La Pausa – din nye ven ved søerne

Københavnerne har fået en ny solbeskinnet restaurant lige ved Søerne. Her kan du sippe lækker, økologisk vin, spise velsmagende småretter og nyde den smukke udsigt over Peblinge Sø. La Pausa er helt klart en ny favorit for LoveCopenhagen, og mon ikke den også bliver det hos dig?

Af Louise Taarnhøj

INVITERET

Jeg er gået forbi en hel del gange, men tænkt, at det var et lukket sted for virksomhederne inde bag vinduerne i den ældre bygning. Café La Pausa ligger i en lille tilbygning, der minder om et orangeri. Men lige nu, når solen skinner så flot over byen, er det klart den store terrasse med de fine grønne Hay-havemøbler, der trækker i mig.

I fredags var jeg inviteret ind på restauranten for at smage nogle af de retter, som findes på kortet lige nu. Madfilosofien bag La Pausa er, at grøntsager skal være det bærende element i menuen, som skifter efter sæsonen. Kokken Hector Rachlin siger på hjemmesiden: ”Ideen med vores menu er, at der skal være noget til alle, en menu der skelner mellem det lette og det tunge, en menu der ikke lader sig tynge af en masse regler. Det vigtige er, at det er frisk, lækkert og ikke belaster klimaet unødigt.”

Faste læsere af LoveCopenhagen.com ved, at jeg sætter stemning nærmest lige så højt som kvalitet af mad og drikke, når jeg danner mig en mening om et sted. Måske er det i virkeligheden en arbejdsskade, men fordi jeg de seneste år også i mit netværk af madaktører og madjournalister har diskuteret arbejdsvilkår i restaurantionsbranchen, bilder jeg mig ind, at hvis personalet er glade, når de går på arbejde, må det være fordi, de også er glade bag ved scenen. På en måde kan man mærke stress sive ud af servicepersonale, lige meget hvor meget de prøver at skjule det, hvis der er noget galt med tingene backstage.

Personalet hos La Pausa er ualmindeligt søde – så søde, at mine ledsagere ikke magtede eller ville holde sig tilbage og smed om sig med komplimenter til vores tjenere. Men sådan skal det også være – hvis du har noget godt at sige, skal du ikke sidde og brænde inde med det! I øvrigt er det også en af grundene til, at jeg kun omgiver mig med begejstrede mennesker; de skaber så meget glæde bare ved at være sig selv.

Nå, tilbage til La Pausa. Da jeg dagen efter middagen spurgte mine ledsagere, hvad de syntes, var det bedste ved middagen, svarede de: Asparges-fritterne!

De fritterede asparges er efterhånden berømte i min omgangskreds. Det er virkelig en forrygende opfindelse, som smager forbavsende godt. Jeg tror ikke, jeg har været så begejstret for noget, siden Jung udgav deres debutalbum! Det er ren lykke!

Der var også kamp om den bløde stracciatella (som jeg ærligt troede var en is med chokoladestykker?? Hvorfor er der ingen, der har oplyst mig, at det er forkert?? Mor??), som er en form for bøffelmozzarella, der bare smelter på tungen!

Og de sicilianske aracinier – risotto-kroketter – forsvandt også bemærkelsesværdigt hurtigt fra tallerkenerne.

Og så orangevin til vores småretter – jeg tror ikke, der var et eneste øje tørt, da selskabet rejste sig og slingrede ud af restauranten den aften.

Men hvad er det så, der gør, at La Pausa er et sted, jeg kommer til at vende tilbage til igen og igen? Udover den gode mad, den gode vin, og det venlige personale? Og beliggenheden?

Det er, at ligegyldigt om jeg har siddet indenfor eller udenfor (jeg har besøgt La Pausa fire gange nu), har jeg haft en følelse af, at jeg var lige præcis dér, hvor jeg helst ville være. Og mine ledsagere har alle gange haft det på samme måde.

Et par små minusser er, at der kun er ét toilet. Det er for lidt, når restauranten er fyldt. Og så skal personalet være hurtigere til at skrue ned for lyset indenfor, når mørket falder på. Det første er måske svært at ændre på – det andet er måske bare min smag.