Tivoli Food Festival 2024

0
161
Tivoli Food Festival 2024

Det gode madhåndværk og friske råvarer fejres til Tivoli Food Festival fra d. 18. maj til 26. maj! Kom og få smagsprøver, deltag i langbordsmiddage eller sukkerbanko og meget meget mere for alle aldre. Læs med her: 

 

Af Nathalie 

 

Maden i alle afskygninger fejres i 9 dage i maj i Tivoli, og der er virkelig noget for alle. Vi har udvalgt et par sjove arrangementer herunder, og ellers kan du læse hele programmet her.

Forårsmarked og festivaltorv

Alle dage er der lækkert forårsmarked med en masse af Danmarks regionale produkter med alt fra råvarer og madproducenter. Oplev fx Bornholm, Fyn og Lolland Falsters lækkerier. Læs mere her. 

Spændende events

Oplev forskellige events som surdejsworkshop, workshop i omelet, ginsmagning og meget mere. Se alle events her. 

HTH Livekøkken

Hver dag under Tivoli Food Festival er der gang i HTH Livekøkkenet. Her kigger topkokke og mikroproducenter forbi, så du kan dufte, smage og spørge ind til deres teknikker. Læs mere her.

 

FOR BØRNENE

Rasmus Klumps legekøkken og pandekagebod

Har du en lille en med dig, så er dette stedet! Alle dagene til festivalen kan man slippe fantasien løs i legekøkkenet. Børnene kan boltre sig med potter, pander og legemad af træ og lave de lækreste fantasiretter!

Lav chicken nuggets med Casper Sobczyk

D. 20. maj kan børnene lære at lave lækre nuggets med sprøde grøntsager og en nem dressing. Det er gratis at deltage, og børn skal være fra 5-14 år.

Sukkerbanko med Rosa Kildahl fra “Den store bagedyst”

På de to søndage fyldes plænen med glade gæster til et sjovt spil sukkerbanko. Præmierne er nemlig søde sager! Alle kan deltage, og det bliver festligt og sødt!