Normalt har jeg ikke svært ved at sætte ord på det, som jeg oplever. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige efter “Sne, blomster, fjer & fisk” på Teater Får302. Derfor er der ikke nogen video med min umiddelbare reaktion på det sceniske forsøg, som udspillede sig på intim-teateret i Nyhavn, hvor vores længsel mod et helle blev sat i centrum gennem et sammensurium af ordløse koreografier og flertydige mono- og dialoger tilsat lydlig og visuel æstetik samt sublimt skuespil.
“Vi skal da ned på forreste række,” sagde jeg kækt til min ledsager, som var frisk på at sidde klods op ad det stor glasparti af skydedøre, som var placeret foran scenerummet. Det er lidt et sats at sidde der, for Teater Får302 er kendt for at gå lidt længere end alle andre, og jeg havde på fornemmelse, at aftenen ikke ville blive en undtagelse med stykket “Sne, blomster, fjer & fisk”, der har undertitlen “Fri os for det, som vi selv har skabt.” På vej til teateret i Nyhavn havde jeg kæmpet mig gennem skaren af modefolk, som var på vej til og fra shows under Copenhagen Fashion Week. Da lyddesigneren Andreas Catjar slog tonerne an med sine live kompositioner, sad jeg pludselig selv front row til en af Danmarks mest lovede designere, den unge Nicholas Nybro, der netop har fået stor ros under den forestående modeuge. På scenen stod de tre skuespillere, Charlotte E. Munksgaard, Pauli Ryberg og Birgitte Prins, nemlig iført Nicholas Nybros skulpturelle kreationer, som de gennem en lydløs koreografi begyndte at åbne sig op i – som blomster, der springer ud efter længslen mod det, som i sidste ende bliver deres endelige; nemlig livet, den naturlige afblomstring og død.
Længsel efter et helle
Grunden til, at jeg måske har svært ved at sætte ord på stykket, er, at det er en slags intens performancekunst, der gennem fantasifulde skabninger som en levende båndrulle-amøbe og en menneskelig-punk-macho-fugl, flertydige poetiske mono- og dialoger samt gal rock-raseri fremstiller vores længsel efter et helle. Dette helle har dog flere sider, da det både kan fungere som en udvej fra alt det, som vi selv har skabt, og som måske forfølger os. Det kan også fungere som en vej ind og som et middel mod en slags renselse fra os selv og samfundet. På den måde bliver stykket også en politisk kommentar til det, som sker netop nu, hvor vi må tage stilling til, at vi ikke er verdens centrum indenfor vores egne landegrænser. At vi ikke kan sige helle og kræve ejerskab. Tilsæt denne tematik et sandt sansebombardement af lyd- og lyseffekter, live musik og sang, bemærkelsesværdige kostumer og et virkelig imponerede og overbevisende skuespil, og du har en aften, som du sent vil glemme, selvom den måske kan være svær at sætte ord på.
“Sne, blomster, fjer & fisk” af Teater Får302 og Instituttet kan ses frem til den 26. februar, 2016.
/Ditte
Vi var inviteret til “Sne, blomster, fjer, fisk” af Teater Får302