I dag er det mændenes internationale kampdag – og det skal de have lov til at fejre! Der er mange virkelig fantastiske mænd derude, der gør det rigtig godt, og som fortjener en klapsalve. Og lad os understrege, at alt ikke er så nemt for alle mænd, selvom vi i disse tider har travlt med at fortælle historien om den hvide mands privilegier.
Af Louise Taarnhøj
Jeg holder virkelig meget af mænd. Det er ikke altid, at jeg forstår dem, men der har allerede været en del i mit liv, som har inspireret mig, som har gjort mig klogere, som har fået mig til at grine, som har løftet mig, som har elsket mig, som har forladt mig, og som dermed har gjort mig klogere.
Jeg betegner mig selv som feminist, for i det ord ligger der for mig en kamp for ligestilling. Og den kamp kan ikke vindes uden mændene.
Det lader til, at mændene nu er ved at vågne op og indse, at de fylder for meget i statistiskkerne for selvmord, mord, kriminalitet, vold, depression og svindel. De fylder faktisk i alle de forkerte statistikker, bortset fra dem, der handler om topposter og høje lønninger. Og så dør de tidligt.
Det skader jo os alle – både mændene selv, men også dem, der elsker mændene. Ligesom det også skader mænd, når kvinder stadig ikke er fuldkommen ligestillede på arbejdsmarkedet.
Jeg vil meget gerne snakke med dig, mand, og diskutere, hvordan vi kan ændre de dårlige vilkår. Da jeg var lille og faktisk helt op gennem gymnasiet, følte jeg ikke, at der var nogen som helst forskel på, hvor langt mænd og kvinder kan nå i samfundet. Det var ingen forskel. Men det er der. Og når nu, det står i alle tabellerne og i alle forskningsrapporterne, at mænd falder hårdt, når de falder, så skal vi selvfølgelig lytte til de mænd, der tør at tale højt om de vanskeligheder, der kan være ved at være mand i dag.
Og så vil jeg gerne understrege, at I er så freaking fantastiske, søde og dejlige og sjove, at jeg bliver lidt hjerteknust over, at nogle af jer har det svært ved at være mand.
Vi elsker jeres ølmaver,
jeres stankelben,
jeres vigende tindinger,
jeres måner,
jeres daggamle skægstubbe,
jeres rynker omkring øjnene,
jeres humor,
jeres selvstændighed,
jeres evne til at trække på skulderne i (kvinde)krisesituationer,
jeres uvidenhed, når det kommer til de subtile signaler vi kvinder konstant forsøger at sende jer,
jeres iver efter at gøre os kvinder glade,
jeres kløgt,
jeres entusiasme,
jeres passioner,
jeres evne til stadig at være usandsynligt charmerende, når I ikke opdager, at I har tandsmør i mundvigen ved morgenbordet, fordi I lige er blevet fanget af en spændende artikel,
jeres gavmildhed,
jeres kærlige kram,
jeres høje råb og jubel til sportsarrangementer,
jeres ønske om bare at gøre det godt overfor jeres kvinder, selvom de ofte ikke lykkes jer.
Tak, danske mand. Du er ret vidunderlig, og vi kan tilgive jer det allermeste, netop pga. ovenstående.
God kamp!
PS. Tjek Instagram @lovecopenhagen – og se min story med et lille udvalg af de mænd, som jeg beundrer!
/Louise T