Mere end nogensinde før har vi brug for julen. For julen kan ses som et samlingspunkt – i lysene, varmens og hyggens tegn. Vi har brug for at beskæftige os med andet end sygdom og krise. og det kan vi i julemåneden. Også selvom vi ikke fejre den.
Af Louise Taarnhøj
Der er en uge til første søndag i advent. For første gang i mange år har jeg nydt julekatalogerne, der landede allerede for en måned siden. Jeg har nynnet med på julesangene i butikkerne, jeg har købt julepynt og kalenderlys. Jeg har arrangeret pakkekalender for mine tre nevøer og niecer.
Kort sagt; jeg glæder mig til jul!
Dette turbulente og apokalyptiske år kalder i den grad på hygge, samvær og kærlighed.
Hverdagene er begyndt at flyde sammen med weekenderne, fordi smittetallet stiger, og vi opfordres til at blive hjemme. Det kan nemt skabe grobund for en hastigt voksende ensomhed, særligt for os, der bor alene, og som endda også er single. Og hvad med dem, som ikke har nogen familie? Eller dem, som ikke er en del af en social cirkel? Som måske heller ikke har noget arbejde?
Flere nationale medier sætter i disse dage fokus på ensomhed. For ensomheden slår særligt til ved jul, det har undersøgelser vist i mange år. Her bliver det nemlig tydeligt, at vi er alene. Kærlighed, familie og samhørighed males overalt i kulturen, i bybilledet og i samfundet. Så hvis du ikke er en af de heldige med enten gode venner, sød familie, kæreste og kolleger – så kan denne tid virke voldsom og ja, nærmest ensom og nedslående.
Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har både venner, familie og kolleger, som jeg sætter pris på. Derfor er ensomheden holdt ud i strakt arm. Men jeg kere mig om de mennesker, som føler sig ekstra ensomme i denne tid.
Til dig vil jeg sige: Jeg føler med dig. Jeg har ingen medicin eller gode råd, for det er hårdt. Men jeg føler med dig.
Når jeg så starter ud med at sige, at jeg glæder mig til jul, så er det fordi, at jeg i år mere end nogensinde har brug for julen som et større sammenhold i samfundet. I år gælder det, at vi alle sammen er midt i julen sammen. Vi står midt i lyset fra guirlanden nede på Istedgade. Vi køber de samme julekager hos bagerne, og vi synger de samme sange i julens tegn.
Som en slutrunde i fodbold eller Danmark, der ryger til top i Melodi Grand Prix: Vi har brug for noget at stå sammen om og i. Vi har brug for hinanden.
Kærlig hilsen
Louise Taarnhøj
