Ugens Københavnersnude Ida Rud, 36 år og uddannet journalist. Hun har boet i København siden 2003 med nogle få afstikkere, arbejder på Troldspejlet og som assisterende redaktør på Filmmagasinet EKKO og freelancer derudover. Hun er også det, man kalder kropsaktivist /hun kalder dog sig selv kærlighedsaktivist) – og var aktuel i efteråret med dokumentaren ‘Tykke Ida’, der blev sendt på DR3. Hun er også musiker og med egne ord altid ulykkeligt forelsket, skuffeforfatter, fjollet og dagdrømmer.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
IR: Jeg har gang i tusind ting: Selvfølgelig mit arbejde på Troldspejlet og for Filmmagasinet EKKO. Jeg er i gang med at planlægge kommende møder med min nye samtalegruppe om selvhad, som jeg har afholdt en enkelt gang i forsommeren. Jeg er også i gang med at forberede en række foredrag til efteråret, og jeg går og pusler med forskellige klummer og debatindlæg – og så har jeg gang i noget hemmeligt, som forhåbentligt bliver til noget, så jeg kan løfte sløret for det senere på året. Vil ikke sige, hvad det er, hvis nu det går i vasken, andet end at det er en af mine største drømme.
LC: Hvor bor du?
IR: Jeg bor i en lille bitte skæv og hyggelig lejlighed i centrum af København, lige ved Nyboder. Her har jeg boet i snart 15 år. Det er ret vildt at tænke på.
LC: Hvor går du tur?
IR: Jeg elsker vandet, så jeg går tit tur ved Kastellet og ned til Langelinie. Hvis jeg går langt, så går jeg ud til Refshaleøen. Jeg er vild med inderhavnsbroen, der gør det nemmere for mig at komme hurtigt ud på Refshaleøen – medmindre jeg da tager en havnebus, det er også ret hyggeligt.
LC: Hvor drikker du kaffe?
IR: Jeg holder meget af Forloren Espresso i Store Kongensgade. Det er en meget dedikeret og vidende kaffenørd, der har stedet, og det kan jeg ikke helt stå for. Min yndlingscafe ligger i nærheden af genbrugsbutikken Smukt Brugt, hvor jeg ind i mellem tager nogle vagter – Bingo 156 på Amagerbrogade er ret ny, men enormt charmerende. Alt, hvad de serverer, er lækkert, og det er et sted, jeg har lyst til at slå mig ned og arbejde eller bare sidde og tænke en stund.
LC: Hvor spiser du?
IR: Jeg elsker asiatisk mad, så enten tager jeg på japanske ISSA på Vesterbro, GAO Dumpling Bar i Blågårdsgade eller vietnamesiske Pho Hanoi, der ligger tæt ved Imperial Biografen. Jeg har ikke mange penge, men holder meget af at gå ud at spise, så jeg kan godt lide at få noget for pengene, når jeg endelig gør det, og så skal det være noget, jeg ikke lige laver derhjemme – selv om jeg elsker at stå i køkkenet, så er der nogle smagssammensætninger og en blanding af friske krydderurter i det asiatiske køkken, som jeg ikke helt selv har knækket koden til.
LC: Hvor fester du?
IR: De bedste fester for tiden foregår på min lille altan. Jeg har altid været mest til privatfester. Men hvis jeg går i byen, så skal det gerne være på et brunt værtshus. Min favorit er Bobi-bar, der har byens skønneste indretning – det ligner en gammeldags dagligstue, når man træder ind ad døren. Jeg vil også altid gerne til koncert; Vega, Loppen, Pumpehuset, KB18, og gerne noget med tråd og smæk på lyden. Og så et værtshus bagefter.
LC: Hvor inspireres du?
IR: Ved havet. I efteråret blev jeg medlem af vinterbadeklubben Helgoland, og noget af det mest berusende i verden er at træde ned i det kolde vand. I vandet er der ikke plads til tanker, der er kun kroppen og kulden. Når man så står oppe på badebroen igen, så bobler kroppen af liv og velvære og varme. Jeg holder meget af at sidde i den store fællessauna, der har udsigt over bugten – i varmen forsvinder tankerne også, og jeg er normalt én, der altid har 1000 tanker og musik i hovedet. Det er rart at slippe for tankemylderet. Det er en følelse af at trække vejret helt inderligt, hvilket giver enormt meget overskud og energi. Når jeg cykler hjem bagefter, gennem Christiania og gennem Nyhavn, så er jeg altid glad og fuld af gode ideer, der skal føres ud i livet.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
IR: Helgoland er et godt bud, men jeg har en svaghed for Østerport Station. Jeg boede et lille års tid i Berlin, og selv om Berlin er en fantastisk by, så fandt jeg også ud af, at København er byen for mig. Jeg var relativt ofte hjemme i byen, og fra Kastrup til Østerport var jeg bare i toget. Men når jeg kom ud fra stationsbygningen på Østerport, så blev jeg mødt af duften af hav. Og jeg kunne mærke det på fugten i luften. Hver gang slog det mig, hvor meget jeg savnede havet. Det er en del af mig, og jeg bliver næsten syg, hvis jeg er væk fra det for længe. Jeg elsker derfor også at cykle hjem fra byen i de lyse sommermorgener, langs Kgs. Have og Østre Anlæg – for jeg bliver altid mødt med duften af hav, når jeg er ved at være hjemme.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
IR: I maj og juni måned, da vejret var så dejligt, tog min veninde og jeg ud at bade i Sydhavnen og Teglholmen. Især Sydhavnen med sine husbåde kan jeg ikke stå for, og min største boligdrøm er at komme til at bo i en husbåd. Og så synes jeg, det er magisk at bo i en storby, hvor man kan hoppe i vandet fra kajen. Selvfølgelig er der ikke ligefrem badebro alle steder, men så længe der er de orange sikkerhedsstiger, så er det nemt at komme op på land igen. Og det føles lidt mere hemmeligt at bade dér, end ved de store steder ved Islands Brygge og Svanemøllen. Min veninde og jeg er på evig jagt efter et helt privat sted at bade, men vi kan godt mærke, at byen vokser – men så kommer vi bare på mere opdagelse.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
IR: Jeg har ikke et konkret bedste minde – men det er mere følelsen af at komme hjem. Sådan havde jeg det, da jeg som teenager i Nordsjælland pjækkede fra skole for at tage toget ind til byen og gå rundt inde i Pisserenden og dykke ned i musik- og genbrugsbutikker. Da jeg flyttede hjemmefra og boede på Nørrebro og Vesterbro, inden jeg fandt min lille hule i København K. Da jeg vendte hjem efter at have studeret i Aarhus og Berlin. København er frihed, en kort cykeltur til hvad end mit hjerte begærer.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
IR: Far vild. Hop på cyklen, og tag de veje, du ikke kender. Prøv en ny cafe, en anden shawarma, hop i havet ude blandt de nye byggerier og gamle bydele ved vandet.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
IR: Jeg synes, København mangler viljen til at bevare de skæve ting. Jeg var ked af det, da de gamle slagterigårde på Enghavevej blev revet ned. Der ligger et lille hus i baggårdene ved Designmuseum Danmark – jeg har dog hørt, det skal rives ned, og måske det allerede er blevet det? Jeg forstår godt, at byen vokser, og at der skal bygges boliger til folk. Jeg kan egentlig godt lide blandingen af nyt og gammelt, men det begynder bare at tage overhånd. Hvis man river alt det gamle ned for at bygge nyt – fjerner man så ikke det, der gør København så attraktiv?
LC: Dit soundtrack til byen?
IR: Det kan jo ikke være andet end et af Love Shops oder til byen: og jeg har altid holdt mest af Fuck min højdeskræk.
[blockquote style=”1″]Hun kom til København
En juliaften under tårnesang
Alle skulle hjem
Bilerne kørte ind i solnedgang
På broen hvor hun gik
Smeltede asfalt under blå trafik
Hun går over Langebro
Hun vågner bag midnat i en drøm uden ro
I en seng på 5. sal larmer byen fred
Fra Frelserkirkens himmel rutscher stjernerne ned…[/blockquote]
Især det med at byen ”larmer fred” – jeg elsker lyden af byen. Da jeg flyttede ind i min lejlighed, vågnede jeg hver nat, for jeg kunne høre og fornemme togene, da jeg bor lige ved banen. Men nu er det en lyd, jeg elsker og finder tryghed i.
Tusind tak, Ida, fordi du ville dele dit København med os!
GOD SØNDAG