GUIDE: 9 hidden gems, du gerne vil opleve på Amager

0
191

Amagers forvandling fra ”lorteøen” til Københavns ultimative upcoming nabolag rummer alt det, du har brug for til den perfekte udflugt i egen by. Det lokale businesshotel ’Zoku’ har siden åbningen tilbage i 2021 gjort det til sin erklærede mission at sætte Amager på verdenskortet – og nu guider de til 9 weekend-venlige gems og hot-spots, der garanterer et forvandlet syn på, hvad 2300 København S har at byde på.

Ved du ikke, hvad du skal lave i weekenden – og er du kørt død i brokvartererne, der år efter år figurerer på listerne over de mest cool nabolag i verden? Så er folkene hos Zoku, Amagers communitybaserede businesshotel, de helt rette at spørge.

Med deres unikke indsigt i Københavns mest sammensatte ø, der på få år har forvandlet sig til en reel hub for hippe spisesteder, vin-bodegaer, hang-out spots, arbejdspladser og aktiviteter til enhver smag, guider de dig her til den ideelle weekend som turist i egen by – en weekend, der både byder på autentiske madoplevelser, sved på panden og unikke naturoplevelser.

GUIDE:

Øens Spisested
I sportshallen, Prismen, beliggende på legendariske Holmbladsgade, finder du den ultralokale og autentiske restaurant, Øens Spisested. Her er det meste af maden fanget, plukket eller skudt i nærområdet af lokale gårde, fiskere og jægere – og du finder dermed ikke noget mere ærkeamagerikansk. Selv på restaurantens borde skinner stedets DNA igennem med brændemærkede tegninger fra Holmbladsgades lokalhistorie.

Øens Spisested
Holmbladsgade 71
Læs mere her

Aktivitetstaget Bella
På toppen af Bella Centerets logistikcenter ligger en lille – og lettere skjult – perle, der med sine farvestrålende baner leder tankerne hen mod amerikansk collegeinfrastruktur, når det er allerbedst. Her er både plads til sport og leg, for Aktivitetstaget Bella rummer nemlig alt fra basketballbaner og træningsstationer til rutsjebane og klatrestativer. Og det bedste af det hele; det er ganske gratis.

Aktivitetstaget Bella
Emma Gads Vej 10
Åbent alle dage kl. 7-21
Læs mere her

Josephine
På Frankrigsgade er det gamle Café Josephine blevet til en selverklæret vinbodega – nu bare kaldet Josephine. Her forenes gamle bodegatraditioner med moderne naturvin; billardbordet har de beholdt, og selvom det store vinkort lokker, bliver der også langet billige, kolde flaskeøl over baren hos Josephine.

Josephine
Frankrigsgade 15
Læs mere her

Alice
Is- og kaffestedet Alice er endnu en lokal eventyrfortælling. Ejer, Anders Lorenz, er opvokset i samme bygning, som huser Alice, og tidligere drev hans far kiosk i de samme lokaler. Kernefortællingen er hermed på plads, men ikke nok med det, så har Alice også et fremragende udbud af lækre is, ekstremt godt bagværk og velsmagende kaffe.

Alice
Markmandsgade 1
Læs mere her

Zoku Copenhagen     
Det lokale businesshotel, Zoku, beliggende på Amager, er et sandt hidden gem, åbent for både hotelgæster og lokale. Her finder du lækre  co-working spaces, åbne mødelokaler for virksomheder og remote workers, samt en af Københavns hyggeligste rooftop terrasser med hængekøjer og små private hang-out spots. Ved indgangen til Zoku’s tagterasse fører et oplyst drivhus dig ind i en topmoderne bar, hvor hotellets gæster checker ind, og du kan bestille alt fra en god kop kaffe til kolde øl og sprøde cocktails. Når sulten rammer, kan du tage plads i et åbent køkken med fællesspisning for både gæster og de lokale amagerikanere. Og med åbent køkken menes der virkelig åbent køkken; du henter nemlig selv dine drikkevarer i køleskabet, og tager du plads ved barstolene, kan du få lov at hjælpe kokkene med at snitte grøntsager. På den måde bliver Zoku’s hotelgæster helt naturligt en del af det lokale by- og arbejdsliv, når de bor på Zoku. Så hvad end du er på udkig efter hyggeligt samvær, et rart sted at arbejde eller snuppe et par vigtige møder, et nyt brunch-spot eller en festlig aften med livemusik på Amagers bedste tagterrasse med dine venner – eller din arbejdsplads, finder du det på Zoku.

 Zoku Copenhagen
Amagerfælledvej 108
Læs mere her og tjek deres eventkalender ud her 

Ny Lille Klub
For blot fem uger siden åbnede et spritnyt kulturhus i Laplandsgadekvarteret, drevet af frivillige ildsjæle. Det er en gammel motorcykelklub, der har fået æren at huse det nye communityspace, hvor du kan opleve natklubevents, koncerter og en lang række af kulturelle tilbud i løbet af dagen. Stilen er rå og rustik med fuld knald på charmen og masser af god energi.

Ny Lille Klub
Laplandsgade 6
Læs mere her

Amarminoen
Tilbage i 2020 fik Amager sin helt egen vandrerute ­– kløgtigt opkaldt efter den verdenskendte Camino i det sydlige Spanien. På Amarminoen kan du gå det meste af Amager tynd, hvis du tilbagelægger de i alt 27 kilometer, der spænder fra DR-Byen til Dragør. Glæd dig til storslåede naturoplevelser tættere på byen, end du oplever nogen andre steder i verden. 

Fra DR-Byen til Dragør
Læs mere her

Toto Vin og Spisebar
Ambitiøs comfort food. Sådan beskriver Toto Vin og Spisebar om deres køkken, der, tilsat alverdens vin fra hele verden, udgør en fremragende vin- og spisebar, placeret lettere diskret på Amagerbrogade. Maden er hovedsageligt inspireret af middelhavsområdet, men ligesom vinkortet er de ikke bleg for en afstikker til resten af verden.

Toto Vin og Spisebar
Amagerbrogade 145
Læs mere her

Copenhagen Coffee Lab
Det dansk ejede – men internationalt orienterede kaffecirkus – Copenhagen Coffee Lab, kender virkelig deres kaffe. De har både deres helt eget risteri og caféer beliggende i Tyskland, Frankrig, Portugal – og når jo, på Strandlodsvej. Her byder de på grotesk lækker kaffe, bagværk samt brunch, hvis sulten er lidt større.

Copenhagen Coffee Lab
Strandlodsvej 48
Læs mere her