VEGANSK FESTIVAL I KBH: VEGAN VIKINGS

0
386

I dag ruller Københavns nye madfestival, Vegan Vikings, ind over byen med talrige tilbud på veganske retter. Mæsk dig i hotdogs, burgere, fritter, salater, tacos eller kage og cocktails. Der er nok at tage af – og festivalen varer ugen ud.

Vegansk mad hitter i Danmark, og det sættes der nu ekstra fokus på, når Vegan Vikings løber af stablen med tilbud på veganske retter i hele byen. Festivalens ønske er nemlig at nedbryde de sidste fordomme om, hvad vegansk mad er. I dag er det International Veganerdag, men det er samtidig startskuddet på Københavns nyeste madfestival, der sætter fokus på vegansk mad, nemlig Vegan Vikings, som arrangeres af Yelp København.

Fordomme skal nedbrydes
Vegansk mad er den største madtrend i 2016 – hele 10 overvejende veganske steder er åbnet i København på under et år, men selvom det er blevet normalt er spise vegansk mad, lever fordommene om veganere stadig i bedste velgående. Eksempelvis den om, at vegansk mad ikke indeholder protein nok. Disse fordomme skal nedbrydes:
”Fordommene om vegansk mad og mange, og de er sejlivede, men de er begyndt at bløde lidt op, efterhånden som flere og flere spiser vegansk mad. Lige nu ser vi eksempelvis rigtig mange mænd, der spiser mere og mere vegansk – de går op i deres sundhed i form af træning og den rigtige kost, og så er det faktisk overvejende mænd, der står bag de mange nye veganske spisesteder i byen,” foræller Camilla Stemann Jensen fra Yelp København. Hun påpeger, at vegansk mad langt fra bare er salat, men at man også kan få burgere, hot dogs, pizzaer, kager og milkshakes.

Vegan Vikings er et opgør
Vegan Viking er et opgør med de danske madtraditioner, som fokuserer meget på kød – og opfattelsen af, at vikinger kun spiser kød:
”Vi har valgt at kalde den ’veganske vikinger’, for det her er ikke noget, der bare kommer til at ske i København, men også i Stockholm og Oslo. Og til næste år skal denne her bevægelse også findes i resten af verden, da festivalen er en tilbagevendende tradition,” siger Camilla og tilføjer, at hvis man er nysgerrig på vegansk mad, er der rig mulighed for til Vegan Vikings at snuse lidt til, hvad det egentlig er for noget med den plantebaseret mad.

FAKTA om Vegan Vikings:
HVAD:
Tilbud på klassiske danske retter, der fortolkes i en vegansk udgave, internationale moderne tallerkener, cocktails og drinks og ikke mindst kager og snacks til den lille sult – alt er vegansk. Der vil oftest være 2 for 1’s pris, 50 % rabat eller lanceringer af nye veganske retter, som ikke normalt fås på kortet.
For at gøre brug af tilbuddene skal du downloade Yelp-app’en.
HVOR: I hele københavn
HVORNÅR: Fra den 1. – 6. november 2016
FACEBOOK: https://www.facebook.com/events/1560945777264452/

skaermbillede-2016-10-31-kl-21-31-45