Oppe under stjernerne, med udsigt over det rå, smukke Vesterbro og jernbanerne ud mod provinsen, sad mine tre søstre og jeg for nogle uger siden og nød himmelsk sushi i mørke lokaler med simpel indretning, venlig betjening og en overraskende fair pris.
Nå ja, du kender jo godt Sticks & Sushi – sushiimperiet, der indtog København for snart rigtig mange år siden. Jeg kan huske, da jeg arbejdede på Sanshin Sushi i 00’erne, at vi både beundrede og målte os op ad netop Sticks & Sushi – men havde også en lidt fnysende holdning til deres kæde-mentalitet, da de pludselig dukkede op i snart sagt hver en bydel i byen. Hvad er det, der kan ske, når en restaurant formerer sig? Der kan gå Jensens Bøfhus i den. Det kan blive upersonligt, og ejeren kan komme til at glemme det vigtigste: passionen for maden.
Det skete jo heldigvis ikke for Sticks & Sushi, det ved vi nu. Jeg kender faktisk ikke nogen, som ikke har andet end rosende ord for Sticks & Sushi – deres sushi adskiller sig fra de andre og er bare lidt bedre. Måske fordi de netop har overskuddet og kapaciteten til at videreudvikle og eksperimentere. Jeg ved det ikke, jeg bliver bare aldrig skuffet, når jeg spiser på én af deres efterhånden mange restauranter.
En mandag aften i marts mødtes jeg med mine ‘søstre’ – det vil sige, min egen søster, og min to veninder, som er søstre, og som jeg og min søster er vokset op med, og som på den måde er kommet til at minde om søstre for mig og min søster, fordi vi kender hinanden så godt (!) Vi mødes et sted i byen (eller i forstæderne) én gang hver 8. uge til en middag og en opdatering på hinandens liv. Denne aften faldt valget på Sticks & Sushi i Tivoli Hotel ved Kalvebod Brygge.
Jeg har netop været i Hong Kong, hvor jeg spiste på Ritz Carlton i deres Sky Bar, Ozone Bar, som ligger på 118. etage og dermed er verdens højeste sky bar. Alt var indtagende på The Ritz, selv deres indgang, hvor taxaer kørte gæster fra og til hotel, en concierge, der holdt døren for os, smuk foyer og en fornem elevator – der var tænkt over selv den mindste detalje. Grunden til, at jeg nævner det her, er, at jeg lidt fik samme fornemmelse, da vi kom til Tivoli hotellet – indgangen, foyeren, elevatoren (som vi ikke kunne finde – hvor mange har i øvrigt taget op til Mash Penthouse, når de skulle besøge Sticks – og omvendt? De to restauranter ligger i hver deres tårn). Alt var lækkert – og da elevatordøren åbnede ind til restauranten, var det velkendte Sticks & Sushi-miljø, indretning og stemning det første, der kom os i møde.
Og nu vil jeg gøre resten rimelig kort, for hvad vi fik at spise (forret, to store fade sushi til deling, en dessert hver og en kop kaffe – og vand og øl til maden) er ikke videre interessant – det er Sticks & Sushi, og det er godt. Og det var til at betale, billigere end jeg regnede med (vi endte med ca. 350 kr. pr. person).
Jeg holder uendeligt meget af deres service her hos Sticks & Sushi. Det lægger man jo mærke til, når man tit oplever det modsatte. Pludselig står der en tjener foran dig, som er imødekommende, uden at være anmassende, vidende uden at være nedladende, opmærksom uden at være påtrængende. Det er en fin balance, men hvis du ikke kan finde ud af det som tjener, skal du ikke prøve. Det er så vigtigt. Men det kan de her. På samme måde, som jeg har oplevet det hos Höst og Uformel – og som desværre var det eneste, der manglede på mit seneste besøg hos Gorilla, hvor tjeneren simpelthen havde for mange borde og derfor mistede overblikket.
At Sticks & Sushi her også har en vanvittig smuk og instagramable sky bar, gør det kun bedre. Den mandag føltes som en lille miniferie i fire timer. Vi nåede at komme væk fra hverdagen, blive opdaterede på hinandens liv, spise god mad, blive vartet op og glemme alt om opvask og sure sokker.
Jeg glæder mig til at komme tilbage og se, om det kan lade sig gøre og få samme oplevelse. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg vil forsøge at få den, og jeg synes, at du skulle gøre det samme.
/Louise
