Blogs

Buka Bakery – en lille bid af bagerhimlen

Buka Bakery – en lille bid af bagerhimlen

by 12/08/2020
Har du været forbi Buka Bakery på Store Kongensgade? Hvis dit svar er nej, så er det en fejl. Den fine lille butik på den travle gade i Indre By bugner nemlig af smagfulde delikatesser, sprødt bagværk og stærk kaffe. Læs med her:

I december 2019 slog dette lille, skønne bageri dørene op for beboere og gæster i Frederiksstaden, og her byder de på alt lige fra nutella- og kardemomme croissanter til sprødt brød og velsmagende, kraftig kaffe.

Buka Bakery København

Buka betyder “brød” på albansk, og netop Albanien er hjemlandet for en af ejerne bag bageriet. Det smukke land ved Adriaterhavet har en lang brød og kaffe tradition, hvilket er meget tydeligt bragt til Danmark og Store Kongensgade.

Indretningen er rå og moderne, og jeg kan selv varmt anbefale deres surdejsboller med ost, og deres kardemomme-glaserede brioche bolle er til at falde i svime over! Også deres kardemomme croissant er sprød, lækker og helt perfekt.

Buka Bakery København

Kardemomme croissant fra Buka Bakery

Så næste gang du er i området, så stik lige hovedet ind – du kommer ikke til at fortryde det.

//Nathalie

Related Café og restauranter Articles

Similar Posts From Café og restauranter Category

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.