SÆT DIT PRÆG PÅ HUSET I MAGSTRÆDE

0
289

Vi har netop modtaget en spændende nyhed fra Huset i Magstræde: de søger nemlig kunstnere til at udsmykke Husets hovedtrappe. De stiller vægge og materialer til rådighed, så du kan få muligheden for at få dit kunstværk udstillet for de næsten 450.000 gæster, der besøger Husets scener hvert år.

Huset i Magstræde

Opgaven:
Trappen består af fire etager, og man kan ansøge om at dekorere en etage ud fra et bestemt tema. Der vil blive udvalgt 3-4 vindere.

Stuen: Brætspil og natur
Første sal: Madspild, jazz og ordet
Anden sal: Film og teater
Tredje sal: Live musik

Husk at oplyse, hvilket tema du har fokus på. Du må gerne sende flere forslag til forskellige temaer. Trappen vil blive klargjort og malet hvid, så den er klar til brug. Vinderen udvælges af bestyrelsen fra Foreningen Bag Huset-KBH – en paraplyforening, der samler de uafhængige og kulturudøvende foreninger og aktivitetsgrupper, der er aktivt udøvende i Huset-KBH.

Budget til projektet: 10.000 kr. til indkøb af maling og arbejdstimer
Hvornår:  Uge 3, 2016
For at komme i betragtning, skal Huset bruge:
‐ en beskrivelse af udsmykningsidéen og temaet – gerne skitseret
‐ et CV og port folio
Deadline: 14.12.2015
Send dit bud til: vinder@huset-kbh.dk

Vinderne får direkte besked og vil blive offentliggjort i starten af januar.

Har du nogen spørgsmål, så kontakt Christina@huset-kbh.dk , tlf. 20 49 19 16

HELD & LYKKE – VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE DE NYE, SMUKKE TRAPPER I HUSET!

/Louise

HUSET I MAGSTRÆDE