Har du set Jan Hellesøes programmer på DR3 om manipulation og hypnose, så ved du, at der er noget lusket ved den mand. Han er ikke til at regne ud, og det er underligt. Og spændende. Og overraskende og sjovt. Ligesom hans show, Manipulation, som jeg i onsdags slæbte min ven med ind at se på Hofteatret ved Christiansborg.
Allerede ved Christiansborgs ridebane er jeg utryg. Der er noget lidt uhyggeligt over brosten, dunkel gadebelysning og en kæmpe, øde bygning i baggrunden, der nærmest truer med sit majestætlige spir. Jeg er også sikker på, at der ligger en lille dis over ridebanen, lige som man kender det fra kirkegårde i zombiefilm – lige før ligene rejser sig fra gravstederne. OK, min fantasi fejler ingenting, men grunden til, at tankerne er så thriller-fokuserede lige nu, er, at jeg er på vej ind på Hofteatret til premiere på Jan Hellesøes show, Manipulation. Jeg er dybt fascineret af ting og fænomener, der ikke kan forklares og har derfor fulgt med i programserierne om hypnose og manipulation med stor undren og glæde. Jeg elsker, hvordan alle bliver slået ud af kurs, når de føler sig afsløret – når Jan har ‘læst deres tanker’. Det er jo vores alle sammens største frygt. Hvis nogen læste mine tanker, ville jeg være færdig. Låst inde. For altid. Og sådan er det nok for de fleste af os. På sammen måde er jeg fascineret af serien, Lie To Me, hvor politimanden Cal Lightman (spillet af altid fantastiske Tim Roth) studerer ansigtsudtryk og kropssprog for på den måde at afsløre, når skurkene lyver. Uuuh. Det er spændende!
Det hemmelige show
Det er altså den verden, jeg regner med, at jeg skal være en del af denne onsdag aften, da jeg træder ind på Hofteatret. Her har jeg aldrig været før, og fordi jeg jo er i mit thriller-fokus, forekommer den lange trappe op til teatret mig også en kende uhyggelig. Hvorfor skal Ludvig Holberg stå der og byde velkommen? Han virker anmassende og overvågende.
Nå, ind med os på plads foran scenen i det gamle, charmerende teater. Lyset tændes på scenen, og ind kommer Jan Hellesøe. Og så kan jeg faktisk ikke sige mere. Det er ikke fordi, jeg ikke kan huske, hvad der så foregik – vi blev vist nok ikke alle sammen lagt i dyb hypnose for slet ikke at kunne genkalde, hvad vi mon var udsat for derinde i teatersalen. Spændende tanke, og sikkert ikke umuligt. Men jeg kan ikke fortælle om showet, fordi de for mig meget mystiske ting, der foregår i showet, naturligvis ikke skal afsløres her. Jeg kan dog sige så meget, at jeg under showet flere gange tager mig selv i at sidde på præcis samme måde, som jeg gjorde som 4-årig, når noget er spændende: med hovedet halvt tilbage, åben mund, store øjne og fokus 100 % rettet mod det, der sker foran mig. Dybt fascineret og underholdt. Og denne barnlige siddeposition bliver kun afbrudt, når jeg skal kigge på min ven med et “Hvad foregik der lige dér?!?”-blik.
Diskuter hvad I har oplevet
Da showet er slut, runder Jan Hellesøe af med en lille fortælling om, hvad han egentlig gerne vil med showet. Og nu bliver jeg lidt i tvivl, om jeg bryder nogen love, for vi har naturligvis alle sammen svoret, at vi ikke vil røbe, hvad der helt konkret sker i ‘Manipulation’ – udover at Jan Hellesøe manipulerer. Men der var engang, hvor jeg arbejdede på en programserie på DR Dokumentar. Den hed Krigerne og blev ikke nogen stor succes, men den blev lavet af én af Danmarks mest spændende dokumentarister, Poul Martinsen, og den byggede på Rolf Kuschels bog, Ondskabens Psykologi, som jeg kraftigt kan anbefale. Den bog og den serie satte en masse tanker i gang hos mig, om hvorfor der findes onde mennesker – eller findes de overhovedet? Er de frivilligt onde, eller har de oplevet noget, der har gjort dem til dem, de er? Eller er de blevet hjernevaskede, manipulerede?
Min ven og jeg havde en god snak om manipulation, hypnose og ikke mindst de ekstremt underholdende elementer i Jan Hellesøes show. Som jeg naturligvis sagtens kan anbefalet. Jeg ved så ikke, om jeg er blevet manipuleret til at synes, at det var SÅ godt. Men det er jo i og for sig også irrelevant.
Se showet!
/Louise
