Ugens Københavnersnude er journalist og forfatter, Søren Juhler. Han er oprindelig fra Århus men har gennem de sidste mange årtier boet i en baggård i Studiestræde. Gennem de sidste 30 år har han arbejdet som faktasøgende journalist bl.a. ved TV2 Nyhederne, hvor han har ført os gennem inspirations- og nyhedshistorier om film, musik, bøger, teater og kunst. Nu har fantasi overtaget fakta, og han har skrevet to fantasyromaner i serien Xanas Bog. Første bind, Tidens Fange, var klar sidste år. Nu er toeren, Molks Hævn, lige udkommet hos Byens Forlag. Mød Søren og hans København her.
LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Søren Juhler: Jeg har aldrig har rørt et instrument eller ramt en tone, men føler mig som en lille bitte rockabe, der mod alle odds er på vej ud på sin første turne. En god ven med styr på mange ting spurgte, om ikke jeg i mit nye forfattervirke burde tage på radiotur. Sådan rundt til de store danske lokalradioer ligesom musikerne gør for at snakke om mine fantasybøger til unge. Hun havde ganske vist aldrig hørt om, at radioerne havde lyst til at snakke om bøger, men det var da et forsøg værd. Og som så meget andet, hun forslår, lykkedes det. Nu er jeg lige om lidt on the road og in the air!
LC: Hvor bor du?
Søren Juhler: I en baggård i Studiestræde midt i Pisserenden bag en af de allermest populære portpisserporte. Men uanset pis og larm skal jeg bæres ud. Vi vidste på forhånd, at stemningen i kvarteret er festlig. Det viste sig, at naboskabet med et væld af sjove, skøre, skæve folk er helt fantastisk.
LC: Hvor går du tur?
Søren Juhler: Der skal helst krydses mindst et par broer. Især de nye uden biler. Fornemmelsen af at gå eller cykle på vandet giver dem en kolossal tiltrækningskraft. Og så ender man jo hurtigt på Christianshavn og Reffen og det, der er fjernere.
LC: Hvor drikker du kaffe?
Søren Juhler: Helst og meget ofte på Next Door Café hos Skyler og Klaus i Larsbjørnsstræde. Hvis der er fuldt af skønne mennesker i Pisserendekvarteret, så finder man de allerbedste hos Next Door.
LC: Hvor spiser du?
Søren Juhler: Skal det være italiensk – og det skal det tit – og hvis det gerne må koste lidt ekstra, så laver Gildo og Jennifer suveræn hygge i mad- og vinhulen L’Enoteca di Mr. Brunello i Rysensteensgade. Skal det være pizza, så er det hos Ebrahim i Studiestræde. Tag nummer 24 og spar lidt på chilien. Der er jalapeños nok til at leve op til navnet Viagra. Og der er altid plads til et par af Lams lækre, vietnamesiske ruller hos Cholon by Lâm Lê i Vingårdsstræde.
LC: Hvor fester du?
Søren Juhler: Det kan jeg nærmest ikke huske. Men hvis det er ok at fantasere lidt, så står jeg uden mundbind i baren på Warpigs i Kødbyen og prøvesmager dusinvis af triple-IPA’er. Eller hører The Strokes i Vega (Shit, det kunne være fedt!!!)
LC: Hvor inspireres du?
Søren Juhler: På vej gennem havn og kanaler i den gamle motorbåd, som vi har en lille andel i. Den ligger så tæt på Studiestræde, at den nærmest er vores flydende altan. Bedste pitstop til de medbragte øl og frokosten er Tømmergraven med udsigt til Fredens Havn – så længe åndehullet får lov til at bestå.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
Søren Juhler: Under Stormbroen. Den første bro på enhver sejltur. Broen er tudsegammel og dens navneinskription ligner noget fra en tegneserie. Og så er man allerede på vej ind i fantasiens verden.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Søren Juhler: Det sker hver dag, da fru Juhler omsider er flyttet tilbage til byen. I sit gamle job arbejdede hun i to år halvdelen af ugen hjemme i vores ungdoms by, Århus.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
Søren Juhler: De mange ture rundt i byens tårne og afkroge, da Annette og jeg lige havde mødt hinanden i 1982. Og sommernatten i 92, da vi var blevet europamestre. Der var absurd meget kærlighed i byen den nat.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Søren Juhler: Driv ubesværet rundt på en el cykel i de smalle gader på en solskinsdag. Og stop for alle de røde lys, så du når at suge det hele til dig.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Søren Juhler: Nævnte jeg noget om at cykle. Tænk hvor meget federe det ville være, hvis der ikke var tusindvis af huller og buler i asfalten. Jeg gad godt cykle overborgmesteren rundt i en ladcykel for at se, hvor længe han holdt til rystelserne.
LC: Dit soundtrack til byen?
Søren Juhler: Gasolin: Langebro.
Tash Sultana: Jungle.
Joe Strummer: Global a go-go.
Minds: Alle skuffer over tid.
Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Søren!