Har du styr på etiketten? Og har du tænkt over, hvordan det kan være, at noget er acceptabel og forventet opførelse, mens andet ikke er det? Ditte blev taget med på tur gennem Emma Gads snart over 100 år gamle bestseller, da Rialto:Teatret satte Takt og Tone under lup i en forestilling, der tog pulsen på takten og lyttede til tonen i dagens Danmark.
Jeg er vild med, når folk gør ting, som man ikke forventer. Jeg havde gennem mange år fornøjelsen af et postbud, som højlydt sang opera, når han cyklede rundt med breve og pakker. Og netop nu har jeg en kunde, som helt seriøst giver knuckles i stedet for det klassiske håndtryk, når vi mødes. Men selvom jeg synes, at det er super befriende, at de ikke gør som alle andre, så er jeg også opmærksom på, at det falder udenfor normen og det, som vi forventer af folk. Vi forventer rigtig meget af hinandens opførelse, når vi interagerer i forskellige sammenhænge og rum; i det private, i det offentlige, til bryllupper og til jobsamtaler. Vi er blevet opdraget med, at der er ting, som er passende og ting, som ikke er det. Det ligger dybt indeni os, og det er også derfor, at vi hurtigt bemærker, hvis nogen eller noget bevæger sig udenfor den takt og tone, som i stor stil har gennemsyret vores samfund og tankemåde. I sidste uge var jeg til premiere på forestillingen Takt og Tone på Rialto:Teatret, som satte en stor fed lup på alt det, som vi plejer at gøre, og det, som sker, når vi ikke gør det.
“En kalejdoskopisk rundvisning i tidens regelsæt”
Sådan lyder undertitlen på den Reumertbelønnede instruktør Kamilla Wargo Breklings forestilling Takt og Tone, hvor skuespillerne Maria Rich og Peter Zandersen giver publikum en tur gennem de etiketter, som Emma Gad nedskrev for snart 100 år siden. Her blev publikum blandt andet inviteret med som gæster til bryllupsfest, fik indblik i, hvor svært det kan være, at agere i forhold til den forventede etikette – især hvis man kommer udefra og med et helt andet sæt spilleregler og normsæt. De to skuespillere supplere hinanden fantastisk gennem både humor og alvor; for der var nok at grine af i stykket med genkendelige hverdagsscenarier fra metroen, gadebilledet og parmiddagen, mens man også fik noget at tænke over i forhold til flygtningedebatten og ikke mindst vores handlinger eller mangel på samme, når livet viser sig fra sine svære sider. Alt i alt var det en alsidig, underholdende og lattervækkende rundvisning i alle de regelsæt, som vi hver dag agerer efter, for at få hverdagen til at glide så let som muligt. Efter forstillingen kunne jeg ikke lade være med at tanke på, om det ikke snart var på tide, at lave nye regler? For måske er det ikke altid det bedste, at gøre som forventet, da man så misser muligheden for, at noget nyt og måske bedre kan opstå.
Takt og Tone spiller frem til den 5. marts på Rialto:Teatret, Smallegade 2, 2000 Frederiksberg.
/Ditte
Vi var inviteret til Takt & Tone af Rialto:Teatret (Nørrebro Teaters anneksscene)