Ugens Københavnersnude er Peter Andreas Lützen, som har været en del af den danske musikscene i over 10 år. Med bands som Panamah og Ekspressen har han etableret sig som sanger, sangskriver, guitarist og artist. Den 22. oktober udgav han sit allerførste soloudspil EP’en “Monster” under kunstnernavnet Lützen. Derudover er han vaskeægte amager’kaner, da han har boet på øen hele sit liv, og her deler han nogle af sine yndlingssteder med os.
LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Peter Lützen: Jeg har lige udgivet min første solo EP ”Monster.” Førstesinglen er nummeret ”Stikker i Hjertet”, og så har jeg netop færdiggjort en video til nummeret ”Molotov Cocktail”
[ot-video][/ot-video]
LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Peter: Jeg bor i 2300 København S. Yndlingsøen, Amager.
LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Peter: Det er sjældent, jeg går en tur for at gå en tur. Hvis jeg har tid og har en aftale i byen, kan jeg godt finde på at gå derind, og så er det fra Lergravsparken, henover Kløvermarken, indover Christiania og fra Christianshavn ind til byen. En adspredende gåtur, der giver mange forskellige indtryk på relativt få kilometer.
LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Peter: Det gør jeg derhjemme. Jeg er til sort filterkaffe. Og det er desværre meget få steder, der gider servere en kop god, autentisk filterkaffe til en rimelig pris. Hvis det blev betragtet som god kaffeskik at servere en Americano i et krus, kunne jeg måske være mere tilbøjelig til at investere de 40+ kr lidt oftere, men de kommer altid i en to-go kop med et ubehjælpeligt låg, der gør det umuligt at nyde kaffen, mens den er varm, og drikker man på stedet, må man stritte med lillefingeren, mens man drikker af en lettere overdimensioneret kop.
LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Peter: Et lokalt sted, der hedder Esmeralda Pizza. Ejeren af den lokale kiosk overtog den gamle bager på hjørnet, hyrede en masse italienske kokke, og åbnede et pizzeria. De har nu serviceret mig og mange andre i over tre år. Det er lokalt og ikke en del af en større franchisekæde og sådanne initiativer, støtter jeg gladelig op om. Jeg holder meget af at benytte deres udendørs servicering i sommermånederne. Så sidder jeg der og forestiller mig, at jeg er air b’n b gæst i min egen lejlighed, at jeg lige er ankommet og har fundet den nærliggende restaurant. Så er det næsten ligesom at være på ferie i sit eget lokalmiljø, udover det faktum, at personalet kalder mig ved fornavn.
LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Peter: For ikke så længe siden var jeg med en kammerat i Kødbyen for første gang i en del år (udover lockdownperioden). Min kammerat havde blazer på, jeg havde trenchcoat på, vi var vel en 15 år ældre end gennemsnitsklientellet den aften. Vi har nok skilt os lidt ud, men det undrede mig, hvor mange yngre kvinder, der fandt det interessant at snakke med os. Indtil det gik op for mig, at de alle sammen smuttede, så snart de fandt ud af, at vi ikke havde nogen gratis drugs til dem. Så jeg holder mig mere til værtshusene – særligt på Amager og Christianshavn. Men det er i høj grad for at socialisere og ikke nødvendigvis for at feste.
LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Peter: Det gør jeg egentlig meget på førnævnte værtshuse. Det at sidde med venner eller folk man ikke har mødt før og sludre. Lade den ene joke blive til den næste. Høre lidt om livet, fortælle lidt om livet, lave et ordspil eller to og generelt ikke gå så meget op i andet end lige nu. Det er inspirerende.
LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Peter: Det er Kløvermarken. Jeg synes, det er smukt, at der så tæt på byen, ligger så stort et område med det formål at give folket mulighed for at spille fodbold. Sådan en forårsdag, hvor banerne er nyklippede, nykridtede og forventningsfuldt står klar til at lade tusindvis af mænd og kvinder udleve deres sportslige ambitioner på forskellige niveauer, det finder jeg tiltalende. Der er en følelse af frihed, håb og drømme på Kløvermarken. Og igen, går man over på den anden side af vejen, så kommer man ind på Christiania. Kontrasten er slående. Og for mig er det lige præcis kontraster, der gør en storby.
LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Peter: En gang i mellem kører jeg ud på Refshaleøen. Enten bare for at få lidt luft, men jeg kan også godt finde på at bade derudefra. Der kan jeg godt få følelser for min gamle by. Men det er mere medlidenhed. Men medlidenhed der kommer af kærlighed. Ude på Refshaleøen er der, så længe det varer, stadig områder der ikke er berørt af kapitalen. Det er smukt at kunne snuse til historien på den måde. Der er steder, hvor man rent faktisk føler, man kan være lidt alene. Samtidigt kan man så stå og kigge over på Nordhavn byggeriet og tænke: ”hva faen er det, vi gør ved dig, du gamle!” Særligt med tanke på det kommende Lynnetteholm byggeri. Det der limbo, man befinder sig i derude, mellem fortidens og fremtidens København. Det skaber følelser af kærlighed og afmagt. Forelskelse og frustration.
LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Peter: Hmm, det må være sådan noget med at køre alene med min søster til det gamle Helgoland i starten af 90’erne og spise Pommes Frites. De pommes frites smagte af sommer og en form for nyfunden frihed, da vores forældre ikke var med. Hvis de bare gad give os penge til pommes frites, skulle vi nok klare resten selv.
LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Peter: Som fan af Fremad Amager vil det være min anbefaling, at man tager ud og ser holdet tørne ud i 1. divison. Vi har måttet gennemstå meget gennem tiden derude. Skiftende ejere og forskellige mere eller mindre holdbare strategier. Lige for tiden er det russiske oliepenge, der driver klubben. Ligeså vel som resten af den professionelle fodboldverden, kan man argumentere for at Fremad Amager, den gamle arbejderklub, er på vej ud på et skråplan. Men det ændrer ikke ved, at der er en unik stemning på lægterne derude. Københavns største morgenværtshus, blev det kaldt, dengang kamptidspunktet lå i kirketiden. Det gør det ikke mere, men der er fyldt med mennesker, der er kommet på stadion igennem generationer, der er plads til alle, og det vrimler med originaler. Med henblik på udviklingen, så handler det om at opleve det, mens det er muligt.
LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Peter: Der mangler billigere boliger, således at man ikke er tvunget til at være et fuldt uddannet akademikerpar med fast overarbejde for at kunne bo her. For at sikre diversiteten der er så vigtig for en storby, er København nødt til at kunne rumme mange flere forskellige slags mennesker. Og det synes jeg egentlig godt, København kan. Det ligger i Københavns dna at kunne det, så derfor er det så ærgerligt, hvis det er økonomi, der skal spænde ben for det.
LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Peter: Kim Larsen – Hjerter Dame. En kærlighedserklæring til en kvinde med smukke beskrivelser af Irmahønen og Dronning Louises Bro.
[ot-video][/ot-video]
Peter Lützen er netop nu aktuel med solo-debuten, EP’en ”Monster”, som han udgav den 22. oktober under kunsternavnet Lützen. De fem sange på EP’en består af personlige dansksprogede
popsange, hvor Peter stiller sig selv til skue.
Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Peter!