Lars Henriksen | Københavnersnuden #171

Byd velkommen til ugens Københavnersnude! Vi er meget stolte af at kunne præsentere Lars Henriksen på LoveCopenhagen. Han har sagt ja til at give os sit helt personlige perspektiv på vores smukke by.
Lars Henriksen er katalysator for et København, hvor enhver kan elske og leve – frit og i tryghed. Flere gange om året fylder han byen med menneskerettigheder, politisk debat, kærlighed, regnbuer og mangfoldighed i et brag af en fest sammen med sit dedikerede team bag Copenhagen Pride, som organiserer aktiviteter og events for og med LGBTQIA-miljøet. Og så er han altid misundelsesværdigt, ulasteligt klædt… Læs med her, når Lars Henriksen fortæller om sine spændende projekter og deler det, han værdsætter allermest ved København.

CM: Hvad har du gang i for tiden?
LH: Vi har Copenhagen Winter Pride Week i begyndelsen af februar, så det knokler vi med nu, og vi er også i gang med forberedelserne til årets Copenhagen Pride Week i august. I tilgift har vi vundet værtsskabet for World Pride til afholdelse i 2021. Det er et gigantisk arrangement – adskillige gange større end en årlig Copenhagen Pride Week. Det er vi også i fuld gang med at forberede. Det bliver noget, der ligner den største begivenhed i København nogensinde.

CM: Hvor bor du?
LH: Jeg bor I Indre by – i et dejligt hus fra 1766. Du ved, med lidt lave lofter, gamle paneler og skæve vinkler. Jeg er MEGET glad for det liv, der er herinde i byen – masser af turister om dagen og unge mennesker, der fester om natten. Det er en vigtig del for mig af at bo midt i det hele, at jeg kan høre og mærke, at byen lever, og at folk bruger den. Det gør mig glad, at der er gang i gaden hele døgnet rundt – og når jeg vågner søndag morgen og kan se, at Teknik- og Miljøforvaltningen effektivt har været ude at gøre byen parat til en ny dag med andre brugere, så bliver jeg stolt af min by. Den er til for mennesker – og skal og kan bruges alsidigt. Det er for mig en helt afgørende kvalitet at bevare. Vi skal ikke gøre byen til et frilandsmuseum.

CM: Hvor går du tur?
LH: Jeg holder meget af havnen. Lange ture kan tage mig helt til Sydhavnen og den vej ud, men ellers en tur over Inderhavnsbroen, over Christiania, til Holmen – videre med havnebussen til Langelinje og så via Kastellet hjem gennem Frederiksstaden.

CM: Hvor drikker du kaffe?
LH: Jeg elsker Kaf’Bar i Antonigade, som jeg bor lige ovenpå. Om sommeren, når vinduerne står åbne til gården, er det herligt at vågne ved, at Alexandra, som har cafeen, begynder at skramle med potter og gryder. Hun synger altid til, og bedre vækkeur kan man ikke ønske sig! Ret hurtigt lokkes man så med duften af nybagt brød. At hun så også er verdens sødeste værtinde – laver skønne skilte udenfor på gaden og hver aften efterlader en sirligt lukket pose med dagens overskydende brød til de hjemløse, gør bare, at jeg er endnu større fan af hende og hendes café.

CM: Hvor spiser du?
LH: Mange steder – jeg holder af at blive overrasket af nye steder og koncepter. Jeg har ikke nogen stamrestaurant eller sted, hvor jeg kommer mest. Om sommeren holder jeg meget af at tage grillen med i Kongens Have.

CM: Hvor fester du?
LH: Hm – ja – det er et godt spørgsmål. Jeg har det med mest at ”gå ud”, når jeg har været til et eller andet, hvor vi så fortsætter i byen, og så er der jo en eller anden fast rute rundt på homostederne. Helt generelt forsøger jeg at holde mig fra steder, hvor der må ryges. Jeg synes simpelthen, det gør det hele mindre attraktivt og en smule simpelt. Jeg afskyr at komme hjem og stinke af røg i hår og tøj og have hovedpine pga. af det hele dagen efter. Så et generelt forbud mod røg i nattelivet ville have min klare og entydige støtte. Jeg forsøger også at holde lidt øje med, hvor der er særlige fester, der er arrangeret. Det giver en anden vibe, som kan være befriende.

CM: Hvor inspireres du?
LH: Mange steder. En rask gåtur, et museum, eller galleri, i teatret eller operaen. Jeg forsøger at være en ret aktiv kulturbruger og læser også meget. Men der, hvor jeg måske inspireres allermest, er i samtalen med andre mennesker. Der kommer tit de mest overraskende ideer ud af en samtale med mennesker, man ikke kender i forvejen.

CM: Hvad er dit yndlingssted i København?
LH: Et lidt goldt udseende sted, faktisk. Men jeg er vild med Bertel Thorvaldsens Plads. Det er den trekantede plads foran Thorvaldsens Museum. Brostensbelagt, med en vandskulptur og et fritstående bøgetræ. Arkitekturen er så ren, med ridebaneanlægget, Prinsens Palæ og museet afgrænset af Frederiksholms Kanal. Det er som taget ud af den Danske Vitruvius, også selvom pladsen og bygningerne har undergået adskillige forandringer, siden de blev bygget. Mest afgørende naturligvis Museumsbygningen selv. Jeg ville ønske, jeg havde kulturministerens kontor med udsigten direkte dertil!

CM: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
LH: I morges, da jeg gik på arbejde, og himlen stod blå over byens tage i morgenkulden. Det var en af de der tindrende vintermorgener, hvor alt synes at kunne slås på og give lyd som et krystalglas, og hvor lyset er helt vinterskarpt. Da blev jeg igen forelsket i byen og følte mig enormt privilegeret over at bo her og være med til at sætte mit præg på byen.

CM: Hvad er dit bedste minde om København?
LH: Jeg har simpelthen tænkt og spekuleret – men de gode minder falder over hverandre i min erindring. Jeg kan ikke trække ét særligt frem. Fælles for alle de øjeblikke, der rinder mig ihu, er imidlertid en helt overordnet venlighed og imødekommenhed. Jeg synes, jeg oplever københavnerne som åbne, venlige og hjælpsomme. Det er let at føle sig hjemme i et nyt kvarter. Folk åbner sig for hinanden og smiler til fremmede – tager hensyn, byder sig til og viser rummelighed. Der er en følelse af fælles ansvarlighed for byen og dens omdømme, som jeg holder vældig meget af, og som jeg finder det helt afgørende at værne om. Hvis det er noget, folk gør ubevidst, er det naturligvis smukt og godt. Men dersom det skal bevares som et særkende for vores by, skal vi nok gøre os det klart og til en bevidst strategi for, hvordan vi forholder os til hinanden. Som Victor Borge sagde: ”Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker”. Det, synes jeg, vi bør besinde os på.

CM: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
LH: Jamen, prøv lige at høre: Det kan jo kun være en! Copenhagen Pride Week! Hvis du som københavner eller turist endnu ikke har deltaget i det politiske program, i de gratis friluftskonverter eller i paraden, så er invitationen hermed givet. Danmarks største årligt tilbagevendende menneskerettighedsmarkering og Københavns største festival. Og der er plads til mange flere deltagere, der er interesseret i at markere København som verden bedste by at bo i – for ALLE borgere.

CM: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
LH: Et LGBTI+ kulturhus med mulighed både for, at vi som organisationer kan arbejde derfra, men også, at der bliver tale om et sted, hvor der kan holdes udstillinger (permanente og skiftende) om LGBTI+ kultur og historie, holdes debatter og foredrag, skabes fællesskabsgrupper og drives bibliotek og cafe. Det kunne drive vores arbejde i en helt ny retning og være til inspiration for hele miljøet. Det kan være svært for ung LGBTI+ person at få viden om sig selv, sit liv og den historie, der er gået forud for en, og det kan være med til at få folk til at føle sig rodløse. Jeg drømmer om, at den historie får sit eget rum og ikke altid skal være på besøg hos andre. Vi vil ikke være gæster i egne liv, men invitere resten af verden ind i VORES fortælling om os.

CM: Dit soundtrack til byen?
LH: Noget af det mest kendetegnende for København er, at så mange har skrevet hyldestsange til byen. Til hovedstaden eller dens forskellige kvarterer. På den måde er der sange, der passer til hvert kvarter, hver årstid eller hver anledning. Så for mig ville stemningen, stedet og anledningen kalde forskellige minder frem og dermed vidt forskellige soundtracks. Nogle er gamle og lidt bedagede, andre nye og skrevet inden for de sidste 15 år.
Jeg tror, mine yndlingstidspunkter på døgnet er dæmring og skumring. Der er et helt særligt lys og en speciel stemning i byen. Man står på sin side, på en gang, på hver side af en usynlig skillelinje og skræver over lys og mørke.
Men Olga Svendsens ”København, København” er på sin egen snurrige facon tidløs. De ting, sangen beskriver, kan man alle stadig finde i byen – nogle i en opdateret version, men dog klart kendetegnende byen – og den glæde og stolthed over byen, som omkvædet gengiver, er også min. Prøv at spil den, når du går en tur i byen, og se, om du ikke får lyst til at skråle med?
Jeg kunne også sagtens forestille mig en stille sommerdæmringsstund langs havnen eller på Kastellet med Morgensang af Elverskud blæsende i ørerne. Smukkere kan en dag i København næppe skydes i gang.

Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Lars!
Husk at der er Copenhagen Winter Pride Week fra den 5 – 11. februar, hvor du kan opleve en række håndplukkede lokale og internationale aktivister, talere og underholdere. Jeg glæder mig allerede!
Tjek programmet ud her

Fotocredit: Wilfred Gachau