Peter Møller | Københavnersnuden #248

Denne uges Københavnersnude er den talentfulde kok, Peter Møller, der netop har åbnet restaurant Tolv på Enghave Plads sammen med Flemming Haahr Larsen. Det nye lille åndehul på Vesterbro, hvor en afslappet atmosfære går hånd i hånd med gedigen kvalitetsmad. Mød hans København lige her.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
PM: Jeg har netop åbnet en restaurant på Enghave Plads, Restaurant Tolv. En lille hyggelig biks med fokus på kvalitet og bæredygtighed. Den ærlige slags,- den slags, hvor vi faktisk har været hos vores bønder, avlere og lignende, før vi tager deres produkter og råvarer ind til restauranten og bruger dem. På den måde får vi alle set hinanden i øjnene, og vi ved præcis, hvor guleroden, fisken eller grisen eksempelvis kommer fra.

LC: Hvor bor du?
PM: Jeg bor på Abel Cathrines Gade med min kæreste, Sofie.  Jeg er egentligt født på Lammefjorden på mine forældres gård, men flyttede til Vesterbro for 12 år siden og har hængt ved på Istedgade siden da.

LC: Hvor går du tur?
PM: Den hurtige tur er op ad Sønder Boulevard med et pitstop, hvis solen skinner hos drengene på Volatil, og op i Jacobsens Have ved det gamle Carlsberg. Ellers med en kop kaffe i hånden.

LC: Hvor drikker du kaffe?
PM: Prolog i Kødbyen er byens bedste kaffe. Med længder. Men faktisk har mit stamsted i mange år været Risteriet i Helgolandsgade. De laver en god kaffe og har nogle gode bønner. Vi kender alle hinanden og hilser på hinanden. På ansatte og gæster på kryds og tværs. Det er mit ”Sams bar”.

LC: Hvor spiser du?
PM: Jeg kommer godt rundt. Qua mit hverv som kok søger jeg ofte ud på nye steder, hos venner og bekendte rundt om i køkkenerne. Et sted, jeg altid vender tilbage til, er Sanchez på Istedgade og Melêe på Frederiksberg. To vidt forskellige verdener men med det fælles træk, at man er så behageligt omfavnet. Betjeningen er altid meget sød og vidende, og maden skuffer aldrig.

LC: Hvor fester du?
PM: Jeg er en barfyr. Elsker sommersolen på Snork. De har lige 20 gode stole til en kold fadøl i eftermiddagssolen. Curfew, Brønnum, K Bar er ofte besøgt, når jeg skal have en Martini. 108s Corner, Den Vandrette er gode eksempler på gode vinbarer. Men der er så mange dygtige kolleger ude i byen.

LC: Hvor inspireres du?
PM: Jeg er lykkeligst oppe ved Sejerøbugten. Igennem 70 år har min familie haft sommerhus i vandkanten, og at komme derop og gå en tur, sidde foran pejsen eller tage opvasken giver ro i hovedet. Mine tanker er samlet, og alle de indtryk, jeg har med mig, kan bearbejdes og bruges. For i det store hele kommer inspirationen hele tiden i små bidder. Madoplevelser, gåture, en masse nye råvarer, som sæsonen skifter.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
PM: Istedgade. Uden tvivl.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
PM: Forårssolen, som gør, at alle kommer ud på fortovet, og som altid gør, at man ikke kan vente med at opleve nye ting. Det er lidt samme mavefornemmelse, som når man lige møder én, man har et godt øje til.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
PM: Jeg tror, mine bedste stunder er de dage. Jeg kan tænke tilbage på, hvor dagen har ført mig hen. Hvor man går fra sted til sted og hænger ud. Mad, vin og samvær i et væk. En form for besøgs-crawl blandt byens mange skønne joints. Det er noget, man ikke får med, når man flytter på landet.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
PM: Lad dig lokke. Der er så mange tilbud – og de bedste står sjældent på de store medier – så lad dig lokke. Når du spontant opdager et nyt sted, tilfældigt hører om en fest, eller måske ser en lille pop-up biks,- spring om bord!

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
PM: En fælles front mod mindre skrald. For pokker, hvor er der ulækkert på gaderne. Jeg er så træt af folk, der kaster deres skodder, tyggegummi og papir overalt.  Jeg tænker tit på, hvorfor man er så forkælet, at man regner med, at folk kommer og roder op efter én. Det gør man jo heller ikke derhjemme i ens eget hjem – hvorfor så i det offentlige rum?

Tusind tak, Peter, fordi du ville dele dit København med os. 

GOD SØNDAG!