Interview med GoBoat: Corona har haft betydning for os

1
569
Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
For nogle uger siden var vi inviteret med på en sejltur med GoBoat rundt i Københavns havn – blandt andet til deres nye pop-up udlejning i Sydhavnen. Herefter tog vi snak med CMO hos GoBoat, Eric Ziengs om corona, sommer, sejlads og skønne områder i havnen.
Goboat Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn

Hvordan har det været for jer i GoBoat under corona-nedlukningen?
– Corona har naturligvis haft en stor betydning for GoBoat. Først måtte vi udskyde den ellers planlagte åbningsdato i marts. Som resten af samfundet vidste ingen, hvornår det igen ville være forsvarligt at åbne, og hvilke konsekvenser åbningen ville have for vores gæster og vores medarbejdere. Bekymringen gjorde sig ikke kun gældende for vores base i København, men tilsvarende for vores baser i udlandet.

Med et forsamlingsforbud på grupper over ti personer har GoBoat en fordel i og med, der maksimalt kan være otte personer i båden. Så vi ændrede meget hurtigt en række procedurer for gæster og medarbejdere. Det gik vi til myndighederne med, og de var hurtige og effektive med at give os godkendelse til at åbne. Vi åbnede derfor i starten af april. Sikkerhed har altid været essentielt for GoBoat – det inkluderer nu også minimering af smittefare. Derudover har det været en stor fordel, at Goboat-oplevelsen foregår udendørs i frisk luft, og at de forskellige grupper af gæster selv kunne bestemme, hvem de sejlede med.

Hvilke forholdsregler har I skulle foretage jer?
– Forud for åbningen var vores første prioritet at sikre, at vores gæster og medarbejdere sikkert kunne sejle og arbejde. Vi var derfor hurtig til at ændre en række procedurer i forbindelse med sejlads.

I de første mange uger efter åbning var det kun tilladt at sejle med de personer, man i forvejen delte husstand med for at undgå smittefare. Det viste sig at være for stramt, da folk jo også mødtes med andre end dem, de bor sammen med.

– Vi flyttede check-in området udenfor. I stedet for at gæster skulle checke ind inde i vores pavillon, blev de i stedet betjent fra vores GoDeli, så hele processen kunne foregå udendørs og med god afstand mellem gæst og medarbejdere. Ingen kontanter, kun kortbetaling eller online betaling.

– Efter check-in blev hver gruppe af gæster henvist til separate udendørs venteområder, indtil deres båd var klar.

– Ruteanvisning og instruktion med to meters afstand.

– For at sikre at forskellige grupper gæster ikke krydsede hinanden på bådbroen, blev alle grupper bedt om at vente efter endt sejlads, indtil der var frit tilgængeligt.

– Alle bådenes berøringsflader + brugte redningsveste blev afsprittet efter hver sejltur.

– Ny exit-bro, for at undgå kontakt mellem forskellige grupper.

– Ingen udlån af fiskenet og tæpper.

Vi opfordrer vores gæster til at booke online

– De fleste at vores mange indførte procedurer er nogle, der stadig gør sig gældende nu og sæsonen ud. Det har nemlig vist sig, at det er tiltag, der har været gavnlige og gjort os mere effektive.

Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn

Hvem henvender I jer til med jeres nye abonnementservice?
– Vores medlemskaber henvender sig til de gæster, der har et ønske om at sejle lidt mere på en sæson. Vi ved, at mange danskere er blevet hjemme i Danmark i år og derfor har haft brug for gode og sjove aktiviteter. Som GoBoat Plus-medlem får vores gæster en form for medejerskab over vores både, hvor de ved hver udsejling har mulighed for at invitere venner, familie, kæreste, ægtefæller eller kolleger med en tur på vandet.

Udover sejlturene giver vores medlemskaber også adgang til en række særlige fordele, der enten er i den maritime ånd, har noget med bæredygtighed at gøre eller blot egner sig godt i forbindelse med en sejltur i vores både. Vores medlemskaber er derfor for dem, der elsker vandet og ikke kan få nok af at opleve byen fra vandsiden.

Vi kan nævne, at man som GoBoat Plus-medlem bl.a. kan få op til 55 % på sejlture. På ens fødselsdag får man 90 % rabat. Og der er mulighed for at få gratis forplejningskurve. Læs om GoBoat Plus. 

Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn

Hvor lang tid er jeres sæsoner?
– Som regel åbner vi midt marts alt efter vind og vejr og slutter sæsonen igen i udgangen af oktober. Vores sæson varer derfor ca. 7-7,5 måned.

Er der steder i Københavns Havn, du særligt kan anbefale at sejle hen?
– Der er selvfølgelig de meget populære ruter gennem Frederiksholms kanal forbi Slotsholmen, hvor Christiansborg tårner frem. Eller en hyggelig tur bag om Holmen med Operaen på den ene side og Christiania på den anden. Her er der et stort, åbent og roligt område, hvor der er god plads til at nyde en lækker picnic uden for mange forstyrrelser fra andre trafikanter. Mange vælger at sejle tilbage mod basen via Christianshavn kanal, der er super hyggelig med de mange flotte bygninger på hver side af kanalen.

Et område af havnen, som mange overser og undervurderer er omkring Sydhavnen. Her er der knapt så meget trafik, hverken fra lystbåde, kanalrundfarter eller havnebusser. Sejler du den vej, er der rigeligt med plads og god mulighed for at holde stille og nyde den medbragte forplejning, og børnene kan uforstyrret fange skrald med deres fiskenet. Hvis du prioriterer en rolig og intim stund på vandet fremfor udsyn til de mange ikoniske københavnerbygninger, er Sydhavnen bestemt en sejltur værd.

Det er vigtigt at understrege, at man skal kigge på kortet i båden, så man ikke sejler ind i områder, der er markeret med rødt. De er forbudte at sejle ind i af forskellige årsager. Det kan være militære områder, for snævre områder, for meget trafik mv. Sikkerheden skal være i top.

Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn

I har åbnet et nyt pop-up udlejningssted i Sydhavnen – hvor lang tid kommer det til at ligge der, og har I planer om at lave flere af denslags pop-up?
– Indtil videre kommer vores pop-up base ved Teglværket i Sydhavnen til at ligge der resten af sæsonen, som stopper den 31. oktober 2020. Vi håber at fortsætte samarbejdet næste sæson. Med ønsket om at gøre vandet tilgængeligt for alle, har vi naturligvis også et ønske om at gøre det fra så mange steder i havnen som muligt. Dét, at vi både har en base på Islands Brygge og ved Teglværket, gør blot, at vi kan være tilgængelige for flere mennesker, hvilket vi er rigtig glade for.

Derudover må du gerne sende lige info om jeres træninger ved Bryggen?
– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har en supergod lokation midt i København. Vi synes derfor også, at det er en god idé at udnytte vores plads udenfor åbningstiden. Ved at træne udendørs og tæt på vandet starter du dagen på en anderledes og givende måde, som ikke ville være det samme, hvis du trænede indendørs i et varmt træningslokale.

Hver mandag, onsdag og torsdag afholdes der morgentræning på bådbroen på Islands Brygge. Christian fra PerformanceLab står for træningen. Der tilbydes tre forskellige former for træning: Morgenmobilitet, Styrketræning og Åndedræt & Mindfullness.

Via dette link kan du læse mere om træningen: https://performance.dk/arrangement/morgentraening-paa-bryggen/ 

Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn
Photo: Abdellah Ihadian https://instagram.com/mr_babdellahn

 

1 COMMENT

Comments are closed.