Det er sådanne oplevelser, der gør, at man om aftenen sidder og er lidt taknemmelig.
Min tirsdag eftermiddag i sidste uge skulle tilbringes liggende i en stol med munden på vid gab. Med først et par nåle i tandkødet og derefter en tang, der langsomt men sikkert skulle rokke en visdomstand ud af gebisset. Ja, jeg skulle til tandlægen, og selvom jeg aldrig har været bange for andet end spøgelser, hajer og mug, så har jeg heller aldrig jublet, når jeg skulle til tandlægen. Det er ofte forbundet med smerte i kæben og smerte på kontoen.
Men lige nu, tirsdag aften, mens jeg sidder og plejer mig selv med et stykke vat i kinden, er jeg tæt på lykkelig for, at jeg endelig har fundet en værdig afløser for min tidligere tandlæge, Bjarke, som desværre gik på pension for ca. tre år siden.
Min nye tandlæge ligger på Nørre Søgade 49, de kalder sig Tandlægerne ved søerne (min hedder Kasper), og de har nærmest altid åbent, også i weekenden. Derudover er de søde, grundige og behagelige – næsten så du glemmer, at du rent faktisk er, hvor du er; hos tandlægen…
Netop fordi der ikke er noget fast prisindeks, som tandlæger skal følge, og netop fordi vi selv kan vælge, i hvis hænder vi vil lægge vores gebis, så at sige, så synes jeg, at det er på sin plads at anbefale en rigtig god tandlæge til alle de københavnere, som følger vores blog. For det er så vigtigt at føle sig tryg, når det handler om ens helbred, især når det er så uigennemsigtigt og svært at navigere sig igennem tandlægejunglen i storbyen.
Min anbefaling af Tandlægerne ved søerne er hermed givet videre! Tak for en positiv oplevelse 🙂
Og hvad har det så med morsomme ekspedienter at gøre? Jo, ser du, efter mit besøg hos tandlægen slog jeg et smut forbi Rema 1000 ved Vesterport (som jeg har uransagelige årsager altid kalder Rema 2000 – er det mon min forkærlighed for Fona eller Frederiksberg, der spiller ind her??). Her købte jeg en del danskvand med smag – en svær afhængighed, som jeg har udviklet på det seneste. Ekspedienten ved kassen var en humørspreder uden lige, og det siger jeg i ramme alvor, uden nogen underliggende sarkasme. Hans kommentarer var så tørre, men leveret med charme, så ingen i køen kunne undgå at trække på smilebåndet. Naturligvis blev mit sære indkøb kommenteret, noget jeg ellers ofte frygter. “Vand med smag! Hold da op, hvor er festen?” startede han. Og han fortsatte med at fortælle, hvordan han troede, at min fest kunne udvikle sig. Ret spøjs og faktisk så underligt morsomt, at jeg klukkede hele vejen hjem. Det er bare lidt dejligt, når nogen orker at smie en sjov bemærkning på en kedelig tirsdag eftermiddag. Ellers bliver livet bare lige så trist, som vejret var i tirsdags.
Tak Rema – du har nu fået endnu 1.000 point fra mig: Rema 3000 (high fives).
Kh. Louise
