Den ultimative pakkeliste til Roskilde Festival

0
77
Den ultimative Roskilde Festival pakkeliste

Roskilde Festival er meget mere end bare musik – det er en ugelang fest fyldt med oplevelser, venskaber og fællesskab. For at få mest muligt ud af festivalen er det afgørende at være godt forberedt. Denne Roskilde Festival pakkeliste er designet til at hjælpe dig med at pakke alt det nødvendige, så du kan fokusere på at nyde musikken og den gode stemning.

 

Af Louise Bro

Uanset om du er en erfaren festivalgænger eller deltager for første gang, vil denne pakkeliste sikre, at du er klar til alt, hvad Roskilde Festival har at byde på. Det er frit fra leveren med alt det, jeg selv har god erfaring med at have med.

Her får du den ultimative Roskilde Festival Pakkeliste:

CAMPING

1. Telt
2. Liggeunderlag / luftmadras
3. Sovepose
4. Campingstol (du har den nok ikke i mange dage, men den er guld værd, så længe det varer)
5. Ølbong, bold til ølbowling eller andre sjove spil
6. Gaffatape
7. Affaldsposer
8. Nattelys til teltet eller pandelampe
9. Sovebriller (måske kan du sove gennem alt, men hvis du er lysfølsom, kan den sikre dig et par timers ekstra søvn)
10. Powerbank
11. Højtaler
12. Køletaske (og her er tricket: når du kommer hjem om natten og duggen er faldet, så smider du dine drikkevarer i køletasken, og dagen efter kan du stå op til kælderkolde øl, sodavand eller køligt vand)

DRIKKEVARER OG SNACKS

1. Drikkedunk (husk at drikke vand!!!)
2. Salte snacks (nødder eller chips, mest praktisk med dem i et rør, da de bliver ikke kvast på turen)
3. Mad! Ja nogen foretrækker måske dåserne, men jeg plejer kun at have juicebrikker og müslibarer med til at få blodsukkeret op de morgener, hvor der er lidt for langt op til køen i madboderne)
4. Drikkevarer: Øl (de er bare tunge og kan alligevel købes kolde på campingområdet), bag-in-box vin – og hvis du bliver træt af øl, så her et lille tip: Vodka-fun! Medbring en 5 liters vanddunk, fyld den med vodka (eller hvad du foretrækker) iskold vand og FUN eller en anden slags saftevand. Det er koldt, det læsker, og du får som en bonus også vand.

HOLD DIG TØR OG VARM

1. Regnjakke / regnslag
2. Gummistøvler (ingen satser på regn, men de er rare at have til aftener, når du ikke vil træde i tis og smat)
3. Solcreme
4. Solbriller
5. Cap eller solhat
6. Sneaks
7. Tøj (bukser, shorts, nederdele, kjoler, t-shirts, sokker, undertøj, varmt nattøj, jakke og trøjer + ekstra varme trøjer, det kan blive koldt om natten – typisk 5 grader koldere end i byen)
8. Bæltetaske

HOLD DIG FRISK OG REN

1. Håndklæde til badeturene
2. Vådservietter + lommeletter (hvis de nu løber tør for toiletpapir er de rare at have)
4. Håndsprit
5. Makeup, renseservietter og hårbørste (evt. også neglelak, neglefil eller -saks)
6. Sæbe, balsam og shampoo (eller bare tørshampoo)
7. Tandbørste og tandpasta
8. Deodorant
9. Plaster
9. Diverse praktisk: bind/tamponer – og hvis det ikke er tilfældet, så kondomer
10. Ørepropper
11. Medicin (hvis du eks. lider af allergi) + hovedpinepiller eller Treo (det foretrækker jeg, fordi man også får lidt koffein, eller alternativt bare elektrolytter, som genopretter salt og væskebalancen)

Social bæredygtighed og affald

Roskilde Festival lægger stor vægt på social bæredygtighed og affaldshåndtering, hvilket er en del af deres omfattende indsats for at skabe en mere ansvarlig og miljøbevidst festivaloplevelse. Så her er regel nummer 1:

Alt hvad du slæber med, skal du også kunne slæbe med hjem igen – udover det du smider ud undervejs og sorterer korrekt, selvfølgelig.

Hvis du vil undgå at slæbe for meget frem og tilbage, så kan du også leje campinggear som telt, luftmadras og pavilion hos Roskilde Festival.

Derudover er det også værd at huske, at dit affald sorteres korrekt for at holde festivalpladsen ren og kunne genanvende så meget som muligt. Der er etableret affaldsstationer rundt omkring på festivalområdet, hvor du kan aflevere forskellige typer affald som plastik, metal, papir og organisk affald. Desuden er der særlige indsamlingssteder for større genstande, som f.eks. ødelagte campingstole og telte, der ikke kan tages med hjem igen. Du får endda hjælp til sorteringen, og du kan også ganske gratis hente affaldsposer. Og hvis du er til den slags, så er det god stil at anskaffe et lommeaskebæger – i stedet for at smide dine skodder eller nikotinposer.

Det var bare lidt praktisk info og en kærlig opfordring til at holde styr på dit affald.

Hav en fantastisk festival!!!