“Tilgivelse er intet mindre end den måde, hvorpå vi bringer fred til os selv og vores verden.” Sådan lyder et gammelt citat fra Desmond Tutu, og det opsummerer egentlig meget godt, hvad budskabet i Rialto:Teatrets nye forestilling “Tilgiv mig” er, hvor det kvindelige trekløver bestående af Karen-Lise Mynster, Anette Støvlebæk og Rikke Wölck sammen med unge Elliott Crosset Hove sætter ord og krop på tilgivelsens kompleksitet.
Jeg har med årene lært, hvor vigtigt det er at kunne tilgive for at komme videre i livet. Dermed ikke sagt, at tilgivelse er en let størrelse – især ikke, når den skal gives efter store svigt eller ulykker, som virker utilgivelige. Du behøver hverken at acceptere, tolerere eller glemme, fordi du giver eller beder om tilgivelse. Men tilgivelsen i sig selv er frigørende og med til at genoprette den kærlighed, tillid og venlighed, som ellers er gået tabt. Jeg tror derfor på, at hvis du er i stand til at tilgive eller bede om den, så kommer du lettere gennem livet. Denne tilgang fik jeg opfrisket, da jeg var til premieren på “Tilgiv mig” på Rialto:Teatret, hvor Rikke Wölck havde skrevet og Madeleine Røn Juul instrueret forestillingen, der kredsede om netop denne så svære men vigtige størrelse: Tilgivelse.
AT TILGIVE DET UTILGIVELIGE
Rammen om fortællingen i “Tilgiv mig” er en ung mand, som følger sin mors og hendes to veninders liv. Han bliver vidne til deres erfaringer med selvmord, utroskab og uforsonlighed, men også ømhed og kærlighed – alt imens han selv kæmper med at finde mening i en verden, der skræmmer ham mere end noget andet. Der er med andre ord rigtig mange fortællinger i gang på samme tid og det fungerer godt i forhold til, at tilgivelse kan søges og gives indenfor alle slags relationer: søskende, ægteskab, venskab, veninder, forældre og børn. Samtlige fire skuespillere gør det også fantastisk godt og det er en fryd at se de tre skuespillerinder folde sig ud i både dialog og intense monologer, hvor sidstnævnte fungerer bedst, da de her kort og præcist sætter ord på hver af deres dilemmaer om tilgivelse. Men de mange fortællinger gør også, at der ikke er plads til at få dem ordentligt uddybet, hvilket er ærgerligt, da det efterlod mig med en følelse af at mangle indsigt i deres relationer og forhistorier. Til gengæld fik stykket bragt spørgsmålet, om at tilgive det ellers utilgivelige, fint op: Kan man tilgive selvmord? Kan man tilgive, at ens søster var utro med ens mand? Samtidig blev det at søge om tilgivelse også italesat som en mindst ligeså svær disciplin.
“Tilgiv mig” lider måske nok under sin manglede indsigt i persongalleriets realtioner, men til gengæld formår det til fulde at italesætte tilgivelsens komplekse væsen som en størrelse, vi alle skal tage alvorligt og op til nøje overvejselse. For som Desmond Tutu engang så fint har sagt det, så er tilgivelse intet mindre end den måde, hvorpå vi bringer fred til os selv og vores verden.
“Tilgiv mig” spiller på Rialto:Teatret frem til den 14. maj.
/Ditte
Vi var inviteret til premiere på “Tilgiv mig” af Rialto:Teatret, der er en del af Nørrebro Teater.