Hvorfor du skal tage ind og se ‘Livsens Ondskab’ på Nørrebro Teater? Ditte er ikke et sekund i tvivl: Fordi Gustav Wieds nådesløse klassiker for altid vil være aktuel med budskabet om, at lykken ikke skal findes i at være noget frem for nogen og at vi er bedre sammen end hver for sig. Og fordi Tom Jensens pragtpræstation som den kyniske Knagsted må og skal opleves.
De har gjort det igen. Nørrebro Teater sætter endnu en gang et stykke op, som sender os opløftede, underholdte og mere indsigtsfulde ud på Nørrebrogade. Vi var begejstrede for ‘Svantes Lykkelige Dag’, hvor Anders W. Bertelsen på fineste vis fortolkede Benny Andersens lyriker Svante Svendsen. Og nu kan vi ikke få armene ned over Tom Jensens version af Gustav Wieds morbide Knagsted, hvis kynisme stadig bider sig fast. Udover at spidde med spydigheder, bliver der også ædt, sladret og drukket på livet løs på Nørrebro Teaters buede scenegulv i ‘Livsens Ondskab’, hvor et stærkt hold af skuespillere puster nyt liv i de skæve og groteske personager fra Gustav Wieds roman fra 1899.
Når menneskeheden bliver udleveret
Kender du ikke Wieds komedie, så handler den kort og godt om et lille samfund, hvor alle er sig selv nærmest og derfor går i vejen for hinanden. Tættest følger vi nærigrøven Tummelumsen, som slider og slæber for byens rige og spinker og sparer for at købe sin fædrende gård tilbage i troen om, at alting vil blive bedre den dag, han bliver gårdejer og dermed stiger i rang og status. Da heldet endelig er med ham, skal det dog vise sig, at lykken alligevel ikke er at være noget fremfor nogen. Det er Peter Zandersen, der giver en opsigtsvækkende fysisk til den forsmåede Tummelumsen, der bogstaveligt talt hopper og springer for byens bedre bogerskab, mens han lader sin mor, spillet af Ditte Gråbøl, i stikken. I det hele taget er det iøjenfaldende gode skuespillerpræstationer, som ‘Livsens Ondskab’ disker op med – med Tom Jensens Knagsted som en klar spydspids. Stærkes står derfor også stykkes dialoger mellem den kyniske tolder Knagsted og hans døende gamle ven, Mørch, hvor Knagsted gennem sine morbide bemærkninger og observationer får påpeget menneskets usympatiske og egoistiske sider. For det er netop essensen af Wieds ætsende satire, der hverken tager hensyn til rang, stand eller køn; at vi utvivlsomt er bedre sammen fremfor hver for sig. At vi skal dyrke vores fællesskaber, være inkluderende og for alt i verden ikke tro, at lykken er at være en anden end den, vi er.
/Ditte
‘Livsens Ondskab’ på Nørrebro Teater spiller frem til den 12. april i år. Læs mere her.
Herunder kan du se min og min veninde Saras umiddelbare reaktion på stykket: