Club Awards forvandler Forum til Danmarks største natklub

2
520

Påskesøndag den 9. april skal de hits, vi har festet til på floor i årets løb, hyldes og fejres, når Club Awards åbner dørene for en otte timer lang EDM-fest og awardshow i Forum i København og for en aften forvandler Forum til Danmarks største natklub.

For syvende gang skal Club Awards hylde det massive talent på den danske clubscene. I år har interessen for Club Awards været så overvældende, at arrangørerne har valgt skrue max op for både produktion, special effects, scene og musik og rykke Club Awards 2023 fra Brøndby Hallen til Forum i København.

”Lige siden vi afholdt Club Awards første gang, har vi ønsket at afvikle showet i Danmarks absolut bedste venue, Forum og forvandle det til landets største natklub for en aften. Dette er nu blevet muligt og vi er megastolte over, at Club Awards i år skal foregå i Forum lige i hjertet af København. Det er seriøst en kæmpe drøm, der endelig går i opfyldelse,” siger Julian Passarge – Head of Show.

Danmarks største clubfest

Club Awards er ikke et traditionelt awardshow, det er Danmarks største clubfest med alt det bedste fra den elektroniske scene, der lige nu buldrer frem. De danske og internationale navne vil den 9. april holde den otte timer lange fest i gang med fulde club-set i et hårdtpumpet awardshow med Nordeuropas største lasershow, et hav af konfetti, røgkanoner, pyro og selvfølgelig et imponerende lysshow.

Flere internationale topnavne, der blandt andet ligger på DJ Mag’s Top 100, vil sørge for at festen i Forum aldrig stopper. Den italienske DJ-duo VINAI der er nr. 45, PLASTIK FUNK spansk top-DJ, der er nr. 72, den hollandsk/tyrkiske DJ BURAK YETER der er nr. 78 og som bl.a. er kendt fra giganthittet “Tuesday”, der alene på Spotify har over 500.000.000 afspilninger og ikke mindst den engelske DJ og producer KRYDER, som bl.a. har spillet på Tomorrowland.

De danske navne som kan opleves live på scenen til Club Awards, er: RUNE RASK, FAUSTIX, ALIGATOR, EMIL LANGE, SNAVS, BOILERS, HAMPENBERG & YEPHA, HELLE HELLE, COPENHAGEN DRUMMERS, AFTERCLAP, REISS, CHRIZ, DAVID EGEBJERG – og måske en overraskelse eller to.

Otte timer lang EDM-fest og awardshow

I aftenens løb skal der uddeles priser i ni kategorier, hvor blandt andet Årets Danske Club Hit, Årets Danske Club Navn, Årets Danske Live Navn, Årets Nye Danske Navn og Årets Danske DJ skal findes. Også i år er det publikum, som afgør hvem af de nominerede, der skal vinde i de ni kategorier. Og hvis man vil være med til at bestemme, kan man stadig nå at stemme her.

”Clubgenren har aldrig stået stærkere og det afspejles klart i feltet af nominerede. En kategori som ”Årets Nye Danske Navn” er spækket med talent og i år er der to kvinder nomineret i kategorien. På den anden side har vi Aligator, der er nomineret i hele tre kategorier, selvom det er 23 år siden ”The Whistle Song” ramte klubberne for første gang. 2022-versionen af det gamle hit, som han har produceret sammen med Timmy
Trumpet & Steve Aoki, er bl.a. nomineret som ”Årets Danske Club Hit,” siger Julian Passarge

Til hver af priserne har en uafhængig fagjury fundet frem til de nominerede i hver kategori. Juryen består i år af 37 fagpersoner (8 kvinder og 29 mænd) fra den danske musik- og natklub branche. I fagjuryen er producere, artister, DJs, bookere, sangskrivere, promotere, managers, radioværter og repræsentanter fra landets største og toneangivende pladeselskaber.

Club Awards finder sted påskesøndag den 9. april 2023 i Forum, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg

Billetpris: 295 kr.
Dørene åbner kl. 18, showet starter kl. 20 og slutter kll. 03

Find billetter på clubawards.com

2 COMMENTS

Comments are closed.