Rasmus Troels Jørgensen | Københavnersnuden #437

0
433

Ugens Københavnersnude er sangskriver & musiker Rasmus Troels Jørgensen. Han har siden han var 20 år haft indierock-bandet Uno Soul, som foruden ham selv består af guitarist Henrik Lysgaard Madsen, bassist Jeppe Thiesen, og trommeslager Per Mølgaard Jørgensen. Rasmus har tidligere boet i Berlin, bor nu på Amager og er aktuel med albummet “Poppy”.

 

Profil foto: Sebastian TW Kristiansen

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Rasmus: For tiden bruger jeg alt min tid på mit band Uno Soul. Vi har udsendt to singler, og udgav et nyt album ”Poppy ” d. 4. nov. Albummet kommer både digitalt og på vinyl. Det fylder naturligvis meget lige nu. Man kan følge med her www.unosoul.com. 

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Rasmus: Amager.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Rasmus: Amager Strand.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Rasmus: På toilettet.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Rasmus: Hjemme og jeg kan godt lide at lave mad.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Rasmus: Jeg holder ofte en lille fest i mit skur i baghaven, og ellers kan jeg godt lide at komme på Café Intime, La Fee Verte og Kronborgade 3.

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Rasmus: I min seng eller på mit kontor.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Rasmus: Mit hjem tæt på Amager Strand. 

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Rasmus: Når jeg cykler gennem byen tidligt om morgenen på vej til arbejde. Før byen vågner. Det er en god fornemmelse.

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Rasmus: For ca. 10 år siden øvede jeg i en bunker i Fælledparken med mit daværende band Wonderland. Der var mange fester og et vildt miljø omkring den bunker. Der har jeg mange gode minder fra.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Rasmus: Lange cykelture Amager rundt er fedt.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det? 
Rasmus: Vinter med sne og frost. Det savner jeg.

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Rasmus: ”The Nude Party”.