Gennem København på en søndag

Som vi siger her på bloggen, så er der så mange historier i København, hvis man blot lægger lidt ekstra mærke til ens omgivelser.

Jeg gik en laaaang tur i går, for det var et smukt solskin, og jeg trængte til frisk luft efter en nat fyldt med jul og de dertilhørende stærke væsker.

På vejen slog det mig, hvor meget bagage, vi egentlig har hver især, altså bagage som i historie og hændelser, som former os til den, vi er i dag. Både hårde og smukke hændelser. Som får os til at reagere og ikke reagere, som vi gør.

Jeg gik forbi et ældre ægtepar, som holdt i hånd og smilede genert til hinanden. Var de nyforelskede? Eller havde de delt et langt liv sammen allerede?

Jeg gik forbi Rigshospitalet, hvor to unge piger prøvede at få fat i en taxa. Deres ansigter vidnede om en hård dag, det kunne ikke have været mere end fem minutter siden, at en tårestrøm var holdt op med at falde ned over deres kinder. Havde de netop sagt farvel til en kær?

To minutter senere hang en helikopter over Rigshospitalet. Er der én, der har givet op, men som til gengæld kan forlænge livet for en anden via transplantation?

På Nordre Frihavnsgade stod en ung fyr og solgte juletræer – en mor var ved at købe et fint lille træ, som hendes datter allerede var helt forelsket i.

På Bopa Plads stod en far med en barnevogn og så lidt trykket ud (julefrokost i går? måske)

På Standboulevarden bød en veninde på kaffe, sammen med sin mand og sin nyfødte datter. Deres historie kender jeg og følger tæt, for den er spændende, smuk og vigtig for mig.

På vejen tilbage til Vesterbro havde mørket lagt sig og gadelamperne skinnede smukt langs søerne.

Ved Dronninge Louises Bro var et par friske veninder ude på løbetur. De grinede til hinanden. Og jeg smilede til dem.

Og det var bare en helt almindelig søndag i København. Smukke København.

/louise