Ugens Københavnersnude er Lars Roest-Madsen. Han har siden 2015 været selvstændig journalist, tekstforfatter og kommunikationsrådgiver med stor appetit på gastronomi og vin. Lars skriver om mad og drikke for bl.a. magasinet Gastro og den skandinaviske udgave af Vogue – og så er han altid på jagt efter sjældne vine fra Jura og det næste gode måltid. Mød Lars og hans København her.
LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Lars Roest-Madsen: Jeg glæder mig over forårets komme og alle de muligheder, det bringer med sig. Sådan et vejr giver jo virkelig lyst til at omfavne alt det, byen har at byde på. Derudover passer jeg min lille freelancebutik, hvor jeg forsøger at finde gode historier om byens evigt boblende restaurantscene og de mennesker, der er med til at forme den.
LC: Hvor bor du?
LRM: Jeg boede i mange år på Christianshavn i et lille musehul af en lejlighed, som vi for otte siden solgte alt for billigt…til forsangeren fra Ulige Numre. De 40 kvadratmeter er sikkert fire millioner værd i dag. Det kan man få et hus for i Dragør – eller det kunne man for fem år siden, da vi rykkede herud til hæk og havetrampolin. Det har også sin charme, men jeg savner indimellem byen, selvom den heldigvis aldrig er langt væk.
LC: Hvor går du tur?
LRM: Det er altid fedt at tage havnebussen, stige af et sted på ruten og så tage resten af turen langs havneløbet til fods. En spadseretur i Ørstedsparken er også altid et godt sted at få luft og ro på. Og så elsker jeg at cykle ud til Kalvebod Fælled og gå rundt på den amagerkanske slette med skov, vildt og fugleliv til alle sider. Der er skønt, og det er en gave at have den form for natur så tæt på byen. Må det aldrig forsvinde.
LC: Hvor drikker du kaffe?
LRM: Jeg er sådan en halvstuderet kaffenørd, men jeg hænger ikke så meget ud på kaffebarer, som jeg måske gerne ville, men jeg kan godt lide at svinge en tur forbi Prolog Coffee i Kødbyen, når jeg er på de kanter. Jonas Gehl, én af indehaverne, er danmarksmester i sort kaffe, og det kan man godt smage. Og så er de rare og usnobbede omkring det hele, selv om de gør sig umage. Det kan jeg godt lide. Jeg er også glad for Coffee Collective og hele det store arbejde, de har gjort for at få folk til at forstå, at kaffehandlen er nødt til at blive mere etisk, fair og sammenhængende, hvis vi gerne vil kunne drikke god kaffe fremover. Afdelingen i Kristen Bernikows Gade er et godt sted at sidde og føle sig rigtig city-agtig med en lysristet kenyansk håndbryg.
LC: Hvor spiser du?
LRM: Det er jo et kæmpe spørgsmål! Vi er så heldige at have en by, der kan alt, når det kommer til mad. Jeg elsker alt fra små, listige hul-i-væggen-steder til byens toneangivende topsteder. Tid og penge er det eneste, der står i vejen. Jeg har spist ret meget på Amass, som er et godt sted at tjekke ind, hvis man vil have en idé om, hvor vi er henne i sæsonen, og hvordan man kan gøre brug af det udbud på kreativ vis. Matt Orlandos hjerne fungerer anderledes end de flestes, og jeg beundrer ham for det kæmpe arbejde, han har lagt for dagen i forhold til at vise verden, at ”there’s no such thing as a by-product – just another product.” Jeg har også haft fantastiske oplevelser på Kadeaus overdådigt smukke restaurant i Wildersgade, som godt kunne trænge til et genbesøg.
Jeg elsker også den afslappede og råvaredrevne sydfranske bistrostil hos Silberbauers, som har givet byen et sted, den manglede. I samme franske boldgade holder jeg også meget af Maison, som er en luksusbistro efter parisisk forbillede og med noget af byens bedste betjening. Det holder hver gang. Skal det være den store tur med caviar og bourgogne, prioriterer jeg ofte en tur til Søllerød Kro. De overholder alle koder for en ’fin restaurant’, men ikke desto mindre er det måske den restaurant, hvor jeg slapper allermest af. Man ved, at man er i gode hænder deroppe. Jan Restorff er et servicefænomen, og Brian Mark Hansens raffinerede fransk-orienterede køkken er garant for stor velsmag, uden at det nogensinde mister nerven.
LC: Hvor fester du?
LRM: Det er desværre ved at være et par år siden sidst – tak for det, corona! – men jeg skal snart have revanche, kan jeg mærke. Smarte natklubber med pickere i døren og champagneflasker på magnum gider jeg overhovedet ikke (selv om jeg er helt syg med champagne!). Men jeg er ret vild med techno, og en aften og nat på Culture Box har altid været en sikker vinder i den forbindelse. Jeg har også mange gode minder med Fyraftensboogie på Jolene i Kødbyen, men de spiller desværre ikke længere dernede regelmæssigt. Det er også altid sjovt at være med, når Distortion afholder ’final party’ ude på Refshaleøen under åben himmel. Eller at tanke sig med fadøl og masser af heavy, når Copenhell fyrer op under samme sted.
LC: Hvor inspireres du?
LRM: Jeg kan godt lide at tage på Glyptoteket og se på mumier og skulpturer og få en kaffe i caféen i den smukke palmehave. Der er gratis adgang om tirsdagen. Statens Museum for Kunst er også et genialt sted – desværre er der ikke længere en gratisdag.
LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
LRM: Muligvis en kæmpe kliché, men efter at jeg har fået børn, har jeg genopdaget, hvor fedt et sted, Tivoli egentlig er. Så snart man går ind ad portene med armbåndet på, sætter man den virkelige verden på pause og er i eventyrland resten af dagen. Jeg tager altid tidligt derind en hverdag – optimalt lige efter en ferie – for noget af magien ryger desværre, når man skal dele den med resten af byen en lørdag eftermiddag.
LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
LRM: Når jeg cykler ind til byen ude fra Dragørs bondeland på en solrig dag og cykler over Langebro, med udsigt over havnefronten og byens tage og byens hektiske summen som kulisse, så får jeg altid et stik af gensynsglæde. Gammel kærlighed ruster aldrig.
LC: Hvad er dit bedste minde om København?
LRM: At være ung, sprød og nyforelsket og slingre på cyklen ud i Københavns gader og stræder i den lune sommeraften med min udkårne og gode venner omkring mig, inden jeg skulle forlade byen for en længere tur til det store udland. Den aften står stadig klart.
LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
LRM: Det er jo et helt umuligt spørgsmål. Har du aldrig været der, så brug sparepengene på at finde ud af, hvorfor Noma har gjort København til én af verdens bedste spisebyer. Det ’nye’ Noma er et fantastisk sted. Du kan også nøjes med at gå en tur op på toppen af Amagerforbrændingen, så kan du se restauranten derfra – og resten af byen. Det er faktisk en ret undervurderet seværdighed. Det er en fed oplevelse at gå derop med udsigt til byen, Øresund og Sverige – og så er det gratis. Eller sæt dig en sommerdag ved kanalerne på Christanshavn og drik en øl med benene dinglende ud over kanten, mens bådene glider forbi, og hop selv i vandet, når du skal køles. Det bliver ikke meget bedre.
LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
LRM: Et ’autentisk’ – i mangel af bedre ord – indisk og kinesisk spisested, hvor man også kan være råvarerne bekendt.
LC: Dit soundtrack til byen?
LRM: Måske noget Love Shop – ’Copenhagen Dreaming’? Eller Schacke ’Kisloty People’ (selv om dens russiske omdrejningspunkt ikke lige passer så godt ind i tiden…)
[ot-video][/ot-video]
Tusind tak fordi du ville dele dit København med os, Lars!