Engang var det supermodeller. Så blev det Dj’s. Men lige nu er der ikke noget hottere end at være bager. Vi er åbenbart ovre vores gluten-forskrækkelse og vælter os derfor gerne i hvede og smør i lange baner. Det har resulteret i et bagerboom, som ikke er set magen til siden, 7 Eleven rykkede ind i Danmark. Hvad sker der?
Med hver aktion kommer en reaktion. Og en modreaktion. Sådan er det. Der var engang, hvor vi spiste brød hver dag, hele tiden, uden at skamme os. Der var lissom ikke andet, vi kunne spise.
Så blev verden moderniseret og globaliseret, og der var mad nok til alle. I hvert fald var der RIGTIG meget til nogle, og os, der fik RIGTIG meget, kunne så opfinde forskellige måder at leve på, benspænd, kure eller allegier – kald det, hvad du vil. Men det gjorde livet lidt mere spændende. Det gjorde indtagelse af måltider mere spændende. Risikofyldte, faktisk.
Er vi alle sammen bager-berusede?
Lige nu er det som om, at klokken er blevet 22 en fredag aften, og alle er blevet lidt tipsy – nok tipsy til, at de har sluppet tøjlerne en anelse og slapper lidt mere af. De tager ikke livet så tungt lige nu. Når det kommer til mad. Den tid skal nydes, og det gør vi ved at gå til bageren.
Jeg har i lang tid været meget begejstret for mine tre bagere – ja, jeg er så grådig og syndig, at jeg ikke nøjes med én ad gangen. Brød og Bagerdygtig på Vesterbro gør det for mig. Hver gang. Henholdsvis croissanter og rugbrød. Reinh van Hauens smørbagte, lune chokoladescones er også himmelske. Særligt når de er sprøde og knaser, når man tager en bid. Så fuglene synger, og jeg får mavekiller. For jeg har aldrig haft glutenallergi.
Fart på Juno
Nu har jeg så været utro ude på Østerbro. Hos Juno the Bakery. Den nye frække dreng, der har indtaget overhalingsbanen og smadret alle andre ud i banderne for at komme først over målstregen med smørbagte croissanter og kardemommeboller. Suk. Prøv lige at sige det højt: kardemommeboller. Slår hjertet lige et ekstra slag? Får du lidt åndenød? Hvis ja, så har du været hos Juno. Han kan noget.
Så er der den nye resident på Nørrebrogade, lige over for mit elskede Hooked KBH. Andersen & Mailllard. Igen kan vi nu dykke ned i en fedtet croissant, der gør os berusede, giver os røde kinder og får os til at fnise. Hvorfor er det bare så godt? Her på Nørrebrogade kan de så også finde ud af at bage surdejsbrød, som jeg ellers troede Claus Meyer havde taget patent på. Men ejeren Milton kan også trylle med sin dej – så meget, at hans café og bageri nu er blevet et in-sted for alle de hippe eks-glutenallergikere.
Jeg mangler sex
Jeg er stor tilhænger af begejstring, særligt når det kommer til mad. Her skal vi bare alle sammen være glade, når nu vi bor i København med så mange muligheder. Men hvad sker der for bagerhysteriet? Jeg kan ikke selv forklare det, for jeg er begejstret helt ind i knoglerne, når jeg sætter tænderne i en god croissant. Måske får vi ikke sex nok? Måske er det den manglende sol på himlen? Måske er vi for tynde til at stå imod vinterkulden, og derfor fortæller kroppen os, at vi skal få os noget fedt?
Jeg ved det ikke. Det kunne godt have noget at gøre med sex. Men jeg er ikke sikker. Jeg har ikke spurgt mine med-bagerbrød-entusiaster. Jeg har ikke lyst til at dykke ned i årsagen til begejstringen, for den er så dejlig. Jeg ved bare, at der findes ikke noget andet sted i verden, hvor de har så godt brød, som vi har her i Købehavn.
/ Louise T
