fredag, maj 2, 2025
Home Blog Page 192

Mmmm – gourmamse II

Jeg (Anne) har tidligere skrevet, at jeg glædede mig til to gange gourmamse i forbindelse med Copenhagen Dining Week – desværre blev det kun til en enkelt, fordi jeg blev syg – øv!

Men torsdag kom, og vi (Louise og Anne) mødtes på restaurant No 1 på Århusgade (mon det gadenavn bliver ændret til Aarhusgade snart?!?), hvor vi havde købt billetter til.
Restauranten er ikke særlig stor, og vi blev hurtigt vist hen til vores bord, hvor der var dækket op med brød og S. Pellegrino-vand. Og selv om vi sad tæt på den lille restaurant, føltes det meget privat – og akustikken var fremragende, så man kunne faktisk ikke høre, hvad nabobordet talte om, hvilket nogen gange kan være en distraherende oplevelse på en restaurant.
Menuen var bestilt i forvejen, så vi kunne koncentrere os om at bestille en flaske rødvin, inden forretten landede. Mmmm – rimet laks! Som blev fint og professionelt præsenteret af tjeneren. På denne aften havde vi forskellige tjenere, men hver og en var søde og smilende og dygtige. Selv om det må være en hård uge – fyldt med de samme ord: trods alt laver de jo menuen 2 gange om dagen i 5 dage, hvilket vil sige samme præsentation mange gange.
Efter hovedret og dessert sad vi og drak resten af vores vin – i fred og ro. Vi havde forventet, at vi hurtigt ville blive ekspederet ud, så restauranten kunne gøre klar til ’anden seating’, men det var der intet af. Og det var en super dejligt.
Copenhagen Dining Week er en oplagt mulighed til at komme ud og spise på gode restauranter til en god pris – for steder, som måske normalt er uden for ens pungs rækkevidde, er også med.
Vi var super glade for, at vi købte billetter – og vi er sikre på, at vi tager af sted igen til næste år. Så hep til jer, der har taget inititativ til denne fremragende uge, som rigtig rigtig mange har nydt godt af! Og i det hele taget et stort hep til WonderCool, der giver ekstra liv til København her i en kold februar måned!
/ Louise og Anne

Mmmm – gourmamse

Så sker det – i denne uge byder en række af Københavns gode restauranter på tre-retters inkl. Pellegrinovand for kun 200 kr. Billetterne blev sat til salg i midten af januar og indtil nu har mere end 24.000 madglade gæster købt billet. Jeg selv er så heldig, at jeg skal af sted til god middag to gange i denne uge – og selv om der meldes alt udsolgt, så kommer der hele tiden nye billetter til salg her eller på facebook, hvor folk også bytter og sælger billetter!

Mmmm – jeg glæder mig til en uge med gourmamse – og hvis I ikke har fået billetter, så håber jeg, at I kan få fingrene i nogle!

/ Anne

Stille elefanter i byen

 

Er der noget smukkere end Carlsberg i regnvejr? Elefantporten er endnu et af mine yndlingsgemmesteder, for det er lidt som at rejse tilbage i tiden, når man går forbi elefanterne mod Søndermarken. Der er altid stille – specielt om aftenen i regnvejr – og folk nikker diskret til hinanden, når de passerer gennem porten.

I går blev jeg ledsaget af The National, der spillede Vanderlyle Crybaby Geeks, som passede perfekt til min stille stund på Ny Carlsberg Vej.

PS. The National spillede en meget smuk version af netop denne sang, da de gæstede KB Hallen i november sidste år. De trak stikket ud af deres instrumenter og trådte helt frem på scenen. Publikum, fulde af respekt for d’herrer, tav fuldstændig, indtil forsanger Matt Berninger bad os om at synge med. Det gjorde publikum, de fleste, mens andre blot betragtede bandet med tårer i øjnene. Nøj det var smukt!

/Louise

Genbrug på Vesterbrogade

På hjørnet af Vesterbrogade og Kaalundsgade ligger Genbrug. Det er – som navnet vist mere end antyder – en genbrugsbutik. Jeg er stor fan af genbrugsbutikker, fordi jeg næsten altid finder et lille unikum. Men mange ’gennere’ er blevet dyre og kedelige og ensartede. Men ikke Genbrug.



Butikken er smal, men proppet med tøj – på væggene, foran vinduerne og ned igennem midten. Og her kan du finde alt – pelse og skindjakker, huer og hatte, sko og støvler, tasker og tørklæder, kjoler til hverdag, fest og tyrolerbal, cardigans og sweatre og underkjoler … Og kjolerne er delt ind i årtier. Så hvis du også synes, at 70’erne er knæhøj karse, kan du rimelig nemt finde en superfin 70’er-kjole her! Eller 50’erne, hvis du er fan af Mad Men!


Og som om alt dette ikke er nok, så betaler du efter vægt, hvilket gør, at du kan finde mange fine ting uden at blive ruineret OVERHOVEDET!
Jeg har det altid som om, jeg er på skattejagt, når jeg er i Genbrug – og som regel har jeg også en lille skat med hjem.
Genbrug får nyt tøj flere gange om ugen, så der er masser af grunde til at stikke snuden indenfor tit og ofte! God fornøjelse.
/ Anne

 

Sundevedsgade


Helt undtagelsesvist må jeg starte denne blog med en trist nyhed – eller måske er det ikke en nyhed for alle, men det er det for mig. Café Polala, som jeg skrev så begejstret om i starten af ugen, er lukket! Så jeg vil gerne takke for de kopper kaffe, jeg nåede at drikke hos jer – og så vil jeg håbe, at den blå farve og røde dør vil blive ved med at lyse op på Sundevedsgade.


For to uger siden fik jeg taget min ’brækket-ben’-skinne af, og nu kan jeg endelig komme ud at gå lidt på egen hånd i vores dejlige by igen – desværre kan jeg ikke gå så langt endnu, og cykling er jeg heller ikke i form til endnu. Men det gode er, at jeg pludselig bliver mere opmærksom på de gader, som jeg færdes på hver dag – som netop Sundevedsgade.
Jeg var dernede i går, faktisk for at se med egne øjne, at Polala var lukket, og så gik jeg en tur op og ned ad gaden. Der er dejligt – og især er jeg begejstret for Store Verners Mini Antikvariat. Jeg har endnu ikke set antikvariatet åbent, men udenfor er der normalt et lille bord slået op, som er fyldt med bøger. Bøger pakket ind i plastik som forbipasserende kan købe – altså de skal lægge pengene på bordet eller smide dem ind af brevsprækken. Men det mest utrolige er, at hver gang jeg er gået forbi dette bord med bøger, så har alle bøgerne været der – og hvis én er blevet solgt, så ligger pengene fint på bogens plads.

Sundevedsgade er klassisk Vesterbro – men et byfornyet klassisk Vesterbro – og det er heller ikke alle, der kan lide det. F.eks. står disse stole på gaden: 



Jeg kan godt lide Sundevedsgade, for jeg synes at det ’oprindelige’, gamle Vesterbro er fint bevaret midt i den fine byfornyede gade. Og jeg håber, at det nye og det ‘gamle’ kan blive ved at eksistere side om side. / Anne


 

En hyldest til Absalonsgade

 


Tjek lige det grønne græs på dette billede – det er taget for tre dage siden! Wauw hvor jeg glæder mig til forår!

I snart 6 år har jeg boet lige ved siden af Absalonsgade. Til at starte med var gaden pakket ind i plastik og lukket af på midten, så man ikke rigtig fik fornemmelsen af, at der på den ene side lå en biograf og på den anden side udfoldede Vesterbro sig med barnevogne og narkomaner.

Nu er gaden pakket op (for 1½ år siden), og alligevel gik det først op for mig for to uger siden, at gaden er et gratis museum! Godt nok lagde jeg for lang tid siden mærke til den gamle aviskiosk, men jeg smilede bare lidt af den og gik videre. Pludselig en søndag fik jeg øje på en gammel brandhane og et gammelt busstoppested. Og så kan det nok være, at jeg gik på opdagelse i Absalonsgade, som i forvejen er én af de mest charmerende gader på Vesterbro, hvis du spørger mig.

PS. Vester Vov Vov er også den eneste biograf, jeg har haft HELT for mig selv, da jeg for nogle år siden gik alene ind for at se en god film om formiddagen. Så hvis du er lidt flov over at blive nødt til at se nogle film alene, fordi nogle film bare skal ses i biografen (sådan har jeg det), så gå i Vester Vov Vov – hvor man også må medbringe sin egen te og kage. Hygge!

/Louise

En farvet kop kaffe

 


På Sundevedsgade, ved siden af baren Kung Fu, ligger en lille, men farverig cafe. Den hedder Polala – og at træde indenfor hér, er som at træde ind i en stue i en hyggelig hyggelig lejlighed.
Jeg ved ikke, om kaffen hér er bedre end på andre cafeer, men stemningen er fantastisk. Der er ikke meget plads – men alligevel føles det som om der er rigelig plads. Til dem med børn og uden børn, med kærester og uden kærester.  Her står mode- og musikmagasinerne side om side med malebøger og ludo-spil. Stolene i børnestørrelse står klar til at blive taget frem med det samme. Stemningen er vildt hyggelig og det er et perfekt sted at drikke sin Latte på en dejlig, doven søndag, hvor man ikke orker en crowded café, og hvor det er lidt for koldt at tage kaffen med på en gåtur, men hvor man alligevel trænger til at se noget andet end sin lejlighed.
/ Anne

Et sted i læ

 

Jeg har tre bypassioner – porte, passager og smalle gader. Og broer, faktisk, men jeg synes ikke rigtig, København gør sig særligt bemærket på det område. På nær Dronning Louises bro, men det er en andet historie.

Passagen ved Det nye Teater er et at mine yndlingssteder, for det første fordi den er flot og majestætisk og meget hyggelig, når man søger i læ for regn, sne og slud. Og for det andet fordi det er et teater, og jeg elsker idéen om teaterlivet, skuespillere, der arbejder tæt sammen i en periode om at skabe noget værdifuldt for et nyt publikum hver dag. Det må være et meget meningsfuldt liv at være teaterskuespiller.

Passagen minder mig om en rejse til Paris sammen med min veninde, Julie. Vi vandrede rundt i Paris’ smukke gade, midt i en historisk varm hedebølge (det var ikke bare hedebølge, det var en hed hedebølge), og pludselig en aften, da vi gik langs Seinen efter en skøn middag, og nu på vej ud på ballade på de parisiske barer, lige dér kom forløsningen: Verden vildeste regnskyl! Og vi søgte læ i en lille passage, hvor vi stod i 10 minutter, indtil regnen var væk. Den slags frikvarter er noget af det smukkeste i livet. 
//Louise

En lille tur ned ad ‘Memory Lane’

Jeg faldt over en gammel billedmappe på min computer – og kom sådan til at glæde mig til foråret i denne dejlige by:

Jeg håber, I også kan dufte den optøende jord og de første spirende blomster – og høre de glade stemmer fra alle os københavnere, der endelig er dukket op efter at have ligget under vinterens dyne! Ih, hvor jeg glæder mig …

/ Anne

Feriestemning på Vesterbro

 



På Enghavevej, lige ved siden af SuperBest, ligger en bar, Brass Monkey. Det er en tiki-bar, Vesterbros første – skriver de på deres hjemmeside. Brass Monkey ligger meget diskret – kun et A4-ark i døren (og når man kigger nærmere også stearinlysene på bordene ud mod vinduerne) afslører, at der bag de mørke ruder ligger en bar. En bar, der serverer nogle af de bedste drinks, jeg har smagt i København – og ovenikøbet til en helt fair pris.
Når julen er overstået og januar er i fuld gang, så har jeg altid brug for lidt ferie-stemning – lidt sydlandsk lykke. Og lige præcis den stemning finder jeg på Brass Monkey, en hula-sydlandsk-rock’n’roll-chill’et-stemning til fingerspidserne. Og det er som om, den til tider hektiske gå-i-byen-stemning, der af og til hersker fredag og lørdag på byens barer, er blevet efterladt af alle gæsterne ude foran døren. Her er alle glade og afslappede og nyder lækre drinks – med paraplyer og ild eller klassikere som Cosmopolitan eller gin & tonic. Stedets tiki-drinks bliver serveret i opfindsomme glas – f.eks. et kranie, et menneske-hoved eller en vulkan. Selv om det kun er mandag, så kan man jo godt allerede nu planlægge, hvor man skal tilbringe fredag eller lørdag – eller måske begge dage. 
/ Anne