onsdag, juli 6, 2022

Mød dit Vesterbro

Kanel-cookies - billede lånt fra Gastro.dk
Kanel-cookies – billede lånt fra Gastro.dk

I går blev byvandringen, Mød dit Vesterbro, afviklet, og vi stod klar på Skydebanen med hjemmebag, spændte på at møde de to flokke af seje mennesker, der var kom ud af hullern på den regnvåde søndag eftermiddag for at møde Vesterbro. Det blev til ti minutters fortællinger om vores Vesterbro til to grupper af ca. 20 mennesker, der trods det grå og våde vejr, var i super godt humør. Herligt!

Vi havde jo bagt både småkager og dadelkugler for ligesom at symbolisere det gamle og det nye Vesterbro 😉 Og jer, der var med på byvandringen, ville gerne bede om opskrifter. De kommer derfor her:

Småkagerne, som Anne havde stået for, var inspireret af en opskrift fundet på Gastros hjemmeside.

Og dadelkuglerne, som Louise havde lavet, var en lidt improviseret opskrift, men hun prøver at ramme den så præcist som muligt:

Ingredienser:
20 dadler
1 stor banan
1 halv pose kokosmel (plus lidt ekstra til at rulle dadelkuglerne i)
10 mandler
1 flaske romessens
1 spiseskefuld ren kakao
1 teske kanel
1 teske vanillepulver
1 spiseskefuld honning
Evt. lidt mandelmel

Kør de tørre ingredienser i en foodprocessor. Skær dadlerne ud og kom dem, sammen med resten af ingredienserne, i foodprocessoren.
Brug en spiseske til at forme kuglerne og rul dem til sidst i lidt kokosmel. Man kan også kværne lidt frysetørret hindbær og rulle dadelkuglerne i det i stedet. Eller i kakao. Eller i lakridspulver – mulighederne er mange.

Rigtig god bagning – og tusind tak for i går! 🙂

Kærlig hilsen

Anne & Louise
Love Copenhagen

PS. Vi fik i går på vores Instagram-profil takket Vesterbro Lokaludvalg – som sikkert er nogle virkelig flinke mennesker, men det var faktisk Områdefornyelsen Vesterbro, der stod bag byvandringen. Så tak til jer, Områdefornyelsen Vesterbro 🙂

RELATED ARTICLES

2 COMMENTS

  1. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

  2. […] i byen, blandt andet til Glyptoteket. Men vigtigst i denne måned var nok vores indslag på en byvandring på Vesterbro, hvor vi drivvåde i regnen båd hele to store og glade flok københavnere velkommen med hjemmebag […]

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste