Varm chokolade med et lækkert twist

0
470

Gløgg er godt, men det falder ikke nødvendigvis i alles smag. Hvis du skal varme dig på noget godt med en smule procenter, så får du her opskrifter på den perfekte kop varm chokolade med et twist af Baileys. Den danske dessertprofil Julie Marie og den svenske bage-entusiast Hilda Kirkhoff giver her deres bud på nyfortolkninger af den klassiske vinterdrik.

 

 

INVITERET 

 

Julen står for døren. Og i den forbindelse inviterede den irske flødelikør Baileys os til et lille arrangement, da de har fået det danske keramikstudie MK Studio på Sølvgade til at udvikle den ultimative kop til varme chokoladedrikke. Her blev der skruet op for julehygge og stemning, og så fik vi serveret vinterklassikeren varm chokolade, der til anledningen var blevet opdateret i både smag og udseende – og det synes vi ikke, du skulle snydes for. Den danske dessertprofil Julie Marie fra @juliemarieeats og den svenske bage-entusiast Hilda Kirkhoff fra @hildakirkhoff kom nemlig med deres bud på nyfortolkninger af den klassiske vinterdrik varm chokolade. Her dog med et twist af Baileys og ingredienser som kanel, allehånde, muskatnød og guldpulver – helt perfekt her i den kolde juletid.

 

Baileys Espresso Créme

 

Baileys Espresso Créme

1 person

 

DET SKAL DU BRUGE:
40 ml Baileys Espresso Creme
240 ml mælk
40 g mørk chocolate (60%)
1/2 tsk kanel
1/4 tsk allehånde
1/8 tsk muskatnød
Fløde til flødeskum 

Pynt:
Kanelstang

 

SÅDAN GØR DU:
1. Varm mælk, chokolade og alle krydderierne op i en lille gryde. Rør det hele godt sammen med et piskeris, indtil det begynder at boble.
2. Hæld Baileys Espresso Creme i din yndlingskop, og tilsæt den varme chokolade, inden du rører det hele sammen.
3. Til sidst topper du med flødeskum, drysser med lidt kanel og pynter med en kanelstang.

 

  

Baileys Chocolate Luxe

1 person

 

DET SKAL DU BRUGE:
40 ml Baileys Chocolat Luxe
240 ml mælk
40 g mørk chocolate (60%)
10 g hvid tahin
Fløde til flødeskum

Pynt:
Kakaopulver
Chokoladesnefnug

 

SÅDAN GØR DU:
1. Varm mælk, chokolade og den hvide tahin op i en lille gryde. Rør det godt rundt med et piskeris, indtil det har samlet sig og begynder at boble.
2. Hæld nu Baileys Chocolat Luxe op i din yndlingskop, og tilsæt den varme chokolade.
3. Rør det hele godt sammen, og afslut med en klat flødeskum, inden du pynter med et chokoladesnefnug og kakaopulver.

Cremet varm chokolade med appelsin og mandler. Udover de nye opskrifter har Baileys også fået det danske keramikstudie MK Studio til at specialdesigne en kop, som de kun producerer i begrænset antal. Koppen er lavet i farverig glasur, og kan købes fra 25. november gennem Holly Golightly, hvor den også vil være udstillet i december. Prisen er 300 kr.
Cremet varm chokolade med appelsin og mandler 

2 personer

 

DET SKAL DU BRUGE:
8 tsk Baileys Chokolade Lux
60 gram mørk chokolade (mindst 70%)
2 ½ dl mandelmælk eller almindelig mælk
1 spsk rørsukker
½ spsk majsstivelse
½ appelsin, skallen

Brændte mandler:
100 g søde mandeler
¾ dl flormelis
1 ½ spsk vand

Pynt:
Miniskumfiduser
Letpisket fløde
Tørret appelsinskive
Brændte mandler
Kakao

 

SÅDAN GØR DU:
1. Hak chokoladen groft, og kom den i en gryde med 1 dl af mælken.
2. Opvarm mælken ved lav varme, til chokoladen smelter, mens du hele tiden rører rundt.
3. Kom nu resten af mælken, rørsukker og majsstivelse i en skål. Rør det sammen, og hæld blandingen over i den varme chokolademælk.
4. Riv appelsinskallen i, og tilsæt din Baileys Cocolate Luxe. Bliv ved med at røre til den varme chokolade begynder at få en cremet tekstur. Den må ikke koge.
5. Hæld chokoladen gennem en si for at slippe af med appelsinskallen, og hold den herefter lun.
6. Når du skal lave dine brændte mandler, tager du en tør stegepande frem og rister dem.
7. Kom nu flormelis og vand i en gryde, og kog op ved middel varme til sukkeret smelter.
8. Kom mandlerne i gryden med siruppen, og sænk temperaturen til lav varme. Rør det hele sammen i cirka et minut, inden du lægger mandlerne på en bageplade og lader dem køle af.
9. Hæld din varme chokolade op i en kop, og top med letristede mini-skumfiduser, letpisket flødeskum, en tør appelsinskive og en smule pulveriseret kakao.

 

Varm chokolade med karamelliserede popcorn

 

Varm chokolade med karamelliserede popcorn

2 personer

 

DET SKAL DU BRUGE:
8 tsk Baileys Salted Caramel
½ dl flormelis
¼ dl vand
1-2 tsk salt
2 ½ dl mælk
25 g mørk chokolade
1 tsk majsstivelse 

Karamelliseret popcorn:
30 g poppede popcorn
1 dl brun farin, lys
½ kop hvid sirup
1 tsk bagepulver
25 g smør, stuetemperatur
½ tsk salt 

Pynt:
Letpisket flødeskum
Karamelliserede popcorn
Tyk karamelsauce
Spiseligt guldpulver

 

SÅDAN GØR DU:
1. Kom flormelis og vand i en gryde. Kog karamellen ravfarvet ved lav varme, og sørg for, at den ikke brænder på.
2. Kom mælken op i karamellen. Nu vil karamellen køle af i gryden, og det er meningen. Varm forsigtigt mælken op igen, indtil karamellen igen smelter.
3. Hak chokoladen, og tilsæt den sammen med majsstivelsen i gryden under omrøring. Til sidst smager du til med Baileys Salted Caramel. Hold chokoladen lun, og si den før servering.
4. Når du skal lave dine karamelliserede popkorn, starter du med at stillet ovnen på 175 grader varmluft.
5. Læg dine popcorn i en bageplade. Smelt din brune farin og sirup på en stegepande, indtil massen er gyldenbrun.
6. Tilsæt nu bagepulver, stuevarmt smør og salt, inden du rører det hele godt rundt og tager pladen af blusset.
7. Hæld den varme karamel over popcornene, og fordel den jævnt med to gafler.
8. Stil bagepladen i ovnen i 10 minutter. Tag herefter bagepladen ud, og vend popkornene, til de allesammen er dækket med karamel. Stil til sidst pladen tilbage i ovnen igen i 5 minutter.
9. Tag bagepapiret ud af ovnen, og skil popkornene fra hinanden med en gaffel. Lad dem herefter køre helt af.
10. Servér den varme chokolade med letpisket flødeskum, karamelliserede popcorn, tyk karamelsauce og spiseligt guldpulver.

 

Enjoy!