Guide: Disse bands skal vi høre på Copenhell 2022

0
536

Om ganske få dage åbner Copenhell helvedes port, og så går det efter to års pause endelig løs med hård rock og heavy metal for fuld udblæsning på Refshaleøen. Vi er i gang med at varme op, og her får du vores anbefalinger til de bands, vi skal se på Copenhell 2022.

 

Af Louise Bro

Årets Copenhell bliver uden tvivl en festival, hvor gensynsglæden bliver helt enorm hos de mange Copenhell fans, der har måtte undvære Danmarks største metalfestival i to år. Musik programmet på Copenhell 2022 er også et af de bedste blandt alle sommerens festivaller – og med hovednavne som Metallica, Kiss, Iron Maiden og Judas Priest, er der vist ingen, der kan blive skuffet.

Dem har vi i hvert fald på listen, men hvad skal man ellers se og høre? Vi har spurgt en sand Copenhell fan og tidligere Københavnersnude, Morten Eskildsen om hans top 3 til Copenhell 2022. Han kunne dog, ikke så overraskende, begrænse det til 3, så det blev i stedet til en top 10.

1. Judas Priest

Kongerne af ‘heavy fucking metal’ spillede på festivalen i 2011, og bad selv om at komme på programmet i år, hvilket Copenhell selvfølgelig sagde ja til. Det her er rendyrket 80’er falset ikoner. Spiller torsdag d. 16. juni, kl. 19:15 på Helvíti.

2. Blood Incantation

Amerikansk dødsmetal og deathcore band. Her er der garanti for circle pits, moshing og Wall of Death. Spiller torsdag d. 16. juni, kl. 18.15 på Gehenna.

3. Knocked Loose

Et af de nyere bands indenfor hardcore, men her får du virkelig vrede amerikanske mænd, så forbered dig på kaotiske moshpits. Spiller torsdag d. 16. juni, kl. 17.30 på Pandæmonium.

4. Iron Maiden

Iron Maiden har legendestatus indenfor heavy metal – men de har også en del år på bagen, blev dannet i 1975, og har 38 album på repertoiret. Så de er et must see på Copenhell 2022, og her kan alle være med. Spiller lørdag d. 18. juni, kl. 21.30 på Helvíti.

5. Xenoblight

Dansk grindcore band med en kvinde (Marika Hyldmar) i front og en vokal og growling, der kommer så langt nede fra mellemgulvet, at de fleste mænd må blive misundelige. Spiller lørdag d. 18. juni, kl. 19.45 på Pandæmonium.

6. BÆST

Dansk oldschool dødsmetal med fem drenge, man efter Mortens udsagn bare har lyst til at kramme, fordi de er et eminemt live band. Spiller fredag, d. 17. juni, kl. 19:45 på Helvíti.

7. High Command

Amerikansk oldschool thrash metal og hardcare punk. Det er mørkt, det er brutalt, og får pulsen helt op. Spiller lørdag d. 18. juni, kl. 17:45 på Gehenna.

8. Ghost Iris

Dansk tech-metal band, som er lidt svært at sætte definere. Her får du både metal for fuld udblæsning, growls, og melodiske omkvæd. Spiller fredag d. 17. juni, kl. 15:15 på på Hades.

9. Destruction

Legendarisk tysk thrash metal band, som startede i 80’erne med en Iron Maiden lyd, men ret hurtigt til deres nu ikoniske thrash lyd. Der er tryk på tempoet, både på riffs, trommer og vokal. Spiller lørdag d. 18. juni, kl. 17:45 på Gehenna.

10. VOLA

Dansk-svensk band, der balancerer mellem hård og industrial metal. Her er vi lidt mere nede i tempo, men det svinger fra det melodiske og til det mere hårdtslående, så du skal nok blive overrasket undervejs. Spiller onsdag d. 16. juni, kl. 16:45 på Pandæmonium.

Tak for anbefalingerne Morten – vi ses på Copenhell.

Du kan høre noget af musikken og varme op med den officielle Copenhell 2022 playliste på Spotify.

Læs også mere om det nye Copenhell Con område på Copenhell 2022.