En lang række kunstneriske brancher er hårdt pressede i disse Corona-krisetider. Mange koncerter aflyses, filmproduktioner lukkes ned, og teatersalene står tomme. Dertil kommer den usikkerhed, der naturligt præger en verden, hvor ingen kan forudsige, hvad der sker i morgen. Vi har talt med dokumentarfilmsinstruktør, Ida Grøn, om, hvad politikerne, virksomhederne og os almindelige mennesker kan gøre for at støtte en filmbranche i knæ.
Af Louise Taarnhøj
Her på LoveCopenhagen har vi i efterhånden 10 år forsøgt at fortælle jer læsere om, hvad der rører sig i København inden for kultur. Den er en stor del af byen, den former os, får os til at føle, tænke, agere – og så bringer den os tættere på hinanden.
Lige nu er den lukket ned, og den er hårdt presset. Vi på LoveCopenhagen kan forstå på vores netværk inden for filmbranchen, at produktioner lige nu står helt stille, og usikkerheden over, hvordan fremtiden ser ud, er mærkbar.
Så hvad kan man gøre som privatperson? Og hvad kan politikerne og virksomhederne egentlig gøre konkret for at hjælpe en branche, der på forskellig vis påvirker vores alle sammens liv?
- Dokumentarfilminstruktør Ida Grøn. Foto: Thomas Busk
Vi har talt med dokumentarfilminstruktør, Ida Grøn, om hvilken situation branchen befinder sig i lige nu, samt hvad der kan gøres for at bære den igennem krisen.
Hvordan påvirker krisen filmbranchen i dine øjne?
– Filmbranchen i Danmark består af få store selskaber og en masse små selskaber og enkeltmandsfirmaer og freelancere. Mange har en blandingsøkonomi med indtægter på A-løn, B-honorar og evt. eget enkeltmandsfirma. Flere er ikke medlem af en A-kasse, ofte fordi det er noget bøvl med enkeltmandsvirksomhed.
Lige nu er det svært helt at gennemskue, hvordan krisen påvirker vores branche på lang sigt, udover at selskaber vil gå konkurs, og det kan tage lang tid at få hjulene igang igen, hvorfor mange vil stå uden job. Konkurrencen vil være større, så at komme igennem kræver endnu mere solidaritet.
Her og nu påvirker krisen sådan, at de produktioner, man var igang med, er lukket ned. De produktioner, man havde udsigt til at arbejde på, er udskudt eller bliver lukket ned. Telefonen ringer ikke mere – og det kan være svært at bevise, at telefonen ville ringe, hvor meget den ville ringe og med hvilke projekter.
Hvad skal der til politisk for at komme jer i møde?
– Det der vil hjælpe filmbranchen stærkest lige nu er, hvis regeringens hjælpepakke dækker freelancere og små selvstændige, som passer ind i filmmagernes arbejdsvirkelighed. Og at de hjælper Det Danske Filminstituttet ift. nuværende udsættelser af igangværende produktioner. Filminstituttet er reden for mange af de filmprojekter, der skal sætte folk i branchen i arbejde igen efter krisen.
Vores arbejdsvirkelighed er en virkelighed, hvor man i perioder kan have høj indtjening og i perioder slet ingen, heller ikke dagpenge. Derfor strækker flere deres løn til at dække perioder uden indtjening. De “investerer” deres penge i f.eks. at udvikle på nye projekter og/eller venter til telefonen ringer med jobs igen. Man lever på erfaringen, at telefonen ringer. Det betyder også, at du nogle år kan have en ret lav årsindtægt, og andre år en væsentlig højere indtægt. Derfor er det vigtigt, at man har øje for, at en hjælpepakke også indrammer de, der både har haft et fattigt år – måske under 180.000 kr. i indtægt. (I regeringens udspil dækker pakken personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, svarende til mindst 15.000 kr. månedligt i gennemsnit)
Branchen består af mange forskellige funktioner: instruktører, fotografer, klippere, scenografer mv. som har forskellige evner ift. historiefortælling, lyd og visualitet. Mange stykker deres arbejdsliv sammen af forskellige typer job: kreative film støttet af bl.a. filminstituttet og store fonde, radio, skrive, forskellige aspekter i tv-produktion, videoer for virksomheder, kommunikation, undervisning og ikke-fagspecifikke tjanser…
Stærke historier er noget, der binder folk sammen, både i skabelsen og i den efterfølgende oplevelse. Det er der brug for nu. Og det bliver der brug for efter denne krise. Om det er stærke historier fra et firma til dets kunder, eller stærke historier til samfundet generelt.
Hvad kan virksomheder, organisationer, institutioner gøre for at støtte filmbranchen under krisen?
– Som alting er i denne tid, kan en virksomhed, organisation og privatperson selvfølgelig kun hjælpe i det omfang, de har økonomi til det ift. deres egen situation i denne krise. Det skal idéerne nedenfor ses i lyset af.
Man kan:
– Give filmmagere digitale opgaver. Laver en virksomhed/organisation digitale udgaver af arbejdet i videoversioner kan filmmagere give filmteknisk assistance til optagelse, opbygning af dramaturgi og klip. Nogle filmmagere vil være i stand til at foretage optagelser, der holder sig inden for rammerne af Corona-regler og anbefalinger.
– Fonde kan sørge for at processere de eventuelle ansøgninger de har, så pengene bliver udbetalt og man kan starte “hjemmearbejdet”.
– Organisationer der har haft gode samarbejder med en filmmager kan overveje, om de har opgaver, hvor dennes kompetencer kan bruges i organisationen. Her kan man tænke ud af boksen, de kompetencer kan dække andet end at lave videoer.
– Man kan hyre filmmagere til opgaver ud i fremtiden og betale dem for at line op, forberede og udvikle nu dvs. Lave den eventuelle research der skal til, ideudvikling, manus/treatment etc.
– Hyre filmmagere til at lave online visninger og foredrag om deres film. Det kan f.eks. være for de hjemmesiddende medarbejdere, som kan skrive/stille spørgsmål bagefter.
– Overveje om der er en måde, at ansætte en filmmager til at løse arbejde for jer under CSR.
– Jeg kunne forestille mig, at de workshops jeg er vant til at give til børn og unge, hvor de laver deres egen dokumentarfilm med mobilkamera og klippeprogram, kan køre som online undervisning nu. Det kan være skoler og organisationer, som normalt hyrer filmmagere til kurser, der så gør det i digital form.
– Filmmagere kan hjælpe med (visuel)formidling nu, hvor skolerne kører fjernundervisning.
– Min kollega Rasmus Kloster Bro brainstormer, at man kunne lave udviklingesstøtter til film, hvor de kreative tekniske funktioner på en film (fotograf, klipper etc) ligesom instruktør og manuskriptforfatter kunne få løn til at udvikle filmsprog.
– Han tilføjer, at han gerne vil finde ud af, om man må lave omklip af det store stumfilmarkiv, vi har, så man altså har materiale til at gå ind i en postproduktion med (klip, lydefterarbejde etc), hvor folk netop kan sidde hver for sig.
– Jeg kan forestille mig at lave dokumentarfilm og visuelle indblik ud af det kæmpe arkivmateriale, DR har liggende.
Hvad kan private personer, som normalt bruger penge på at gå i biografen og til filmfestivaler gøre under krisen?
Hvis vi tager “gadeplan-kasketten” på:
– Som privatperson kan man støtte ved at se danskproducerede film, købe danske film og købe adgang til at se danske film online. Lige nu kører vores store internationale dokumentarfestival CPH:DOX af staben og har lynhurtigt omstillet sig til en online version af festivalen med de nyeste dokumentarfilm www.cphdox.dk. Der findes flere sider, hvor man kan leje danske dokumentar og fiktionsfilm bl.a.: danishdox.dk og blockbuster.com. Flere danske produktionsselskaber sælger deres film direkte fra deres hjemmesider.
– Vi kan gå sammen i venneflokken eller interessefællesskabet, og hyre en filmmager (måske flere af arbejdsfunktionerne) til online filmvisning og foredrag med Q&A bagefter.
– Forældre kunne hyre filmmagere til at lave den slags workshops, jeg nævnte ovenfor online for deres børn.
– Hvis jeg lige nu var Joakim von And – jeg ved godt, at nogle sidder på kogeplader ift. dykkende aktier!! – ville jeg: støtte filmprojekter, der er undervejs mod f.eks. at blive executive producer, eller hvad man aftaler sig til. Dvs. at det arbejde, filmmagere kan lave hjemmefra nu, støttes, og det giver udsigt til det arbejde, der skal udføres, når man må være mere sammen igen. Det kan kræve, at man har adgang til f.eks. et katalog med overordnede beskrivelser af folks projekter og kan kontakte filmmageren for mere information.
– Man kunne bruge de crowdfunding sites, der eksisterer, lægge sine projekter op eller sin kunstneriske profil og tillade at lægge mere vægt på rene donationer eller realistiske modydelser. Man kan vælge alene at støtte en filmmagers udvikling af projekter som en form for “arbejdslegat” til det arbejde, de kan udføre hjemmefra nu. Hvad eller hvem, man vælger at støtte, er en personlig sag og går måske på projekttema eller en filmmagers stil og talent.
– Jeg ved ikke om man på nogen måde kunne støtte Det Danske Filminstitut i denne periode med så mange filmudsættelser. Hvordan det lader sig gøre skattemæssigt og juridisk, når DFI er en statslig institution.
– Man kunne skabe et site, hvor kreative – herunder filmmagere – netop kan uploade info om deres projekter og dem selv, stille sig til rådighed for foredrag eller andre ydelser.
Hvad kan filmmagere selv gøre?
– Filmmagere kan selv arrangere online visninger og foredrag om deres færdige film.
– Bruge crowdfunding sites.
– Være solidariske over for hinanden ift. arbejde ved f.eks. at dele arbejde.
– Bruge tiden til at udvikle projekter, så der ligger stærke fortællinger parat til samfundet og sammenhængskraften efter krisen. Det skaber mulighed for arbejde til en selv og til andre.
Generelt kan man netop hjælpe ved at lave en masse bestillinger hos små danske virksomheder og investere i danske kunstnere lige nu. Kan du ikke selv fylde dit hjem med købene, så har du gaver til andre, der måske ikke har råd. Der er forhåbentlig mange flere idéer derude, som folk kan tilføje her.
____________________________
Tak, fordi du læste med, og del endelig artiklen her med de mennesker, der også ønsker at få filmbranchen helskindet igennem krisen.
Du kan se Ida Grøns seneste dokumentarfilm, Stay Behind – Min farfars hemmelige krig, her.
Tak.
/Louise Taarnhøj