INTERVIEW: DE DANSKE HYRDER

0
329

8 rappere, 8 personligheder og over 8 mio. streams i bagagen. De Danske Hyrder er for langt de fleste et totalt ukendt navn. Alligevel har de lige rundet 8 mio. streams alene på Spotify. Bag det usædvanlige navn, som i øvrigt er opstået på baggrund af en gammel græsk drukvise, banker 8 unikke og passionerede hjerter for dansksproget rap. Deres nye single, ‘Igen’ er et godt bud på et sommerhit, og meget snart er musikvideoen klar. Men først skal vi snakke med dem om deres forhold til de københavnske spillesteder: 

LC: Hvad er jeres yndlings-koncertvenue i København og hvorfor?
DDH: Vi er alle glade for Store Vega, fordi det er er fedt koncertsted uden at være for stort. Man har stadig god kontakt med kunstneren. Samtidig har de nogen fede navne, både udenlandske og danske, som har holdt de fedeste koncerter derinde. Forbrændingen i Albertslund er også ét af vores absolut favoritspillesteder. Selvom det ikke er i Indre by, tager det ikke mere end 20 minutter i tog fra Hovedbanegården, og det er altid fornøjelse både at stå på scenen og være publikum.

LC: Beskriv den bedste koncertoplevelse I har haft i København, hvor I selv har spillet?
DDH: Èn af vores fedeste koncertoplevelser i København må være vores første koncert på Rust, hvor folk stod langt ned af Guldbergsgade for at komme ind, og stemningen var helt vild. Der gik det op for os, at det ikke kun var i Albertslund, vi havde fans, men i hele landet. Derudover er Distortion også for vildt, og så selvfølgelig alle vores koncerter på Forbrændingen.

LC: Hvad er fordelen ved at spille for et stort publikum?
DDH: Fordelen ved et stort publikum er ,at energien tit er vild! Det er syret at høre så mange mennesker synge med på noget man har lavet.

De Danske Hyrder

LC: Og et lille publikum?
DDH: Et lille publikum er en meget mere personlig koncert, hvor man også hurtig kan se, om en kunstner kan sit håndværk. De små publikum garanterer ikke altid den vildeste fest, men hvis man får tændt op i folk, kan det blive til de vildeste minder. Samtidig kan man også være meget mere personlig og intim med publikum, og man kan gøre nogle andre ting. Fx hev vi på et tidspunkt et helt publikum med op på scenen og festede med dem. Ofte er det også de små koncerter, vi lærer en masse af, og hvis alt spiller, er det de fedeste på sin helt egen måde.

LC: Hvad mangler København spillestedsmæssigt?
DDH: Vi elsker København hvad angår spillesteder. Du kan både tage til de små spillesteder, med intime oplevelser og helt snuskede omgivelser, men også opleve store kunstnere på nogle af de større spillesteder.  

Følg De Danske Hyrder på Facebook og blev opdateret på livekoncerter!