PS. Eftersigende syntes veninden og dennes kæreste også godt om kagerne. Jeg modtog i hvert fald en tilfreds sms dagen efter.
En af de ting jeg holder mest af i det Københavnske by-billede, er den del af husene, som er skjult for de fleste – nemlig bagsiden, køkkentrappen, gårdsiden. Jeg ved ikke, om denne husdel har et officielt navn (det har den sikkert – jeg kender det bare ikke), men jeg har altid fortabt mig i drømme, når jeg har stået i en baggård og kigget rundt på alle bygningernes rå og upolerede bagsider, eller luret ind ad en port eller over et plankeværk. Og jeg har set disse bagsider, der ofte står i mere eller mindre stærk kontrast til de flotte pudsede facader ud mod gården. For mig hvisker bagsiderne alle de glemte og gemte historier – og de emmer af de mennesker, der lever og har levet bag murene i årevis. Så her er en opfordring – prøv at kig en ekstra gang, næste gang du finder et baggårdsmiljø, om du er midt i det eller lurer over plankeværket. Måske du bliver lige så fanget af alle historierne og historien som mig. Og mig – jeg elsker de Københavnske gårde!
/ Anne
København er verdens bedste by at være forelsket i! For her er rigtig mange usynlige pletter og gemmesteder, hvor man liiige kan dele et kys – eller lade sig kysse. Et af mine bedste kys var en sommernat – og det var ikke på et lille gemmested. Næ, det var ved Sortedams-søen i ly af Dronning Louises Bro, midt om natten i et forrygende torden- og regnvejr. Det var et af de der kys, hvor man pludselig tror, at man er midt i en lille fransk film og på Seinens bred – og så er man midt i København! Og selv om det var et sommerkys, så ved jeg, at efteråret kommer til at byde på lige så mange romantiske stunder – og kys! Lige dér – under Københavns himmel og skyline. Gå ud og opdag de bedste kyssesteder – her er et billede af et fantastisk kyssested – find det og kys for fa’en!!
/ Anne
>
Sidste gang jeg gav blod var for et halvt år siden, og den episode har siden givet mig små ticks, hver gang jeg tænker på det. Jeg lagde mig tilrette på én af de otte opstillede brikse i lokalet og lagde tillidsfuldt min arm i hånden på den mandlige sygeplejerske. Uheldigvis havde mine årer en offdag, så sygeplejersken ramte ikke ren plet, da han skulle sætte nålen i. ”Så for sørensen, det var vist en ommer”, sagde han, helt Martin Brygmansk, og fnes. Nu er det ikke fordi, at bloddonering i sig selv er en fantastisk oplevelse, selvom nogen påstår, at de rent faktisk får det bedre af det – jeg bliver bare lidt træt. Og i dette tilfælde også lidt bange. Men resten af seancen forløb heldigivs – som sædvanligt – fint og uden problemer.
Jeg giver blod på Frederiksberg Hospital, men du kan faktisk give blod rigtig mange steder i København. Og det er helt gratis! Se her, hvor du kan gå hen.
Så når du ikke ved, om du skal shoppe, spise brunch eller noget helt tredje lørdag formiddag – så gør noget helt tredje og meld dig som bloddonor.
Efteråret er kommet – og sommeren er slut. Ja, det er jo sådan, det er! Og når jeg først opdager det, plejer det at gøre mig lidt trist. Ikke flere lange, lyse nætter rundt om i byen. Ikke flere dovne dage i solen i Skydebanen eller på Assistensen. Men så kom jeg til at tænke på alt det, som efteråret også er: kølige eftermiddage i septembersolen på en café under varmelampen og godt pakket ind i et tæppe, lange gåture om søerne, hvor træerne er eksploderet i farver med en kop hed kaffe i hænderne, shopping og omstilling og forberedelse til en ny årstid. Og det er stor glæde over en uventet varm søndag i Frederiksberg Have. Jeg vil bruge dette efterår på alt det ovenstående, jeg vil sidde på Bang & Jensen eller Høegs pakket godt ind i tæpper, jeg vil gå rundt om søerne og nyde alle farverne – og i morgen, når det bliver søndag, vil jeg håbe, at dagen bliver så varm, at jeg kan få den sidste duft af sommer – trods alt. Og jeg vil blive ved at udforske byens huler og gemmesteder! Hvor og hvordan vil I bruge efteråret i København?
/ Anne
Jeg faldt lige over det her skønne billede fra en sommermorgen på vej til arbejde. København er da bare fin, hva’? Det er Store Kannikestræde – og hver morgen, når jeg cykler eller går her, så fryder jeg mig over, hvor dejligt her er. Så min pointe er bare – kig op, kig op og glæd jer! Og når efteråret for alvor slår igennem, så kommer der en farveeksplosion! Juhu – det er det jeg glæder mig til lige nu!
/ Anne