Restaurant Mastek: Fransk elegance på Østerbro

Restaurant Mastek har netop slået dørene op i de historiske lokaler i Pakhus 12 på Dampfærgevej på Østerbro. Det gastronomiske univers bygges op om et fundament bestående af franske teknikker og nordisk enkelhed. Ambitionen er at skabe et spisested, der oser af kærlighed til mad, og hvor gæsterne går derfra med en helstøbt oplevelse. Torsdag var Louise T forbi åbningen af Mastek, og det blev en overraskende oplevelse og en genfunden kærlighed til gode tjenere.

Jeg havde ingen forventninger i torsdags, da jeg satte mig op på min cykel og tog turen hele vejen gennem byen fra Vesterbro til Østerbro, hvor den nye restaurant, Mastek, ligger. Hvorfor havde jeg ingen forventninger? Nok fordi, at hjemmesiden var sparsom med oplysninger, og fordi jeg aldrig havde hørt rygter om restauranten før.

Da jeg ankom til restauranten, og min ledsager stod udenfor og ventede på mig, blev jeg endnu mere forvirret. Det er ikke nemt at finde, denne Mastek, og vi anede til at starte med ikke, hvor vi skulle gå ind henne.

Men ind kom vi til sidst. I et meget smukt indrettet lokale med dæmpet belysning og højt til loftet, guldlamper over bordene – i det hele taget et meget elegant look med mørke borde og Wegner-stole og en venlig værtinde, der tog imod os. Så kunne aftenen ikke starte bedre.

Da vi satte os til bords, fik vi et glas bobler, og hernæst – hvis vi da kunne tage os sammen til at bestille, for snakken gik derudaf – ja, jeg vil nærmest beskrive restauranten som et sted, der giver en lyst til at udforske og nyde – fik vi vores første ret; snacks: Østers “Bloody Mary” og crostini med and. Herefter tatar med tyttebær, marv, rugbrød, sennep, cognac, urter; friteret æg med spinat, blomkålscrudité og havgusskum samt jomfruhummer, consommé, jernurt, urter.

Og så kom forretten: Foie gras terrine med karl johan brioche, Marc de Bourgogne. Vi spurgte forinden tjeneren, om det var fra stopfodrede gæs, men det var det ikke, forsikrede han os. Det var chefkokken nemlig heller ikke interesseret i at have i sit køkken. Nej, det her var fra en and, hvor udviklingen af leveren sker helt naturligt og uden, at nogen skal stopfodres.

Til hovedretten fik jeg grillet havtaske med skorzonerrod, fiske fumé, urter, mens min ledsager fik farseret vagtel med rødbede, peberrod, spicy rødbede glace.

Vi var mætte efter denne store omgang, så vi valgte desserten fra og delte en ostetallerken i stedet – efter en snak om, at vi begge var velbevandrede oste-aficionados. Og det fortrød vi ikke – selvom tjeneren her kom til at bytte om på geden og koen. Men det gør ingenting, for lad os bare komme ind på servicen her.

Nærværende og vidende tjenere

Mange taler om, at service er en by i Rusland. Den er i hvert fald ikke i København. Men her tager man fejl, for hos Mastek har ejeren virkelig fundet frem til et personale, der ikke kun ved, hvordan man opfører sig, men også gør meget for at få gæsterne til at føle sig velkomne og i gode hænder. I ved, den type tjener, der hele tiden ved, hvad I har brug for, før I selv ved det – men som ikke er over bordet konstant. En fin balance, som mange har svært ved at finde og følge, men ikke her. Og det er en ualmindelig stor oplevelse.

Vi sluttede aftenen af med en kold øl, mens vi snakkede om det bedste ved en middag på Mastek. Det kunne eksempelvis være den varme velkomst og stemning i restauranten. Det kunne også være de opmærksomme tjenere. Det kunne også være de simple, franske retter tilsat vin, der perfekt komplimenterede maden. Det kunne også være indretningen, som er mørk og maskulin og skaber intimitet ved bordene. Det kunne være virkelig meget, så når alle disse ting lægges sammen, får man blot en restaurantoplevelse, der er over middel. Vi kommer i hvert fald gerne igen.