Ruby and Friends: Ny boutique-festival på Nørrebro 5.-9. juli

1
311

Det er snart festivalsæson, og til sommer kan du frem til en helt ny festival på indre Nørrebro, når Ruby and Friends slår dørene op på Den Røde Plads d. 5.-9. juli 2023. 

 

Den Røde Plads på Nørrebro kommer til at danne rammerne om den helt nye festival, Ruby and Friends, som finder sted fra den 5.-9. juli. Festivalen er gratis for alle besøgende.

Ruby and Friends er en bitesize boutique-festival, som er søsat med formålet at skabe en festival, der hylder progressiv og ambitiøs musik, så du kommer med garanti til at opleve kunstere, som du ikke støder på hver dag. Men det er netop pointen med festivalen, som ønsker at gøre de snævre musikgenrer tilgængelige, nærværende.

All killers, no fillers musikprogram

Festivalen har netop annonceret det fulde line-up til Ruby and Friends, som både har betalingsdage og to gratisdage. Musikprogrammet er et ’all killers no fillers’-program, som spænder bredt lige fra det cool nordiske til groovy amerikansk neo-soul fra øverste hylde.

Hovedprogrammet prydes af de dobbelte GRAMMY-vindere Ranky Tanky, et af USA’s stærkeste livebands med sangerinden Quiana Parler i front, samt den japansk/amerikanske trompetist Takuya Kuroda, der bringer groovy neosoul og melodisk enkelthed til Nørrebro.

Ruby and Friends festival på Nørrebro

Derudover kan du se frem til at opleve navne som de amerikanske stjerner Bilal og Liv Warfield, den franske multiinstrumentalist Charles Pasi, den danske fusionsjazz-supergruppe Tabloid og det svenske streamingfænomen Hannes.

Fra Nigers tørre ørkensand kan man opleve den GRAMMY-nominerede sangskriver og guitarist Bombino, aka ’the Sultan of Shred’. Festivalen får også besøg af Reuben James fra London, der som DIY-artist kan prale af samarbejder med alt fra Stormzy, Sam Smith og Disclosure til Herbie Hancock, Lang Lang og Marcus Mumford.

Der er naturligvis også masser af dansk musik at finde på programmet, heriblandt den albumaktuelle soul/pop-artist Toby Ernest, elektropop-producer Stanie, som er baseret i Seoul i Sydkorea, samt den dansk/amerikanske hybridkunstner Nanna.B.

Gratis for alle besøgende

Festivalen er ganske gratis at besøge, fordi man ønsker at fremhæve vigtigheden af, at musik bør være tilgængelig for alle uanset økonomisk status. Dagene vil have hver deres tema, hvor eksempelvis onsdag byder på et Tønder Festival-takeover. Her vil der være musik fra prisbelønnede Allison Russell og twangy Del Barber, begge fra Canada, samt danske Sorten Muld.

Søndagsprogrammet er ryddet til Mardi Gras Copenhagen, hvor der er tale om en unik helhedsoplevelse af New Orleans-kultur med udgangspunkt i det legendariske Mardi Gras-karneval i New Orleans. Dette inkluderer internationale gæster i form af The Original Pinettes Brass Band fra USA og den dansk/amerikanske gruppe SP-JUST-FROST feat. Poul Halberg & Tricia Boutté. Af lokale navne spiller desuden Dusty Rag Jazz Band, soul-kollektivet D/Troit, og DJ Katrine Ring står bag pulten.

Ruby and Friends afholdes den 5.-9. juli på Den Røde Plads på Nørrebro i København. Følg Ruby & Friends på Facebook, Instagram  og læs mere om festivalen her.

Det fulde line-up til Ruby and Friends 2023

Onsdag 5/7 – Tønder Festival ”Friendly Takeover”:
Allison Russell (CA)
Del Barber (CA)
Sorten Muld (DK)

Torsdag 6/7
Bilal (US)
Ranky Tanky (US)
Takuya Kuroda (JP/US)

Fredag 7/7
Hannes (SE)
Tabloid (DK)
Bombino (NI)
Toby Ernest (DK)
Stanie (DK)

Lørdag 8/7
Liv Warfield (US)
Charles Pasi (FR)
Reuben James (UK)
Nanna.B (DK/US)

Søndag 9/7 Mardi Gras CPH
The Original Pinettes Brass Band (US)
SP-JUST-FROST feat. Poul Halberg & Tricia Boutté (US/DK)
D/Troit (DK)
Dusty Rag Jazz Band (DK)
DJ Katrine Ring (DK)

1 COMMENT

Comments are closed.