt, at lige om lidt går min verden bananas.
LC: Hvad er din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
DJ: Gå rundt i København. Gå lange tur i Indre By, på Slotsholmen, på Kastellet. Du skal bare gå rundt og opleve byen – hele vejen ud til brokvarterene. Og så skal du tage på kanalrundfart og se byen fra vandsiden.
LC: Hvad mangler byen?
DJ: Jeg synes helt seriøst, det er en fantastisk by. Når jeg rejser rundt i verden, oplever jeg, at ingen andre byer overgår denne. Det er en af de bedste byer at bo i. Ja, der er meget metrobyggeri, men det kommer til at resultere i en grønnere og mere bæredygtig by.
Københavnerne er også nogle dejlige mennesker, og jeg synes ikke, at man kan sige noget om dem som en homogen størrelse. Københavnere er nøjagtigt lige så forskellige søde eller sure som danskere er i resten af landet. Undtaget fynboer selvsagt.
LC: Dit soundtrack til byen?
DJ: Når jeg går de lange tur alene, lytter jeg til lydbøger eller podcast. Jeg har lige lyttet til Bo Lidegaards Jens Otte Krag-biografier. Det tager over 60 timer at lytte til, og nu er der mange steder i byen, som minder mig om ting, der sker i de bøger. Jeg kan blive mindet om en episode i Krags liv når jeg går forbi det sted, hvor jeg gik da jeg hørte lige den sekvens af bogen.
Jeg lytter meget til podcast, og her er det eksempelvis Axefiles, Pod Save America, This American Life. HjerneMadsen og alt, hvad Third Ear og Politiken laver, Fitness M/K fra 24Syv, og P1 Orientering og andre politiske podcasts. Jeg lytter hele tiden til et eller andet.
Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Dan.
GOD SØNDAG!