I starten af november faldt jeg på min cykel, og jeg brækkede mit ben. Øv! Efter 8 uger og en slat er jeg stadig på krykker, og benet er i bandage! Og sneen har ikke gjort det nemt for mig at komme ud! Og jeg elsker faktisk sneen i byen.
I de sidste to måneder har jeg mest siddet indenfor og kigget ud på en smuk hvid by – eller egentlig bare min egen gade. Og jeg har SAVNET at se København, savnet min daglige cykelrute, trafikerede Vesterbrogade og Nørrebrogade og Østerbrogade og Istedgade, julepynten, alle jer københavnere – ja, alt ved byen!
Til gengæld har jeg haft rig mulighed for at kigge på byen fra taxaernes vinduer – fra bagsædet og forsædet! Og det er en fantastisk mulighed for at opdage byens flotte huse – for man kan kigge op uden fare for at køre ind i andre på cykelstien. Og fordi taxa-chauffører allesammen har hver deres foretrukne ruter, ja så ser man faktisk forskellige dele af byen. Og det er, når man nu ikke har andre muligheder, fantastisk at sidde i stilheden (nogen gange kan taxa-chauffører godt være stille) og (gen)opdage byen ud af forruden!
Se sneen langs cykelstierne på Gothersgade, husene, livet i Kongens Have, trafikken langs Nørreport og alle menneskerne der er på udsalg! Og alt det København, jeg ikke har set de sidste par måneder, vælter imod mig på taxa-turene – og det gør mig glad, at jeg igen er ude i min elskede by – næsten i hvert fald! Så nu glæder jeg mig bare til, at benet er helet så meget, at jeg igen kan hoppe op på cyklen og også få byens dufte med! Forhåbentlig passer det lige til foråret!
/ Anne
PS: Jeg glemte kameraet, så forestil jer billederne med sne på! Så er vi der næsten!!!
