JULEALFABETET 2015

0
337

Det er 2. december – og vi har opdateret vores lille julealfabet fra sidste år til dig. Ligesom med Københavneralfabetet får du her juleideer til København – fra A-Å, lige til at printe ud, hænge på køleskabet og krydse af, efterhånden som du får afprøvet de hyggelige, sjove, lækre og interessante juleforlystelser. Rigtig god fornøjelse!

Allerførst må vi anbefale, at man ser minimum én julekalender på tv – både fordi det er hyggeligt, men også fordi du på den måde altid har noget at snakke med dine nivøer, niecer – eller børn – om. Men ellers kommer her vores julealfabet proppet med ting, du kan foretage dig i løbet af de næste 22 dage:

A for Andesteg: Køb juleanden hos Slagteren ved Kultorvet, som er økologisk. Altså anden, ikke slagteren. Eller Kultorvet.

B for Bord: Sving forbi Royal Copenhagen og se de fine juleborde, dækket med Royal Copenhagen-stel, af interessante kunstnere.

C for Christianias julemarked: Tag forbi den Grå Hal på Christiania og køb unik julepynt. Og spis lækre hjemmelavede julesnacks!

D for D’Angleterre: Tag til Kongens Nytorv og se den smukke julebelysning, som pryder facaden på byens mest eksklusive hotel.

E for eventyr: Bliv fortryllet til den tidløse balletklassiker, Nøddeknækkeren, i Tivoli.

F for Frederiksberg Runddel: tag en date i hånden og kast dig ud i romantisk (eller komisk) skøjteløb på Frederiksbergs skøjtebane.

G for gløgg: Drik dig varm på gløgg hos Hviids Vinstue – byens bedste og stærkeste juledrik.

H for Højbro Plads:  Få et skud Tyroler-jul til det tyske julemarked på Højbro Plads. Husk at spise en Bratwurst og drikke et glas glühwein.

I for is: Tag til Jægersborggade og bliv kølet ned med en dejlig gløgg-is hos ISTID.  

J for Juul’s: Tag til julemarked på Værnedamsvej og drik dig sanseløst beruset i spiritus. Eller gå amok i gastronomi til hipster-julemarked i Kødbyen. Begge dele sker lørdag den 5.  

K for krans: Vær med den 6. december, når adventskransen tændes i Torvehallerne – i flot selskab med Københavns Post Orkester.

L for Luciaoptog: Smid et lagen om kroppen, adventskransen på hovedet og lav dit eget luciaoptog på vej til arbejde gennem byen (hvis vi alle sammen gør det, vil det ikke føles underligt).

M for mandelgave: Tag til Tradonos juleloppemarked i Absalons kirken søndag den 6. og find årets mandelgave, mens du drikker dig fornøjet i varm gløgg.

N for Nyhavn: gå en tur i Københavns turistfælde nr. 1, Nyhavn, som på denne tid af året forvandler sig til byens hyggeligste julegave.

O for overskud: tilmeld dig som frivillig hos Røde Kors og vær med til at gøre julen lidt bedre for de mange flygtninge i landet.

Onsdagskoncert: Tag forbi Vartov Kirk alle onsdage op til jul, når Wonderfun Copenhagen, Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium og Citykirkerne arrangerer gratis koncerter kl. 17-17.45.

for pigeonæble: spis et af de karakteristiske og julede pigeonæbler, økologisk, købt i Torvehallerne, hver dag og få et sundt skud juleknas.

Q for julequickie: Om det foregår til julefrokosten eller derhjemme er ligegyldigt, når blot I husker at nyde hinanden!

R for riesengrød: Grød laver den bedste riesengrød og ris a la mande – og gå ikke glip af hipster-gløggen med æble og havtorn.

for snaps: Lav din egen snaps – du kan godt nå det endnu. Tjek vores snapseindlæg 2. søndag i advent!

T for Tivoli: Tag på tur i slæden gennem nisselandskabet og drik gløgg i Grøften.

U for udendørs: tag din hjemmelavede gløgg med ud i en park og del ud af den varme drik til forbipasserende.

W for Wham: Du er officielt allerede træt af Last Christmas, men bliver alligevel glad inderst inde, når radioen spiller den. SKRU OP!

V for Vega: Thomas Dybdahl i Store Vega den 18. december er nu officielt blevet en er juletradition. Ingen jul uden en dyb, norsk herrestemme.

X for Xerox: Intet bringer dig og dine kolleger tættere på hinanden end en tur på kopimaskinen til firmajulefrokosten. Og hvem har ikke lyst til at forevige sine baller, HELT ærlig?

Y for yoga: Kom helt ned i gear til jule-yoga i DGI byen den 13. december.

Z for Zoo:  Mød julemanden og rensdyrene, se dyrene få julegodter og besøg julemarkeder. Det er ikke kun for børn, vi glæder os – og det er hver weekend op til jul!

Æ for æbleskiver: Vi har allerede spist for mange, men stopper ikke af den grund. Læs med næste uge, når du får en top 5 over de bedste skiver i byen.  

Ø for økologi: Tag til julemarked hos Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro og køb lækkert håndværk til lave priser.

Å for ååh det’ koldt: Få gyset med en tur i vinterbad på Islands Brygge – og bagefter en tur i sauna.

jul-i-tivoli