Restauratør midt i en Corona-tid

0
417
Hvordan er hverdagen for en restauratør midt i corona-tiden, hvor alle er i karantæne? Vi har spurgt indehaverne af Mother og Andersen & Maillard, som for nyligt slog pjalterne sammen for at skabe et nyt takeaway pizza-univers.


Hvordan er det at være restauratør midt i denne tid, hvor alle er i karantæne?

Mother: Mother har været lukket siden midten af marts og er det stadigvæk. Vi har åbent for takeaway, og det havde vi fra den 6. april, hvor vi tilbyder frokost og aftensmad i form af pizza og paninier, samt drinks. Vi har sænket priserne, men kvaliteten er stadig den samme. I sådan en situation, som vi står i lige nu med corona, venter vi alle blot på at kunne komme tilbage til at arbejde fokuseret i restauranterne.


Andersen & Maillard: Vi er jo et bageri, så vi har holdt åben hele tiden og er det også stadig, så dette initiativ til at arbejde sammen med Mother er faktisk taget fuldstændig ud af en fælles interesse og passion for surdej.  

Hvad er jeres tanker om den nærmeste fremtid?

Mother: Vi vil blive ved med at have åbent på denne måde, og vi vil også implementere en leveringsservice gennem et af leveringsfirmaerne – hvis deres rater tillader det – vi leverer faktisk også personligt til vores kunder lige nu. 

Hvordan kom I på at arbejde sammen?

Begge: Vi har været venner i et godt stykke tid, og vi har været imponerede over kvaliteten i hinandens produkter og måder at arbejde på. Vi komplimenterer hinanden godt, fordi vi ikke sælger konkurrende produkter, og så tror vi på at et samarbejde vil give os mulighed for at give vores gæster en 360-graders oplevelse af brødverdenen. 

Hvad er jeres planer til efteråret, hvor tingene forhåbentligt ser anderledes ud?

Mother: Vi vil genoptage arbejdet som sædvanligt, og så kigger vi rigtigt meget lige i øjeblikket på at støtte hinanden i branchen og også lade den værdi og etik skinne igennem til vores ansatte og vores gæster. Vi bliver nødt til at tage os af hinanden, gå lidt ned i tempo og tænke i langsigtede løsninger inden for alle områder af vores forretning. Kun gennem en generøs og bæredygtig tilgang har vi mulighed for at bevare lysten og passionen i en forretning med højkvalitetsvarer til overkommelige priser. 

Vi håber at se et øget fokus på rigtig kvalitet i den ‘nye verden’ frem for lysten til hurtig tilfredsstillelse.

Andersen & Maillard: Vi bliver ved med at gøre, som vi plejer, mens vi nyder initiativer som dette sammen med Mother – og så vil vi kontinuerligt udvikle, afprøve og skabe nye ting både sammen og hver for sig. 

Her kan du købe Mother & Andersen & Maillards takeaway pizzaer hver dag mellem kl. 16 og 22: 

Mother restaurant in Kødbyen – Høkerboderne 9-15. Tel: 22 27 58 98
Andersen & Maillard in Nordhavn, Göteborg Plads 19. Tel: 42 68 21 50

Pizza slices starter på 35kr og den dyreste hele pizza i Kødbyen koster 90kr.